Anmelder slapper af med en klassisk krimi: Jeg bruger sommerferien på at finde tilbage til læseglæden

Det er stort set altid en krimi, Kristeligt Dagblads anmelder Jes Fabricius Møller hiver ned af hylden, når han befinder sig i sit sommerhus. For ham er sommeren en tid, hvor han på nærmest rituel vis genfinder læseglæden i bøger, han er godt kendt med i forvejen

"Da jeg var dreng, støvsugede jeg hele Kalundborg bibliotek for drengebøger og slugte dem. Den samme litterære forslugenhed har jeg ikke længere, men jeg får da læst en masse. Det er mig en glæde at vide, hvad der står i bøgerne, men ikke nødvendigvis en glæde at læse dem, så det, jeg bruger sommerferien på, er at finde tilbage til læseglæden."
"Da jeg var dreng, støvsugede jeg hele Kalundborg bibliotek for drengebøger og slugte dem. Den samme litterære forslugenhed har jeg ikke længere, men jeg får da læst en masse. Det er mig en glæde at vide, hvad der står i bøgerne, men ikke nødvendigvis en glæde at læse dem, så det, jeg bruger sommerferien på, er at finde tilbage til læseglæden.". Foto: Leif Tuxen.

Hvad er en god sommerbog for dig?

Det er en krimi. Jeg læser ikke så meget skønlitteratur til hverdag, så sommerbogen bliver gerne en klassisk krimi, for vi har et lille oplag af Agatha Christie og Dorothy Sayers i sommerhuset.

Der er noget rituelt ved at være i sommerhuset og gentage nogle af de ting, man plejer at gøre, for eksempel at læse krimier. Også selvom der i grunden er noget sært ved, at bøger om mord og drab fungerer som hyggelæsning. Min kone og jeg læser højt for hinanden af nogle af de gode passager. Christie og især Sayers var store humorister.

Der er dog også en anden type bøger, vi læser om sommeren, og som vi efterhånden har opbygget et lille bibliotek af: håndbøger om insekter, blomster og fugle. Jeg har lige taget "Hvad finder jeg i mark og eng" fra Politikens forlag ned fra hylden. Den fik jeg af mine forældre i 10 års fødselsdagsgave i 1976, og den slår vi ofte op i, når vi har set et mærkeligt insekt eller andet. Det er en god måde at gøre sig fortrolig med den natur, der omgiver en.

Hvad skal du selv læse i ferien og hvorfor?

Selvom det er ferie, blander læsningen sig alligevel lidt med arbejdet. Til efteråret skal jeg anmelde en række klassiske bøger om Grundtvig, og derfor har jeg taget nogle af dem med på ferie.

Den, der ligger øverst i stakken nu, er Ebbe Kløvedals "Frederik" fra 1972. Den glæder jeg mig til at læse igen, for det er mange år siden, jeg sidst har gjort det. Jeg fik den såmænd i konfirmationsgave, men nu skal jeg genlæse den sammen med flere andre Grundtvig-bøger, som jeg så vil anmelde, når jeg vender tilbage til skrivebordet i august. 

Det er ikke hyggelæsning på samme måde som krimierne, og mit arbejde består generelt meget i at læse, så jeg kan ikke helt undgå at forbinde det at læse især faglitteratur med arbejde.

Da jeg var dreng, støvsugede jeg hele Kalundborg bibliotek for drengebøger og slugte dem. Den samme litterære forslugenhed har jeg ikke længere, men jeg får da læst en masse. Det er mig en glæde at vide, hvad der står i bøgerne, men ikke nødvendigvis en glæde at læse dem, så det, jeg bruger sommerferien på, er at finde tilbage til læseglæden.

Den seneste bog, jeg udelukkende har læst, fordi den er sjov at læse, er Anna Grues “Mysteriet i Genbrugsen”. Den er vittig og har mange af de træk, som en god krimi skal have: et lidt kompliceret plot, nogle interessante figurer og humor. Og så foregår den i Nykøbing Sjælland, hvor vi tit er inde, når vi er i sommerhuset. Jeg tror, jeg skal have fat i flere af Grues bøger.

Hvilken bog har du oftest læst om sommeren/hvilken bog vender du altid tilbage til og hvorfor?

Det er sjældent, jeg genlæser bøger. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det skyldes måske, at jeg har så mange bøger, jeg burde få læst, at jeg har lidt svært ved at dvæle ved dem, jeg allerede har læst.

Det sker dog en gang imellem, som nu for eksempel når jeg skal genlæse Kløvedals bog om Grundtvig.

Jeg ser frem til læsningen, for man tog ikke rigtig Kløvedal alvorlig, da den udkom. Det blev en utrolig bestseller, men han er ikke i Grundtvig-forskningen blevet taget alvorligt som andet end en, der bare har instrumentaliseret Grundtvig i kampen mod EF. Efterhånden som jeg selv har studeret Grundtvig, vil jeg dog glæde mig til at læse den med faglige øjne. Har han set noget, vi ikke har set? Og hvad var det, han så i Grundtvig?