Prøv avisen
Interview

Årets komponist: Man bliver aldrig lykkelig, hvis man altid vil have mere

Mikael R. Andreasen er manden bag musikprojektet Kloster, og musikken fylder en stor del af hans liv. "Musik er om noget den kunstform, som bedre end nogen anden kan hensætte mig i eftertænksomhed og en overvældende skønhed," siger han. Foto: Leif Tuxen

Den vestlige verden lider af utilfredshed, mener musikeren Mikael R. Andreasen, der viser en anden vej med bandet Klosters anmelderroste album. Lørdag vandt han Steppeulvsprisen i kategorien "Årets komponist", og i den anledning kan du her læse eller genlæse vores interview

Halv drøm, halv åbenbaring. Sådan kan man oversætte den nærmest profetiske titel på bandet Klosters nye plade ”Half Dream, Half Epiphany", men pladen holder, hvad den lover, mener de begejstrede anmeldere.

Manden bag drømmene og musikken er forsanger Mikael R. Andreasen. Han er en del af den bølge af danske musikere, som vedkender sig deres kristne tro og bruger bibelske fortællinger og budskaber i deres tekster. Begejstringen for hans nye plade og det musikalske niveau, der bliver leveret fra Klosters side, er til at tage og føle på. 

”Det er sjældent, man hører musik på de her breddegrader, der er så fuldendt. Jeg vil næsten kalde det for et mesterværk. Det er af høj international klasse. Det er måske det mest fuldendte danske album, jeg har hørt i flere år,” udtaler musikbladet Gaffas anmelder Finn Madsen, som giver pladen seks ud af seks stjerner. 

Klosters to seneste plader var mere konceptuelle – den ene byggede på gamle salmetekster, den anden på middelaldermystik. Mikael R. Andreasen forklarer, at den nye plade er lidt af en rodebutik med gamle numre, der har ligget i mange år, men som ikke er blevet brugt, og så nogle få nye numre.

Men da han sad og arbejdede med pladen, begyndte der at tegne sig en historie, som flugtede med hans egne politiske tanker. Han begyndte at se et vigtigt politisk indehold, og derfor kalder han den en politisk plade. 

”Det er ikke tænkt som en 1970’er-politisk plade med nej til atomkraft, men på et mere overordnet plan i forhold til nogle magtstrukturer i samfundet. Et af Vestens største problemer er, at vi ikke kan finde ud af at sige ’tak, jeg har nok nu’ og være tilfredse. Vi skal hele tiden vækste, men det virker ikke, som om der er noget mål. Det er som en uendelig spiral. Det synes jeg er trist, fordi det er et ekstremt overforbrug, som smadrer vores jord, og samtidig bliver det enormt meningsløst, hvis der ikke skulle være anden mening med livet end konstant at vækste,” siger Mikael R. Andreasen. 

Hans kritik af den manglende bevidsthed om, hvad man har behov for, bliver fremført i sangen ”I Burned the Blueprints”, hvor man nøjes med at bygge et kapel i stedet for en katedral, fordi man erkender, at man egentlig ikke har brug for en stor katedral. En bevidsthed, som Mikael R. Andreasen mener, er fraværende i dag.

”Det kan sagtens være, at vi har vidt forskellige behov, og det er fair nok, hvis man bare er bevidst om, hvad man har brug for for at blive tilfreds. Men det virker, som om folk konstant er på jagt, hele tiden har så travlt, og hele tiden skal videre. Men hvor er det, man gerne vil ende henne? Vil der nogen sinde komme en dag, hvor du kan sætte dig ned i fred og ro og tænke, nu er jeg her faktisk?”. 

Mikael R. Andreasen er meget fascineret af kristendommens tanke omkring det at lede og herske. Han mener, at vi i dag har et forskruet magtbegreb, hvor politikerne i højere grad er til for deres egen skyld end for befolkningen.

Det adresserer han i titelnummeret ”Half Dream, Half Epiphany”, hvor han bruger kristendommen til at vende magtbegrebet på hovedet. Her drager han paralleller til Jesus, der vaskede sine disciples fødder, fordi en leder skal tjene sit folk. Mikael R Andreasen efterlyser en politisk leder, som er villig til at ofre sig og sætte sig selv i spil, også selvom det betyder, at man kan miste sin taburet i Folketinget.

"I sangen er der nærmest en opfordring til at vaske hinandens fødder og bøje sig ned for hinanden. Hvis vi kunne hvile i, at vi alle er til, for at andre skal lykkes, ville det skabe en helt anden samhørighedsfølelse. Det handler om at finde ud af, at det at lede dybest set er at tjene. Sådan virker det ikke, som om det er i dag, når man kigger på den politiske verden. Det virker, som om politikerne vil holde fast i magten for enhver pris,” siger Mikael R. Andreasen.

På pladen bliver kristendommen brugt på forskellige måder til at udtrykke de politiske budskaber. I en af sangene bruger han for eksempel en lignelse til at beskrive et menneskesyn, som han savner i vores samfund. Sangen handler om et får, som har forvildet sig væk fra flokken, og hyrden efterlader de andre får og går ud for at finde det fortabte får. 

”Det er et syn på, at hvert menneske har uendelig værdi. Ud fra en cost-benefit-analyse kunne man sige, at det er fint nok, hvis 99 procent af fårene lykkes. Så kan man godt acceptere, at der er en enkelt mand, som sidder på bænken og drikker sig ihjel, hvis bare samfundet og økonomien går i den rigtige retning. Sangen er en markering af et menneskesyn, hvor man går det ekstra skridt for at redde den ene,” forklarer Mikael R. Andreasen. 

Selvom hans tro spiller en rolle igennem hele pladen, er det især på de sidste to numre, at det virkelig træder frem. Mikael R. Andreasen forklarer, at omdrejningspunktet i de to numre er tanken om, at Gud ved, hvad man har brug for, og at man skal hvile i det. 

”Hvis jeg tænker på samfundet i dag, så tænker jeg grundlæggende, at der er en dyb tilstand af ikke-hvilen. Folk bruger enormt meget energi på at positionere sig i forhold til hinanden, som om verden er en konkurrence. Hvis man bare virkelig turde stole på, at man er skabt og elsket, så kunne man hvile i den elskethed. Den ro, det giver, giver også en helt anden måde at være til stede på i verden.”