Myte og realisme i en udsøgt thrilleragtig blanding. Et sugende kenderblik ind i skovens hemmeligheder. Et fint formet ægteskab mellem to mennesker. Et portræt af et menneske, der langt oppe i alderen må ændre spor. Hos svenske Kerstin Ekman får vi vanen tro det hele, konstaterer litteraturanmelder Liselotte Wiemer i Kristeligt Dagblad i sin anmeldelse af den snart 90-årige svenskers seneste bog ”Ulvespring” (udkommet på Gyldendal, på dansk ved Anne Marie Bjerg). Hun kalder den en af årets mest helstøbte bøger og giver den fem stjerner ud af seks mulige:
”Og hvis Kerstin Ekman ikke får Nordisk Råds Litteraturpris, som hun i år er nomineret til, for dette eminente ulvespring, dette dyrenes og nåletræernes og menneskenes og autenticitetens hjerteråb, så er der ingen rimelighed til.”
I ”Ulvespring” møder vi den pensionerede forstkandidat Ulf Norrstig, der egentlig bare skulle nyde sit otium i de midtsvenske skove. Livet har været godt ved ham, og han lever i et solidt og gennemprøvet ægteskab med ordentlige naboer omkring sig, dog med en enkelt undtagelse. Men en dag krydser en ulv hans spor, og dens øjne møder hans. Det kommer til at vende op og ned på hans liv, da han opdager, at han er ved at gøre dyrene menneskelige:
”Antropomorfisme er det fine ord for den slags,” skriver Thomas Bredsdorff i Politiken. ”Men det er ikke dækkende for det, der sker i Ekmans prosa. For det er den modsatte bevægelse, vi bevidner. Det er ikke dyret, der bliver til menneske, men mennesket, der bliver ophøjet til at kunne se verden med dyrets øjne.”
Han har dog en enkelt indvending, nemlig den afsluttende krimi-intrige, som han betegner som stereotyp. Men resten er lutter overraskelser i en ”mesterlig roman”, hvor Kerstin Ekman på forunderlig vis jonglerer med dens mange temaer: ulven, jagten, ægteskabet, forfaldet, aldring, naboglæde, nabostrid. Hendes prosa er ”som en fuga af Bach, ikke fremadskridende, men med de samme motiver i stadig nye indbyrdes relationer, som forgrund, mellemgrund og baggrund”, og det bliver til fem hjerter til en roman, som ifølge Thomas Bredsdorff må være den mest indlysende kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris.
”Kerstin Ekman har gennem hele sit forfatterskab beskæftiget sig med forholdet mellem mennesket og naturen, men i 'Ulvespring' har hun for første gang indarbejdet tydeligere og skræmmende apokalyptiske tegn fra den tid, vi lever i,” skriver Henriette Bacher Lind i Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun er imponeret over Kerstin Ekman, der stadig har fingeren på pulsen og stadig skriver romaner, der gør stort indtryk, og hun giver fire stjerner til en ”bevægende klimaroman”, der ”skriver sig lige ind i tidens klimadebat og er en tankefuld og hyperaktuel fortælling om at se naturen på dens egne levende præmisser.”
I Berlingske konstaterer Søren Kassebeer, at den menneskeliggørelse af det ikke-menneskelige, som kunne være sentimental, aldrig bliver det hos Kerstin Ekman, fordi hun er så eminent balancerende mellem det psykologisk registrerende og det følsomt alvidende, fordi psykologien hos hende bliver til kunst, og naturen bliver til poesi.
Der falder således seks stjerner ud af seks mulige til en hverdagsfortælling med blik til helheden og den mulige apokalypse, der på sin egen stilfærdigt insisterende måde er både et menneskeportræt og et intenst forsvar for naturen – mod udbytning og ødelæggelse – og måske især til en forfatter, der aldrig råber: ”Hun behøver det ikke. Hendes flydende, sansede skrift bliver – her som altid – siddende i kroppen. Sublimt og selvfølgeligt. Helt ualmindeligt.”
Også i Information er Thomas Thurah betaget af ”Ulvespring”, og han betegner Kerstin Ekmans realistiske, kriminalistiske, eventyrlige og mytologiske roman som mobiliserende litteratur af den allerbedste slags:
”Plottet er drevent sat sammen og består af både politiefterforskning, en blodgennemsølet jakke og en brandtomt. Plus en overraskelse. Kerstin Ekmans forfatterskab er fuldt af bøger, som på den måde knytter naturforsvar sammen med noget kriminalistisk, for ikke at sige at naturovergrebet hos hende altid har været en forbrydelse. Det lægger spænding og fremdrift til en historie, som ellers lever højt på følelser og tyste stemninger. Og så henter den sit liv og sit særpræg i Kerstin Ekmans næsten magiske evne til at væve realisme og eventyr, virkelighed og mytologi, sammen.”
Og endelig mener Klaus Rothstein i Weekendavisen, at Kerstin Ekman har skrevet en fremragende, fascinerende og realistisk-sær fortælling om mennesket i naturen og naturen i mennesket, og han bemærker sig som sin kollega i Berlingske hendes sprog, der er spækket med klarhed, enkelt uden at være simpelt, konkret uden at være kedeligt, og det efterlader læseren berørt med stilhed og ubegribelighed. Konklusionen lyder, at den svenske forfatter har skrevet den mest elegante skønlitteratur om klimakrisen, anmelderen længe har læst: ”'Ulvespring' er en eminent fortælling; til sidst også en krimi, da nogen stikker ild til Ulfs campingvogn. Den er skrevet med dyb eksistentiel resonans, hvor Kerstin Ekman etablerer en stærk forbindelse mellem ældgamle folkloristiske dyremotiver og vor tids naturkrise.”
I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.