Anmelder Nils Gunder Hansen: En god sommerbog lader dig nedsænke i et andet univers

Sommeren er for mange mennesker lige med tid til at fordybe sig i en god bog. Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Nils Gunder Hansen giver her sit bud på sommerens bedste læseoplevelser

For anmelder Nils Gunder Hansen handler en god sommerbog om "nedsænkning".
For anmelder Nils Gunder Hansen handler en god sommerbog om "nedsænkning". . Foto: Leif Tuxen.

Hvad er en god sommerbog for dig? 

Ferie og læsning hænger ekstremt tæt sammen for mig, og jeg kan slet ikke tænke på ferie uden også at tænke, at jeg skal have noget at læse i. 

Det, jeg særligt godt kan lide ved en sommerbog, er fornemmelsen af at dykke ned i et helt andet univers og en helt anden verden og opholde sig der. Det søger jeg i virkeligheden altid, når jeg læser, men der er særlig meget plads til det om sommeren. 

Inden for litteraturteori findes begrebet “immersion”, på dansk nedsænkning, som beskriver det at være omsluttet af en fiktiv verden. Jeg søger altså fornemmelsen af nedsænkning i en anden verden, og på en eller anden måde harmonerer det i sig selv med det at holde ferie. 

Når man tager på ferie, er det jo oftest en lejlighed til at koble sig helt af hverdagen og al rumlen derhjemme og virkeligt få lov til at komme væk. 

Når det kommer til sommerlæsningen, kan man altså sige, at jeg søger at være et andet sted i dobbelt forstand. At være væk på ferie og at være indfanget i et fiktivt univers.

Jeg tror, jeg vil kunne opleve det med alle typer litteratur, men jeg er mest til prosa og store romaner. 

Hvad skal du selv læse i ferien - og hvorfor?

Jeg skal dels læse Elizabeth Strout, som er en amerikansk forfatter, som er meget fremme i de her år. Hun har blandt andet skrevet “Olive Kitteridge”, som også er blevet til en tv-serie, hvor hun følger en ældre og knarvorn, sur og excentrisk kvinde, der bor i en lille by i delstaten Maine i USA.

Strout får tegnet et billede af hele den her by, og formatet er lidt novelle-agtigt, så det er ikke den sure, gamle dame, Olive, der er hovedpersonen i alle kapitler. Nogle gange optræder hun kun i en birolle, hvor hun lige flyver forbi og kommer med en bemærkning eller redder en situation. 

Elizabeth Strout har skrevet to romaner om Olive Kitteridge, og så har hun skrevet en anden romanserie om en kvinde, der hedder Lucy Barton, som jeg skal læse.

Herudover skal jeg også læse noget af den afdøde forfatter Iris Murdoch. Hun var en engelsk forfatter, men også filosof og interesserede sig derfor for at skrive noget, der afspejlede især moral- og eksistensfilosofien. Hun brugte lidt romanerne som et filosofisk laboratorium og brød igennem i 1950’erne samtidig med eksistentialismen. Jeg har altid selv interesseret mig meget for forbindelserne mellem litteratur, eksistens og moral, så jeg burde have fået hende læst før, men det har jeg ikke gjort, og nu er det på tide. Jeg er spændt på, om hun er god, eller om hun virker lidt forældet i dag.  

Jeg har desuden bestilt et par bøger af den kvindelige science fiction forfatter Ursula K. Le Guin, som jeg ikke har læst før, men som er meget læst af de yngre generationer, heriblandt min egen søn. Det er science fiction med en politisk og samfundsmæssig snert, som unge er meget optaget af i dag. Jeg vil prøve at se, hvad det er, hun kan, og når de andre ting, jeg skal læse, er meget i den realistiske ende, kan det være godt med noget science fiction. 

Hvilken bog har du oftest læst om sommeren/hvilken bog vender du altid tilbage til? - og hvorfor?

Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke er nogen bog, jeg specielt læser om sommeren, og jeg er faktisk aldrig rigtig vendt tilbage til en bog igen og igen. Jeg ved godt, at der er mange, der gør det, og som for eksempel læser “Lykke Per” igen og igen eller Tolkien en gang om året, men det har jeg aldrig gjort. Det er ikke en del af mit læsemønster. 

Jeg overvejer dog nogle gange, om jeg skal genbesøge Dostojevskij. Det er 30 år siden, jeg har læst alle hans store romaner, og jeg tænker lidt på, om man kan være bekendt at gå rundt og sige, at man har læst Dostojevskij, når det er ved at være så lang tid siden.