Engang kredsede de amerikanske mediers litteraturomtale om forlagenes udgivelser, og den væsentligste måde at skrive om nye bøger på var de klassiske anmeldelser.
I dag er den amerikanske litteraturdækning underlagt de sociale mediers og algoritmernes ustadige bølgegange, og anmeldelser er blevet erstattet med tandløse anbefalingslister og blodfattige forfatterinterviews.
Det siger den New York-baserede amerikanske kritiker Christian Lorentzen, der er tidligere boganmelder for nyheds- og kulturmediet New York Magazine og i dag freelanceskribent for litterære medier såsom London Review of Books, Paris Review og Harper’s Magazine.
”Litteraturkritikken i USA er gået samme vej som filmkritikken og kunstkritikken, der for længe siden blev korrumperet af en slavisk fiksering på billetindtægter og på auktionspriserne. Boganmeldelsen og dens grundlæggende hjørnesten – analyse og evaluering – er blevet smidt ud med badevandet til fordel for en form for forfladiget litteraturdækning, der minder mere om forbruger- eller livsstilsjournalistik. Vi giver læseren lister over julegaveidéer og sommerlæsning, og i stedet for at gå kritisk og grundigt i dybden med en bog laver vi et venligt og luftigt interview med forfatteren om hans eller hendes kulturforbrug. Det hele er designet til folk, der faktisk ikke læser ret meget,” siger Christian Lorentzen, der har været kritiker og kulturjournalist i mere end to årtier.
Mesterværker eller makværker?
Litteraturredaktører på selv de førende amerikanske medier har lært at lytte til algoritmer, siger han.
”Det, der giver klik på hjemmesiderne og omtale på de sociale medier, er det, der prioriteres. Kvantificerede lister over eksempelvis årets 100 bedste bøger er en sikker vinder. Det samme er artikler om en meget lille gruppe af bestemte kendte forfattere. Fokus på klik har også den sideeffekt, at skribenter presses til at erklære de bøger, der kommer igennem nåleøjet og udsættes for en anmeldelse, for enten mesterværker eller makværker. Eller som spiller på de mest sensationelle elementer, hvis disse ellers findes. En samvittighedsfuld anmeldelse, der erkender ambivalens, vil ikke sprede sig på sociale medier lige så hurtigt som en uforbeholden lovsang. Samtidig skubber sociale medier også skribenter til at søge konsensus og til måske at undlade at udtrykke holdninger, der kunne give dem en hær af anonyme sociale mediebrugere på nakken,” siger Christian Lorentzen.
Den amerikanske anmelder efterlyser mere kant og mere kritik i bogkritikken og mindre fokus på det populære og det kommercielle:
”Vi risikerer, at en generation af forfattere vokser op uden, at der er nogen til at kritisere dem. Vi skaber en situation, hvor deres bøger blot behandles som rekvisitter til selfies eller som potentielle gaveidéer. Forfatterne fortjener kritikere, der kan vurdere deres bøger ærligt og seriøst. Og negativitet er en del af ligningen, fordi uden den er positivitet meningsløs.”
Bogdækningens historisk høje nagle
Christian Lorentzen er ikke den første amerikanske litteraturinsider, der har påpeget de traditionelle boganmeldelsers tilbagegang i USA til fordel for forbrugerorienteret kulturjournalistik. For et par år siden interviewede fagmediet Columbia Journalism Review en række litteraturredaktører på førende amerikanske medier, der i det store hele erkendte, at skiftet væk fra anmeldelser og hen imod andre former for litteraturdækning handler om at sikre webtrafik og om at servicere gennemsnitslæserne. Som Columbia Journalism Review konkluderede:
”På nogle måder er den mainstream-bogdækning kommet ned fra dens historisk høje nagle for at slutte sig til den øvrige kulturdækning, der bejler mindre til intelligentsiaen og mere til den overfladiske læser, der måske ikke er interesseret i litteratur.”
Men dette synspunkt er antiintellektuelt og kontraproduktivt, lyder det fra Christian Lorentzen.
”At bringe bogdækningen ned fra dens ’historisk høje nagle’ tjener blot til at fremmedføre dens eneste levedygtige publikum: Folk, som er interesserede i bøger. De, der læser boganmeldelser, læser ofte om en bog ikke blot som potentielle læsere af den bog, men også for at tage del i en intellektuel verden, der konstant gransker flere bøger, end en enkelt person nogensinde har mulighed for at pløje sig igennem,” siger han.
Den amerikanske kritiker understreger også, at provinsavisernes død har ændret mængden af litteraturkritik i USA.
”De traditionelle skrevne medier har haft nogle hårde år, og når en avis skal skære ned, så er det oplagt at droppe boganmeldelserne som det første. En del af forklaringen er, at de fortrinsvist skrives af freelanceskribenter og derfor er nemme at bringe tilbage, hvis budgetterne vokser igen,” siger Christian Lorentzen, hvis eget første job som kritiker var på lokalavisen Hartford Courant i byen Hartford i delstaten Connecticut.
Litteraturkritikere som ham selv er nødt til at hjælpe med at skabe den kultur, som de ønsker at leve i, understreger Lorentzen.
”Man kan selvfølgelig ikke bare brokke sig uden selv at forsøge at gøre noget. Hvis der er et problem med litteraturkritik, så er det, fordi der ikke er tilstrækkeligt med gode litteraturkritikere. Vi er forpligtede til at være stilfulde, til at være grundige, til at have integritet, til at være sjove, til at være gavmilde og til indimellem at være onde. Og vi må have modet og evnerne til at skære igennem forlagenes stadig mere intense og velfinansierede marketingkampagner. For mig er det opmuntrende at se så mange interessante unge kritikere derude trods fagets notorisk svære økonomiske vilkår. Jeg tror ikke, at bogkritikken i USA på nogen måde er død,” siger han.
k.dk/serier/bogbranche-i-bevaegelse