Prøv avisen

Amerikanske drømme på et cafeteria

Alle amerikanske forfattere må forholde sig til den amerikanske drøm om frihed og jagt på lykke. For det er den, der på mange måder definerer USA, både historisk og aktuelt, mener Michael Bach Henriksen her fra udsigtspunktet på det amerikanske cafeteria "O´s Diner" i Gothersgade i København - Foto: Leif Tuxen

Ifølge forfatterne er amerikansk litteratur er et godt sted at begynde, hvis man vil forstå USA. Landets forfattere bryder tabuer og behandler traumer i amerikansk historie, fortæller Kristeligt Dagblads kulturredaktør, Michael Bach Henriksen, der er medredaktør af bogen "Amerikanske historier", der er udkommet i denne uge

Hvad enten vi danskere åbner køleskabet, fjernsynet, radioen eller computeren, er amerikansk kultur – næsten – ikke til at komme udenom. Amerikansk kultur er derfor også en del af dansk kultur.

USA triumferede allerede ind i danskernes bevidsthed omkring indgangen til det 20. århundrede, hvor hver 10. dansker udvandrede til USA for at søge lykken i det land, der siden er vokset Europa over hovedet – både som kulturel og som militær supermagt. Og i dag er det en banalitet, at tidens kulturelle giganter ikke længere er Hegel og Goethe, men Hollywood og Google. Men selvom det især er de elektroniske medier, herunder specielt film- og tv-mediet, der gennem generationer har sendt amerikanske drømme og dramaer ud over hele verden, er det formentlig stadig gennem litteraturen, man får den dybeste forståelse for den kultur, der bombarderer os dagligt.

For mens Hollywood og endda den amerikanske nyhedsdækning ofte er bundet af økonomiske interesser, har de store amerikanske forfattere påtaget sig rollen som dem, der tør udfordre de til tider stive amerikanske selvbilleder ved at bryde tabuer og forsøge at behandle nationens traumer, hvad enten det handler om sårene efter slaveriet, den stadig ulmende racisme, Vietnam-krigen eller de aktuelle krige efter den 11. september.

Det er en af pointerne i antologien "Amerikanske historier – aktuelle strømninger i USA's litteratur", hvor en række fremtrædende danske kulturskribenter har skrevet om tendenser og forfatterskaber i amerikansk litteratur siden 1980.

Kristeligt Dagblads kulturredaktør, Michael Bach Henriksen, er både medredaktør på og medforfatter til værket. Og fra de daglige redaktionsmøder på Kristeligt Dagblad kender jeg selv det begejstrede blik bag hans kantløse briller, når en ny udgivelse fra USA er havnet på hans skrivebord. For amerikansk litteratur er ikke kun hans faglige udgangspunkt som litterat, men også hans store passion.

Derfor har Michael Bach Henriksen også en tidligere bog om amerikansk kultur bag sig. Men man bliver aldrig færdig med USA, som han siger. For feltet er så stort, at det minder om sæben, der glider en af hænde, hver gang man tror, man har greb om det:

"USA er en kulturel smeltedigel, der rummer alle slags holdninger og mennesker. Den tidligere biskop Jan Lindhardt har engang sagt, at det nemmeste i verden er at holde foredrag om USA. For uanset hvad man siger, er det sandt," siger Michael Bach Henriksen, da vi har forladt avisen for at fortsætte samtalen på det amerikanske spisested O's Diner midt i København.

Her er væggene fyldt med amerikanske jazzikoner. Og Frank Sinatras "New York, New York" toner oven i købet ud gennem højtalerne som et behageligt soundtrack til de store, saftige portionsanretninger foran os, der "ikke egner sig til inkarnerede kalorietællere", som stedet selv reklamerer med. Alt skal jo være stort i USA, og det er – paradoksalt nok – også grunden til, at landet har skabt så meget stor litteratur, mener Michael Bach Henriksen:

"Der findes ikke engang et kulturministerium i USA. For samfundet er indrettet bundkapitalistisk, og det gælder også store dele af kulturlivet. Den tidligere amerikanske præsident Calvin Coolidge er endda citeret for at sige, at 'The business of America is business', så der er god grobund for kunstneriske modspil til den kommercielle showbusiness. For USA er et land med enorme indre spændinger, som de bedste amerikanske forfattere formår at omforme til kunst. Mens USA på den ene side stadig er mulighedernes land, er den amerikanske drøm blevet til et mareridt for mange andre. Og litteraturen er et spejl af det amerikanske samfund, der også viser den grimme og tabubelagte side af USA. Men alle amerikanske forfattere må forholde sig til den amerikanske drøm. For det er den, der på mange måder definerer amerikansk kultur."

Den amerikanske historie bliver på den måde løbende omskrevet af litteraturen. Men selvom mange amerikanske forfattere er samfundskritiske og "Europa-orienterede" – eller blot venstreorienterede i amerikansk målestok – er der mange forskellige tendenser inden for de "aktuelle strømninger i USA?s litteratur". For eksempel er superheltene fra de amerikanske tegneserier "fløjet ind i skønlitteraturen og har bemægtiget sig et hjørne af prosaen", som det hedder i antologiens forord med forfattere som Michael Chabon og Jonathan Lethem som eksempel. En anden tendens er, at de yngre forfattere har gjort op med brugen af postmodernismens ironi og metafiktion, fortæller Michael Bach Henriksen:

"Der er kommet en generation af forfattere, der frejdigt søger tilbage til tidligere tiders patos og inderlighed og mener, at litteratur også handler om værdier og ikke kun er ironi og sprogspil. Ligesom postmodernisterne i 1970'erne og 1980'erne gjorde op med deres forgængere, gør 'post-postmodernisterne', som de er blevet kaldt, nu op med deres forgængere. På den måde er litteraturen hele tiden i bevægelse," siger Michael Bach Henriksen og peger på, at en tredje tendens er unge forfatteres alliance med tv-branchen:

"Tidligere var de store dramatikere Tennessee Williams og Arthur Miller, men i dag finder man den mest indflydelsesrige dramatik på tv-skærmen med serier som 'The Sopranos', 'Mad Men' og 'The Wire'. Alle har de et enormt persongalleri og spænder over en rum tid og minder derfor om 1800-tallets kæmperomaner, samtidig med at de tydeligvis er udtryk for noget nyt og unikt. Man har kaldt disse tv-serier for 'megamovies', og de inspirerer mange, også her i landet. Den danske tv-serie 'Borgen', der begynder i denne weekend, skulle således være inspireret af tv-serien 'The West Wing' om det politiske liv i Washington."

Også lyrikken byder på nybrud i nyere amerikansk litteratur, hvor mange yngre amerikanske digtere forsøger at fremskrive et alternativ til den forbrugerisme, der ellers præger det amerikanske samfund, ligesom en del journalister er begyndt at benytte sig af såkaldt "New New Journalism", der forsøger at skildre samfundet med litteraturens virkemidler og med sans for sigende detaljer i en ny slags non-fiktion.

Alligevel er den store jødisk-amerikanske forfatter Philip Roth, som Michael Bach Henriksen selv skriver om i antologien, pessimistisk på litteraturens vegne:

"Roth mener ikke, at der er plads til de store romaner om 20 år, fordi læserne til lange romaner er ved at forsvinde. Han mener ikke, at nutidens læsere kan sidde stille i så lang tid, som det tager at læse en ambitiøs roman, og desuden er konkurrencen fra internettet for hård. Men det er der heldigvis forskellige holdninger til, og personligt deler jeg de yngre amerikanske forfatteres optimisme på litteraturens vegne. Der kommer hele tiden nye litteraturformer til, og rigtig mange også her i landet følger den amerikanske litteratur. Det var for eksempel overraskende for mig og min medredaktør, hvor mange danske kulturskribenter, der havde en indgående ekspertviden om amerikansk litteratur, da vi satte bogen sammen. Og det kan kun betyde, at amerikansk litteratur er vigtig for mange."

Læs Michael Bach Henriksens kapitel fra bogen her

ohrstrom@k.dk