Da Herman Melville i 1850 færdigskrev romanklassikeren Moby Dick om den gale kaptajn Akab og hans hævntogt mod en glubsk og gådefuld hvid hval, var Amerika i fuld færd med at skubbe sig mod vest. Et netværk af jernbaner var begyndt at strikke landets indre sammen, røgspyende dampskibe banede deres vej op ad hidtil utilgængelige floder, og nyheden om guldfund i Californien indledte en folkevandring, der var med til at sikre Amerikas fremtid som en mastodontisk nation strakt ud mellem to verdenshave.
Men noget ulmede i nationens ideologiske kerne. På trods af landsfædrenes løfte om frihed for alle var Syden afhængig af slaveri, og da en kontroversiel lov i 1850 gjorde det lovpligtigt at angive flygtede slaver og dermed bragte slaveriproblemet helt ind i nordstaterne, brød ophobede fjendtligheder ud i lys lue, og et blodigt voldsudbrud syntes uundgåeligt.
Herman Melvilles beskæftigelse med denne tumult, som 11 år senere førte til den amerikanske borgerkrig, betød, at hans roman skulle komme til at handle om meget mere end en hvalfangerfærd, forklarer den amerikanske historiker og Melville-kender Nathaniel Philbrick, hvis nye bog, Why read Moby-Dick? (Hvorfor læse Moby Dick?), gransker den ikoniske romans tilblivelse og tidløse kvaliteter.
Moby Dick indeholder intet mindre end selve Amerikas genetiske kode: alle de løfter, idealer, problemer og konflikter, som har drevet nationen fra dens oprindelse og frem til vor tid. Det betyder, at Moby Dick bliver relevant, hver gang nationen står på kanten af en ny katastrofe, hvad enten det handler om krig, terror, miljø eller økonomi. Og eftersom en ny krise altid lurer rundt om hjørnet, er romanen evigt aktuel, siger Nathaniel Philbrick, der har skrevet flere prisvindende bøger med søfartshistorisk tema.
Derfor har generation på generation af romanlæsere ifølge Nathaniel Philbrick kunnet afspejle deres egen samtid i Moby Dick og dens mange komplekse motiver, temaer og figurer. Under Anden Verdenskrig så mange mennesker eksempelvis Adolf Hitler i romanens tyranniske og karismatiske kaptajn Akab, der driver næsten en hel skibsbesætning i døden i sin vanvittige og patologiske jagt på den store hvide dræberhval Moby Dick, som engang har smadret hans skib og bidt hans ene ben af.
I nyere tid har Akab personificeret profitdrevne multinationale virksomheder såsom olieselskabet BP, der med en enorm olielækage i den Mexicanske Golf sidste år var skyld i USAs værste miljøkatastrofe nogensinde, såvel som en lang række undertrykkende, paranoide og manipulerende despoter. Dertil kommer romanens udforskning af eksistentielle spørgsmål om magt, om sociale hierarkier, om tab og soning, om livets irrationalitet, om Guds eksistens og om ondskabens natur.
Netop nu kan Moby Dick være med til at forklare drivkræfterne bag det arabiske forår, bemærker Nathaniel Philbrick.
I dag ser vi alle de her mellemøstlige og nordafrikanske diktatorer blive væltet. Moby Dick kan være med til at besvare spørgsmålet om, hvordan de var i stand til at overtale hele befolkninger til at bakke op om deres magtvanvid. Romanens temaer genlyder også i vor tids dramatiske klimaforandringer og naturkatastrofer, som vi, ligesom romanens gådefulde hvide hval, hverken kan kontrollere eller helt forstår, forklarer han.
Som den eneste, der overlever mødet med den dæmoniske hvide hval, fungererer Herman Melvilles vise og godhjertede jeg-fortæller, den omstrejfende sømand Ismael, som en slags åndelig vejleder i en meningsløs verden. Ismael er den fuldendte overlever, konstaterer Nathaniel Philbrick, der betegner Moby Dick som en metafysisk overlevelsesmanual.
Moby Dick er den bedste håndbog, der findes, for enhver, som står over for det store, uudgrundelige ubekendte. I dag kan dette være spørgsmålet om den menneskelige civilisations fremtid i et stormfuldt 21. århundrede, siger han.
Ifølge Nathaniel Philbrick er Herman Melvilles knap 600 sider lange mesterværk, der også er notorisk for at være en vanskelig og krævende bog at læse, det tætteste, som vi kommer på en amerikansk bibel.
Umiddelbart handler Moby Dick om søfart, men den er fuld af metaforer og allegorier, som fremmaner Amerika. Den er dels tidsmaskine og dels visdomsskrift, og den tjener som et slags oplagringsted for alle den amerikanske kulturs diskurser om frihed og uafhængighed, kapitalisme og stormagtsdrømme. Ligesom Bibelen er den stor og omfangsrig, fuld af indsigt, sjæl og poetisk skønhed, og de enkelte kapitler bevæger sig i alle mulige retninger. Man kan tage den frem og dykke ned i tilfældige sider, på samme måde som man kan dykke ned i Bibelen, forklarer han.
Selvom Moby Dick er gennemsyret af en amerikansk bevidsthed, så er den også relevant for ikke-amerikanere, understreger Nathaniel Philbrick, der betegner Herman Melvilles egne erfaringer som besætningsmedlem på et hvalfangerskib som en vigtig faktor.
Hvalfangst i det 19. århundrede var en sand global affære. Besætningsmedlemmerne var afrikanere, europæere, polynesere, persere og amerikanere, og race og baggrund var ligegyldige. Kun den enkeltes evne til at udføre det dødsensfarlige arbejde var vigtig. Det gav Herman Melville et globalt udsyn og en videnshorisont, der trækker på litteratur, mytologi, religion og filosofi fra mange kultursfærer. Det betyder, at Moby Dick ikke kun handler om Amerika, men om verden, konstaterer han.