Prøv avisen
Bog

Amerikansk klimadebat: Hvis man er til sortsyn og ulykker, skal man læse denne bog

4 stjerner

David Wallace-Wells kontroversielle bog giver snarere et indblik i amerikansk klimadebat end i klodens tilstand

Hvis man er til sortsyn og ulykker, skal man læse denne bog. Mere end halvdelen handler om alle de ulykker, klimaforandringerne med stigende temperaturer måske kalder ned over os. Orkaner, skovbrande, sygdomme, polernes smeltning, oversvømmelser, regnskyl, tørke, naturbrande, ferskvandsmangel, døende have, kvælende luft, økonomiske sammenbrud, krige og andre konflikter, varmedød og selvmord. De bliver beskrevet, så ingen tvivl lades tilbage, for eksempel om de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne:

”Det, klimaforandringerne har i vente for os, er (...) ikke en stor recession eller stor depression, men, rent økonomisk, en stor død.”

Nogle holder af at læse den slags opremsninger og bekræftelser på, at verden af er lave. Andre er mere skeptiske, og Wallace-Wells er da også i den engelsksprogede debat blevet kritiseret for at skræmme mere end oplyse. Han har forsvaret sig med, at det må være tilladt at skræmme og overdrive for at skabe forandring.

Som læser sidder man tilbage med to store spørgsmål: Hvor alvorlige er alle disse enkeltoplysninger faktisk? Og har Wallace-Wells, som er journalist, et videnskabeligt overblik over de sammenhænge og systemer, alle disse enkelte dele indgår i? Det har han næppe.

Anden halvdel er lidt spredt, men alligevel mere vellykket. I den behandler han den historiske baggrund for klimakrisen, og han beskriver dele af den kultur, debatten foregår i. Denne del er meget amerikansk. Han refererer synspunkter fra amerikanske klimaaktivister, som er både aktivistiske og nyreligiøse, og han giver et indblik i aktuel amerikansk politik:

”Vor tids politik er blevet protestpolitik, og vreden er trængt så dybt ind, at vi ofte har svært ved overhovedet at se, hvor radikal den er.”

Det er meget anderledes end Danmark, hvor et enigt Folketing har vedtaget en stor fælles klimalov.

Man kunne så spørge, om denne forskel ikke gør bogen irrelevant for danske læsere, men hertil må svaret være nej. Den globale klimakrise kan nemlig ikke løses uden USA og Kina, og så er det værdifuldt at kende den amerikanske debat med alle dens mangler – og fortrin. For indimellem er Wallace-Wells forfriskende uortodoks. For eksempel leger han med tanken om, at vi på et tidspunkt får CO2-fri varer, altså varer, der er CO2-neutrale, og hér peger han på genmodificerede planter som en klimavenlig mulighed og atomkraft som en energikilde, der ikke bidrager til drivhuseffekten. Det er modigt og ikke påstande, man bare kan hælde ned ad brættet.

”Den ubeboelige klode” er en engageret bog, der vil redde verden. Efter de mange sider med mindst 23 eksistentielle risici for verden slutter den trods alt mere optimistisk.

Klima-vendingen i 2018-2019, som vi også oplevede i Danmark ved valget for et lille år siden, har givet Wallace-Wells en vis optimisme. Han er ganske vist klar over dette forhold: ”Fremtiden er her allerede, den er bare ikke ligeligt fordelt” – hvorved han tænker på, at nogle, især fattige i u-landene, allerede mærker klimakrisen kradse, mens vi andre ikke er så påvirkede.

Alligevel håber han, at vi alle, som han skriver med et udmærket udtryk, begynder ”at tænke som en planet”. Det vil sige skønner på Jorden, der muligvis netop er skabt, så liv som vores kunne opstå og leve.