Det er i virkeligheden et fuldstændigt simpelt motiv: Tre høstarbejdere gående inde midt i en kornmark, en mand forrest bærende på en le, og bagved to kvinder med lyse tørklæder.
Men så er der de to andre elementer, den gule kornmark og den blå himmel med sommerskyerne. Det er sammen med personerne med til at give billedet en helt speciel sanselighed. Jeg er fra Vestjylland og husker tydeligt ferierne hos mine bedsteforældre, der drev et landbrug.
Når jeg kigger på Anna Anchers høstbillede, kan jeg næsten dufte kornet og den fantastiske fornemmelse, det var at komme med ud at høste. Det fremkalder simpelthen sommerbarndomsminder hos mig.
Jeg så Anna Anchers ”Høstarbejdere” for første gang, da jeg blev ansat på Skagens Museum, og siden har det været et af mine absolut yndlingsbilleder. Jeg er vokset op på landet og har næsten altid været omringet af kornmarker. I Skagen er det meste hede og flade, sandede jorde, så billedet udgør for mig et spor tilbage.
I begyndelsen af 1900-tallet var der imidlertid kornmarker tæt herpå, og Anna Ancher har malet det, der var i umiddelbar gåafstand fra hendes dør. Det ved vi fra et af de kendte portrætter, Michael Ancher malede af sin hustru.
”Anna Ancher vender hjem fra marken” hedder værket fra 1902, hvor hun er placeret i en frodig kornmark tæt på den tilsandede kirke.
Fra første øjekast syntes jeg, motivet i ”Høstarbejdere” var meget fint i al sin enkelthed. Jeg kan samtidig gode lige de blå og gule kontraster og den næsten fotografiske beskæring, personerne er afbildet i. Det skaber dynamik og spænding midt i det meget enkle og fredsommelige.
Og så holder jeg naturligvis meget af historien om skagensmalerne og ikke mindst af historien om Anna Ancher. Hun var som den eneste af dem både skagbo og kunstner. Hun voksede op som et ud af seks børn af ægteparret Erik og Ane, som ejede Brøndums Hotel, og så blev hun født den eneste nat, hvor H.C. Andersen overnattede på hotellet.
Hendes mor, Ane Brøndum, fik hentet en frisk fisk til den prominente gæst, men da det tog sin tid, blev digteren utålmodig og forlod på et tidspunkt restauranten.
Det gjorde efter sigende fru Brøndum så nervøs, at hun samme nat fik veer og fødte datteren Anna. Resten af sit liv var Ane Brøndum overbevist om, at datteren var født med et særligt kunstnerisk talent, og derfor fik hun også forældrenes tilladelse, da hun spurgte om lov til at rejse til København for at uddanne sig til billedkunstner.
Dengang var der imidlertid ikke adgang for kvinder på Kunstakademiet, så Anna fik i stedet privatundervisning af flere forskellige mandlige kunstnere.
Da hun kom tilbage til Skagen, mødte hun maleren Michael Ancher, som hun blev gift med i 1880. De to blev et vigtigt par i kunstnerkolonien, fordi de som de eneste boede i Skagen hele året rundt.
Da Anna i 1905 malede ”Høstarbejdere”, var hun 46 år og havde fået sit eget atelier. Hun havde også haft værker med på Charlottenborg, men ikke fået sit internationale gennembrud.
Der er dog ingen tvivl om, at hun på det tidspunkt definerede sig selv som kunstner. Tre år senere blev Skagens Museum stiftet, og hun nåede således at opleve at se sine egne værker hænge her.
For mig får det billede større og større værdi, jo mere jeg arbejder med det. Når man har forsket i det og helt fysisk stået og vendt og drejet det i sine hænder, så sætter det sig fast i en. Samtidig er det jo et stykke dansk kulturarv, som vi skal bevare og passe på til evig tid, og det er jo en fantastisk opgave.
Der kan være ret stor forskel på, hvordan jeg oplever et billede, alt efter hvordan jeg har det, hvilket tidspunkt på dagen det er og så videre.
Det her billede holder jeg helt utroligt meget af, både på grund af den kunstnerisk høje kvalitet, og som sagt også fordi det fremkalder dejlige barndomsminder fra dengang, jeg selv var en lille høstarbejder på mine bedsteforældres gård.