Prøv avisen

Anmeldelse: Borgen lægger godt fra land

Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen ved pressemødet forud for DRs tredie sæson af Borgen, torsdag den 20. december 2012 i Ørestaden Foto: Andreas Beck Denmark

Kristeligt Dagblads anmelder giver fire stjerner til første afsnit i den nye sæson af "Borgen" på DR

I første afsnit af DRs godt 10 år gamle Rejseholdet bliver brikkerne stillet op. Ingrid Dahl er ansat i afdelingen for interne undersøgelser og på vej til en afhøring, da hun møder gutterne fra rejseholdet, som netop en vendt hjem fra endnu en succesfuld opklaringstur.

Ingrid er tydeligvis ikke en af dem og bliver også isoleret rent visuelt. Hun står alene i billedet, mens de andre indforstået fyrer vitser af om hende. Da chefen for rejseholdet bliver myrdet, og Ingrid midlertidigt får jobbet som hans afløser, har hun derfor alle odds imod sig. Som om det ikke var nok, slog dramafdelingen hendes mand ihjel nogle afsnit senere, og så havde vi en kvindelig hovedperson, alle kunne have sympati for.

LÆS OGSÅ: Anmelderne er glade for Borgen

Det samme dramaturgiske nummer fik vi for fuld skrue i 1. episode af tredje sæson af Borgen. Tre af hovedpersonerne blev slået tilbage til start. Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) blev ikke formand for De Moderate, da hun stillede op til kampvalg; Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) havde nok arbejdsmæssig succes på TV1, menmen havde så svært ved at få livet som enlig mor til at hænge sammen, at hun måtte se til, mens fulgte Birgitte i nederlagets stund og så hjemme til, mens hendes søde mor langsomt tog over, og drengen Gustav tumlede rundt og sagde Mormor.

Endelig blev nyhedschefen, Torben Friis (Søren Malling), stillet en forfremmelse i udsigt, men også han blev pillet ned. En ny chef ville have andre boller på seertalssuppen. Vi fik ikke så meget at vide om Kasper Juul (Pilou Asbæk), men der er også grænser for, hvad man kan nå på en time, men dramaturgisk er alle sejl sat i fortællingen om, hvordan vores hovedpersoner kæmper sig tilbage. Tilbage til magten, tilbage til familien.

I Birgittes politiske lejr så vi den sleske leder af De Moderate og andre ovenud taktik-tænkende pragmatikere, og Katrines verden var præget af kaos. Hun og Kasper bor ikke sammen længere, og det var ikke kun maden, der brændte på i hendes lille vesterbro-lejlighed. Visuelt lægger Borgen sig i den meget flotte og gennemførte stil, der har kendetegnet DRs produktioner de sidste 15 års tid.

Når man som jeg bor og arbejder i nærheden af de steder, serien udspiller sig, er det en særlig fornøjelse af se de billeder, den fremragende fotograf Jørgen Johanson kan få ud af de kendte steder. Også selvom det er ved at være en kliche i dansk film og tv, at rige og magtfulde mennesker som Birgitte Nyborg bor i det nye, stilfulde havnebyggeri ved Fisketorvet.

DR brugte et kvarter til at varme op til søndagens episode. Ask Rostrup og Klaus Bundgård Povlsen ville gerne have at vide, om skuespillerne havde fået større respekt for det politiske og det journalistisk arbejde af at være med i serien. For mig at se er sådan en realistisk læsning af Borgen ret ligegyldig. Det, en dramaserie skal, er at fortælle historier om mennesker, vi kan forholde os til. Ikke, fordi de er politikere eller journalister, men fordi de har problemer, vi kan genkende. I den forstand er det lige meget, hvilket miljø, en serie foregår i.

Karaktererne og de indlevelsesmuligheder, de leverer, er alfa og omega for vores seerliv med serierne. Ved at slå karaktererne tilbage til start, lægger Borgen godt fra land. Jeg er med de næste ni uger, for jeg vil se, om Birgitte får succes i sit idealistiske oprør med pragmatismen, og om Gustav begynder at sige mor i stedet for mormor.