Anmelderen anbefaler: Fem gode grafiske romaner til sommerferien

To danske pantomime-tegneserier, en japansk manga-mester, en fransk kunstnerbiografi og et amerikansk, modernistisk mesterværk. Her er fem bud på nyere tegneserier, du kan og bør læse i solen

En side fra Mikkel Ørsted Sauzet: "Aske." Historien er tegnet i rød kuglepen og fortælles uden et ord.
En side fra Mikkel Ørsted Sauzet: "Aske." Historien er tegnet i rød kuglepen og fortælles uden et ord. . Foto: Mikkel Ørsted Sauzet/Aben Maler.

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske. Aben Maler
Aske er på alle måder en imponerende bog, der straks springer i øjnene på grund af den måde, den er tegnet på: Med billige, røde kuglepenne. Og fordi Sauzet i den grad har styr på sin fortælleteknik. Med skiftende, overraskende, perspektiver og skarpskårne karakterer og baggrunde fortælles den fascinerene historie om et ulmende slaveoprør i Haiti i 1700-tallet. Aske er fortalt uden ord, kun i tegninger. Men aldrig er man i tvivl om, hvad der foregår i den faktisk ret komplicerede fortælling.

Aske fik fuldt fortjent debutantprisen ved årets Ping-pris-uddeling, tegneseriens gyldne laurbær. Hvis man vil se, hvad dansk tegneserie kan lige nu, er det ikke et dumt sted at starte. Aske er imponerende. Lidt krævende. Men såre belønnende.

LÆS OGSÅ: Efterlyses: tegneserier til børn

Catel og Bocquet: Kiki fra Montparnasse. Fahrenheit
Vil man hellere have lidt flere ord og en mere klassisk romanoplevelse ud af sine tegneserier, så læs historien om den livlige og letsindige Kiki. Bogens 416 sort-hvide sider er en biografisk fortælling om Alice Ernestine Prin, kaldet Kiki, som de fleste vil genkende fra Man Rays berømte fotomontage Le violon dingres, hvor hendes ryg er malet som en violin.

Kikis bekendtskaber talte Modigliani, Duchamp, Picasso, Cocteau, Aragon, Léger og Man Ray. Igennem hendes livshistorie tegnes et både sjovt, tragisk og erotisk billede af Paris i 1920erne-1930erne.

Historien er yderst dialog/taleboble-præget, og baggrunde tegnes kun, når de er nødvendige. Men bogen er spændende, og man risikerer endda at lære lidt kunst- og kvindehistorie.

Jiro Taniguchi: Senseis mappe. Fahrenheit
Det går langsomt, når den japanske manga-mester Jiro Taniguchi fortæller. Lang. Somt. Og det er meningen. I et flygtigt medie som tegneserien, der traditionelt skal springe i øjnene med et særligt og prangende visuelt udtryk, er Taniguchi Rasmus Modsat. Tegningerne kommunikerer, men råber med vilje ikke på opmærksomhed.

Også historien i Senseis mappe er simpel: Vanemennesket Tsukiko møder sin gamle gymnasielærer, og de begynder at påvirke hinandens indre liv.

Lyder det altsammen lidt kedeligt? Det er det også, men skal man ikke netop kede sig i sommerferien? Jo, for i stilheden reflekteres bedst, ville Taniguchi argumentere. Han får læseren til at standse op og tænke over livet.

Senseis mappe er den seneste bog fra Taniguchi på dansk. Man kan også med fordel læse Min fars dagbog og Min fjerne barndomsby. Eller den (og det er positivt ment) virkelig kedelige Manden der går tur.

LÆS OGSÅ: Tegneserien døde, men genopstår nu som kunst

David Mazzuchelli: Asterios Polyp. Aben Maler
Så bliver det ikke meget bedre. Asterios Polyp er en modernistisk tegneserie, hvor næsten alle stistiske konventioner tages i brug og brydes, mesterligt og altid med fortællemæssigt formål, aldrig bare fordi han kan.

Ligesom James Joyces Ulysses er Asterios Polyp en symbolmættet parafrase over Homers Odysseen fyldt med religiøse, mytologiske og naturvidenskabelige referencer, der går igen. Som vi skrev, da bogen blev anmeldt i Kristeligt Dagblad i november:

Asterios Polyp er en tegneserie, man vil holde andre forsøg op imod, måske også om 10 og 20 år.

LÆS ANMELDELSEN: Hvis James Joyce havde tegnet tegneserier

Anders Brønserud: Citizen Otto. Tellerup
Anders Brønserud har nu 10 år tegnet sin filosofiske pantomime-serie om Otto verdens mest ensomme palindrom og hans evindelige problemer med at passe ind i og forstå den stadigt omskiftelige verden omkring ham. De über-stilrene sort-hvide tegninger af den kuglerunde titelfigur er tegnefilmsagtigt levende, og Otto er umulig ikke at have sympati for. Nok fordi han afspejler en melankoli og livsforvirring, alle kender. I Citizen Otto fortælles figurens livshistorie, og ligesom tidligere Otto-udgivelser er denne hurtigt læst. Men sikkert også mange gange genlæst.


LÆS OGSÅ:
ANMELDEREN ANBEFALER: 5 film til sommerferien

ANMELDEREN ANBEFALER: 5 faglitterære værker til sommerferien

ANMELDEREN ANBEFALER: 5 kunst- og kulturhistoriske bøger til sommerferien

ANMELDEREN ANBEFALER: 5 film til sommerferien

ANMELDEREN ANBEFALER: 5 gange skandinavisk litteratur til sommerferien

Foto: Mikkel Ørsted Sauzet/Aben Maler
Foto: Catel og Bocquet/Fahrenheit
Foto: Catel og Bocque/Fahrenheit
Foto: Catel og Bocque/Fahrenheit
Foto: Anders Brønserud/Tellerup
Foto: Anders Brønserud/Tellerup
Foto: Anders Brønserud/Tellerup
Foto: David Mazzuchellis ""Asterios Polyp""/Aben Maler
Foto: David Mazzuchellis ""Asterios Polyp""/Aben Maler
Foto: David Mazzuchellis ""Asterios Polyp""/Aben Maler
Foto: David Mazzuchellis ""Asterios Polyp""/Aben Maler
Foto: Jiro Taniguchi/Fahrenheit