Film: Bag fjendens linjer
Den frygtelige konflikt i Nordirland, der varede fra 1968 til 1998, er baggrunden for filmen ”Bag fjendens linjer”. Den skildrer en ung engelsk soldats ankomst til Belfast. Gary Hook, der er fra Derby-området i det fredelige Midtengland, er uddannet soldat og tror, at han skal til udlandet med den britiske hær, men ender i det højspændte Nordirland i 1971.
Katolikkerne, der vil forenes med Irland, er i konflikt med protestanterne, der vil forblive i Storbritannien. Imellem de to stridende og mere og mere voldelige parter står den britiske hær, der skal sørge for ro og orden i området. Det er en nærmest umulig opgave. Der er væbnede grupper på begge sider, der vil optrappe konflikten. Katolikkerne anser den britiske hær for at være på protestanternes side, hvilket den også var. Der var ofte ransagninger i de katolske kvarterer og kun sjældent i de protestantiske.
Ind i den heksekedel kommer Hook og hans kompagni. På den første mission i byen går det galt under en ransagning i et katolsk arbejderhjem. To engelske soldater kommer væk fra kompagniets rækker og bliver gennemtævet af en rasende lokalbefolkning. Den ene af soldaterne bliver myrdet af IRA-folk, der blander sig i folkemængden. Den anden soldat, Hook, må flygte ind i det katolske kvarter med de ende-løse rækkehuse og et trøstesløst højhus. Han er virkelig bag fjendens linjer.
Han forfølges af en gruppe bevæbnede katolske IRA-folk, der vil dræbe ham. Det er en kamp på liv og død. Under sin flugt møder Hook en 10-årig protestantisk dreng, der vil hjælpe ham. Tør Hook stole på ham? Han vover det og bliver taget med på en pub, hvor protestantiske militsfolk er ved at planlægge et bombeangreb på nogle katolikker. Hook kommer til at se noget, som han ikke bør se. Da bliver situationen helt kaotisk for ham, for nu bliver han også efterstræbt af protestanterne.
Det er denne forfærdelige situation, der er omdrejningspunktet for filmen. Alle værdier er opløst: ”Det hele er løgn. Du er bare et stykke kød,” siger en illusionsløs ældre katolik til Hook, der vil hjælpe ham, da han bliver hårdt såret. ”Hvad kan vi andet end at hjælpe ham,” siger han til sin voksne datter. Dér er filmens spinkle håb. Alting er i opløsning i byen. Der er krig imellem grupperne og i grupperne indbydes.
Kun i drengen og de to katolske voksne er der alligevel et lille næstekærligheds håb. Den kristendom, som begge parter bekender sig til, og som de ikke efterlever, taler alligevel. Kristendommen ligger lige under dem. Det ser godt nok mørkt ud i verden, men der er et lille adventshåb.
Det skulle vare mange år, før det rigtigt lyste op, og det skulle koste mange livet, inden freden 27 år efter så langsomt kunne vise sig. Filmen fortæller sin historie med stor intensitet og spænding, men hvor ville det være sort, hvis ikke der var noget større end mennesket.
kultur@k.dk