Annegret Friedrichsen skriver om det, hun ikke måtte tale om, som dansk-tysker i efterkrigstiden

Dansk-sydslesvigske Annegret Friedrichsen udkom søndag med romanen ”Astrids somre”, der er en nærværende beretning om at vokse op i skyggen af Anden Verdenskrig – og med to kulturer

Annegret Friedrichsen skriver om det, hun ikke måtte tale om, som dansk-tysker i efterkrigstiden
Foto: Rune Hansen.

Det handler om fortrængning, der er ment som beskyttelse. De voksne vil hindre børnene adgang til viden om grusomhederne under Anden Verdenskrig. Dette – og følgerne deraf - er det ene af de to store temaer i Annegret Friedrichsens meget nærværende roman ”Astrids somre”, der er levende og sansemættet skrevet.

Den tavshed, som de voksne omgiver krigen med, har imidlertid sprækker. Virkeligheden, som børnene skal frelses fra, sniger sig alligevel ind på dem. Og vi kommer tæt på den ensomhed, som det skjulte, men alligevel tilstedeværende bevirker for hovedpersonen Astrids vedkommende. I det hele taget kommer vi tæt på konsekvensen af krigstraumerne og deres forpestning af fortiden.