Prøv avisen

Anmelder: Fortjent, men forsinket nordisk hæder til Kirsten Thorup

Kirsten Thorup burde faktisk også have haft Nordisk Råds Litteraturpris for mange år siden, mener Kristeligt Dagblads anmelder Lars Handesten. Foto: Jens Welding Øllgaard

Kirsten Thorup modtog Nordisk Råds Litteraturpris onsdag aften. Den burde hun have haft for længe siden, mener anmelder

Taknemmeligheden lyste ud af Kirsten Thorup, da hun onsdag aften modtog Nordisk Råds Litteraturpris i Helsinki. I et officielt interview, der er lagt på Youtube, fortæller Kirsten Thorup også, at prisen betyder meget, fordi den netop har hele Nordens vægt bag sig.

Det er anden gang, at hun er blevet nomineret til den fornemme pris. Men hun kan ikke selv svare på, hvorfor det netop er denne roman, der udløser prisen – ud over at den blev nomineret til det. Og Kirsten Thorup burde faktisk også have haft Nordisk Råds Litteraturpris for mange år siden. Det mener Kristeligt Dagblads anmelder Lars Handesten i hvert fald.

”Det er på tide, hun får den. Det har hun fortjent i mange år, men som man kan sige om så mange andre modtagere af litterære priser, skulle det måske have været for en anden bog. For ’Bonsai’ og ’Ingenmandsland’ er efter min mening endnu bedre. Men ’Erindring om kærligheden’ er også så god, at hun har fortjent prisen for den,” siger Lars Handesten, men peger på, at allerede debutromanen ”Baby” fra 1973 var mesterligt banebrydende, og han kalder den faktisk for ”noget af hendes allerbedste og mest interessante” på trods af hendes lange række af roste romaner.

”Hun er en forfatter, der tydeligvis skriver hudløst med baggrund i sine egne erfaringer, men hun formår også at løfte det op, så det bliver universelt. Og det gør sig også gældende i ’Erindring om kærligheden’. Man fornemmer nok, at der er en selvbiografisk nerve i den, men man hænger ikke fast i hendes personlige historie. Som flere af hendes tidligere romaner handler den også om at flytte fra provinsen til byen, men i ’Erindring om kærligheden’ handler det i høj grad også om det komplicerede forhold mellem mor og datter,” siger Lars Handesten og tilføjer:

”Hun dykker helt ned i de små nuancer i mor-datter-forholdet. Det er både dens styrke og akilleshæl, fordi hun skriver så tæt og så tæt på.”

Kirsten Thorups modernistiske forfatterskab handler også om, hvad der binder et liv sammen. Endeløse øjeblikke erstatter hinanden, indtil det hele slutter. Og hvor skal man så tage fat, hvis man vil fortælle om et helt liv?

I Kirsten Thorups debutroman ”Baby” fra 1973 er de spørgsmål trukket helt ned i grammatikken, hvor de fleste sætninger er sideordnede og bundet sammen med et ”og” – som om det hele hænger sammen og derfor er ”lige gyldigt”.

Romanen var dengang et opsigtsvækkende formeksperiment, der også siden er kommet til at bane vejen for senere formbevidste romaner. Navnesøsteren Kirsten Hammann storforbrugte for eksempel bindestreger i romanen ”Fra smørhullet” fra 2004. Og det er sjovt at tænke på, at den norske forfatter Jon Fosse forrige år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for ”Trilogien”, som mange opfattede som banebrydende med sine mange, lange sætninger, der netop er bundet sammen med samme slags ”og’er”, som Thorup introducerede i 1973.

Siden er hun dog selv begyndt at bruge flere punktummer, men man skal bare læse bagsiden af ”Erindring om kærligheden” for at se, at hun stadig eksperimenterer. For teksten her virker nærmest mere som et modernistisk digt end som et handlingsreferat, for her er det ikke et ”og”, men store mellemrum, der kæder sætninger sammen som knuste fragmenter fra samme spejl. For hver eneste sætning stammer faktisk fra forskellige steder i romanen:

”Brudstykker af en kvinde Ingenting andet end projektioner Hun er den hendes yndlingslærere så i hende: en skuespiller Selvmordet som den prisme hvori livet spejler sig Hun har efterladt sin sjæl i stjernetågen Hendes voldsomhed langt ude i universet En mors vanvid Kan man opdrage sine børn rigtigt og godt?”.

Sådan fortsætter bagsideteksten med løsrevne sætninger, inden den slutter med sætningen ”Så snart hun ankommer fremmed og hjemløs.” Men nu er Kirsten Thorup med lidt forsinkelse endelig selv ankommet til eksklusive klub af modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris.