Anmelderne kan ikke få armene ned: En gigantisk skønlitterær ligning

Solvej Balle modtog tidligere på måneden Nordisk Råds Litteraturpris for de første tre af syv bebudede bind i serien ”Om udregning af rumfang”. Og skal man tro de danske anmeldere, var det mere end fortjent. Der er nemlig næsegrus begejstring over fjerde bind, der netop er udkommet

Solvej Balle har netop udgivet fjerde bind af sit planlagte syvbindsværk "Om udregning af rumfang" på sit eget forlag, Pelagraf. "Det er længe siden, at et så storstilet og insisterende litterært eksperiment har fundet vej til de mange danske læsere," lyder det fra Erik Svendsen, én af de begejstrede anmeldere.
Solvej Balle har netop udgivet fjerde bind af sit planlagte syvbindsværk "Om udregning af rumfang" på sit eget forlag, Pelagraf. "Det er længe siden, at et så storstilet og insisterende litterært eksperiment har fundet vej til de mange danske læsere," lyder det fra Erik Svendsen, én af de begejstrede anmeldere.

Solvej Balle er en ener i nyere skandinavisk litteratur. Hun vover at gå imod strømmen med sin kunst og formår at levere værker af højeste kvalitet. Og det nye bind bekræfter på alle måder det generelle indtryk af forfatterskabet.”

Således indleder Svend Skriver sin seksstjernede anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Solvej Balles ”Om udregning af rumfang IV” (Pelagraf), som – naturligvis – udkom den 18. november, som er den dag, romanernes hovedperson er fanget i. Bøgerne følger Tara Selter, der er blevet fanget i denne dag og uden held forsøger at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid. Men her i romanens fjerde bind opdager hun, at der ikke blot er nogle få, men temmelig mange mennesker, der som hun er fanget i den samme dag.

Svend Skriver konkluderer, at Solvej Balles stilrene fiktion inviterer til en mangfoldighed af alternative perspektiver, herunder fundamentale eksistentielle problemstillinger som kampen for at finde mening i tilværelsen og bestræbelsen på at leve et godt liv i samklang med sin omverden:

”Når man har læst sig igennem det fjerde bind, der alt i alt fremstår som en skøn syvendedel af et litterært mesterværk, opstår uvilkårligt et behov for at læse det næste bind, men her må man nødvendigvis væbne sig med tålmodighed og glæde sig over alt det, man allerede har fået mulighed for at fordybe sig i.”

Dette fjerde bind af ”Om udregning af rumfang” afsluttes med en solid cliffhanger, der ikke skal afsløres her, selvom Erik Skyum-Nielsen som den eneste vover at gøre det i Information. Her finder han, at Solvej Balle med sin ”så vældig fortjent nordisk prisbelønnede romanserie er tilbage på sit gode gamle niveau som filosofisk spekulativ, men samtidig intenst poetisk fortæller”.

Hendes tidsfanger – skal man kalde dem "loopers", "repeaters" eller "returners" – bliver flere og flere i det store hus i Bremen, som de i tredje bind flyttede ind i, og de er en ”munter forsamling i en beholder af tid, som der står i en af Taras optegnelser. Hun er stadigvæk værkets jeg-fortæller, og gennem hende kanaliserer Solvej Balle sin lidt tørre, men altid sprællevende skrift, som i dette bind svinger mellem afhandlingslignende fagsprog og mødereferater a la Enhedslistens centralkomité plus noget helt tredje, der bare må hyldes: nemlig den sprødeste poesi.”

I Weekendavisen betegner Lars Bukdahl ”Om udregning af rumfang IV” som et brandoriginalt og blændende cool syvbindsværk og Solvej Balle som en forfatter, der er eminent til at springe fra perlende konkretion til hvirvlende fugleperspektiv til højfrekvent forgrubling: ”Det er svært at komme i tanke om fantastiske fortællinger, hvor metarefleksioner omkring plottets fantastik fylder og betyder og besnærer lige så meget som, hvis ikke mere end, selve afviklingen af plottet, der ikke fylder ingenting, men som i dette bind helt konkret ikke kommer ud af stedet (dramatisk højdepunkt: En kartoffel spirer!). Til gengæld multipliceres det, plottet, til et sært bevægende mylder af beretninger om vidt forskellige tråde ind i og videre fra den delte novemberskæbne frem til at komme på sporet af hinanden og møde op ved lågen til Bremen-huset.”

Hvordan kan vi leve, hvis der ingen fremtid er? Hvis vi ikke har stabile og vedvarende kontakt med andre mennesker? Og kan man være lykkelig, når man savner? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Solvej Balle stiller i sin roman, skriver Erik Svendsen i Morgenavisen Jyllands-Posten om fjerde bind af ”Om udregning af rumfang”, som han tildeler fem stjerner ud af seks mulige. Han finder, at den vender op og ned på vores normaltilværelse: ”Jeg aner ikke, hvordan Solvej Balle vil slutte de syv binds fortælling. Men det er længe siden, at et så storstilet og insisterende litterært eksperiment har fundet vej til de mange danske læsere – siger jeg, fordi jeg regner med, at de nye læsere er kloge nok til at tage hele turen med.”

Også i Politiken er der fem ud af seks til Solvej Balles ”Om udregning af rumfang IV”, der ifølge Jes Stein Pedersen giver sin læser en fornemmelse af at være blevet præsenteret for en skønlitterær version af en gigantisk ligning, at der inde i mysteriet gemmer sig tal, og at Einstein og Bohr spøger på linjerne, fordi tidens relativitet og de mysterier, der optræder på kvanteniveau, har sat sig massivt igennem på hverdagsniveau:

”Der findes romaner om virkelige personer, som engang har levet og gjort en forskel, og flere af dem bliver bestsellere. Solvej Balle er ude i et fundamentalt andet ærinde. Hun betjener sig af romanformatet til at undersøge verden. Som en forsker, der ikke har brug for laboratorier og kogende kolber, skaber hun med skrift en verden, som forstærker billedet af den, vi er vant til. Det er de helt store perspektiver, hun blænder op for, og kun en forfatter som Svend Åge Madsen (der også er en mester i mærkelige navne!) har mig bekendt formået noget lignende på dansk grund.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.