Prøv avisen

Anstrengt komik

Jens Blendstrups roman om livet på en bornholmsk kaserne i slutningen af 80'erne forsøger at være morsom, let og underholdende

Når man som anmelder har næsten daglig omgang med ny dansk litteratur, er der få titler, som rager op, begejstrer og imponerer og færre titler, som skraber bunden, irriterer og frustrerer. De fleste bøger ligger trods alt et sted mellem top og bund, for nu at sige det, som det er. Jens Blendstrups nye roman hører desværre til den kategori af bøger, jeg helst ville have været foruden.

Det er næsten til at blive i dårligt humør over at skulle bruge sin tid på at læse en så pjattet og pjanket roman om så godt som ingenting, når man tænker på alle de andre gode bøger, der også udkommer for tiden, og alle de mesterværker, man endnu ikke har læst. God litteratur er ikke bare tidsfordriv, sjov og spas, smarte påfund og platte vittigheder, så meget kan vi sikkert være enige om.

Jens Blendstrups roman har titlen "Bombaygryde" efter den indiske kødret, der serveres på en bornholmsk kasserne i slutningen af bogen. Tiden er den kolde krig i slutningen af 1980?erne lige før murens fald. Stedet er dels en jysk lokalitet nær Århus, hvor den attenårige Leif bor hos sine forældre, dels Marine- regimentet på Bornholm, hvor den unge, uduelige knøs slår sine folder.

Faderen hedder Uffe, men kaldes konsekvent Uff – hvilket er ment som en morsomhed – mens den svenske mor hedder Gerd Lilian. Han er hård, hun er blød. Det er den militærisk uddannede fars vilje, at hans dovne og fedladne søn skal blive en rigtig mand i den danske hær. Problematikken er ikke i sig selv særlig interessant, og familiens personer er så karikerede og postulerede, at man aldrig for alvor tror på deres gøren og laden.

Romanens omdrejningspunkt er Leifs erfaringer med den militæriske disciplin, unge piger og soldaterkammerater. I begyndelsen går det dårligt for Leif, så går det bedre, men helt godt bliver det aldrig. Episoderne svinger fra det let forudsigelige til det temmelig trættende. Hvis man så bare kunne grine ad det hele, var fortællingen nemmere at sluge, men det skete kun en eneste gang, at jeg overgav mig til latteren, fordi tonen i bogen blev grinagtigt desperat. For at give læseren et indtryk af tonen og det sproglige niveau gengives her romanens første linjer: "Lyset er gult af røg og mange timer ved et spillebord. Leifs far har meldt sin søn til militæret. Leif har tabt i Matador, og nu har faderen bestemt, at han skal i hæren. Leif havde ingen anelse om, at det lige blev denne nat, han skulle tabe i Matador. Og slet ikke med de konsekvenser. Det er jo det sjove ved det spil, at man får så mange penge og tager hele lortet igen, uden at det betyder en skid."

Små, korte helsætninger og et jævnt, almindeligt dansk sprog tilsat slang og skældsord. Det egner sig sikkert godt til at blive læst højt af Jens Blendstrup, der har visse talenter i den retning, og det kan ved sådanne lejligheder måske også blive morsomt, hvis man ellers er velvilligt stemt. Som indenadslæsning giver romanen ikke de store oplevelser.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Jens Blendstrup: Bombaygryde. Samlerens forlag. 240 sider. 300 kroner.