Roman om antisemit med jødisk vennekreds er en modig og stærk fortælling

Tyske Gregor von Rezzoris roman i fem dele er en modig selvudlevering og sand digtning

Man kender måske historien om de to jøder, der i 1930’ernes Berlin sad på en bænk. Den ene læste i en jødisk avis, mens den anden læste Der Stürmer. Jøden med Der Stürmer lo uophørligt, hvad der fremkaldte et udbrud: ”Ikke alene læser du denne nazistiske sprøjte, men du synes oven i købet, at den er sjov?”.

Svaret faldt prompte: ”Jamen, i din avis læser jeg om jøder, der får deres ejendom konfiskeret eller bliver arresteret og deporteret, hvorimod Der Stürmer bringer godt nyt. Her forlyder det, at vi jøder ejer og kontrollerer hele verden!”.

Gregor von Rezzoris roman ”En antisemits erindringer” minder om det opbud af fordomme, Der Stürmer excellerede i. Læseren vil måske antage, at romantitlen er ironisk, men det uhyggelige er, at selvom hovedpersonen plejer nær og kær omgang med jøder, erklærer han: ”Vi betragtede som en selvfølge jøderne som andenrangsmennesker”.

Trangen til at frikende sig selv er noget fundamentalt menneskeligt, men som forfatter Péter Nádas pointerer i sit efterord til romanen, fremstår denne fortæller ganske uden selvretfærdiggørende tilbøjeligheder.

Forfatteren Gregor von Rezzori (1914-1998) var en munter og livfuld skribent med en bred kulturbaggrund, hvis liv tog sin begyndelse i Bukovina, som i dag er en del af Ukraine.

Von Rezzoris forfatterkarriere udfoldede sig sidenhen i Tyskland, hvor han blev kendt som et forsorent og flamboyant gemyt, der også gjorde sig bemærket på det store lærred.

Stærkest er den første fortælling i ”En antisemits erindringer”, som beskriver den blot 13-årige Gregor og hans venskab med en jødisk dreng. Læseren kan ikke undgå at notere sig de mange sanser, forfatteren aktiverer i det skrevne, og hvor overbevisende han godtgør, at en teenagers oplevelser kan sætte sig for resten af livet.

Den sitrende nervestreng gennem romanen er antisemitismen, som forlener alt det episodiske, anekdotiske og groteske med den nødvendige alvor – uden at alle kapitler er lige læseværdige.

Fortælleren i ”En antisemits erindringer” hedder ligesom romanens forfatter Gregor og har samme baggrund. Hans forældre er velhavende, men lever i et ulykkeligt ægteskab, og vi følger i romanen sønnens rute fra Bukovina til Wien, hvor Gregor i 1938 til sin tilfredshed bivåner, at Østrig slutter sig til Tyskland.

I femte og sidste fortælling er hovedpersonen blevet 65 år, og vi erfarer, at Gregors første kone havde ”opdaget hans vane med at flette andres erindringer ind i sine egne, hvis blot de var farverige og passede ind”. Og eftersom ”En antisemits erindringer” udkom første gang i 1979, hvor Gregor von Rezzori selv fyldte 65 år, så er bogen – med Goethes ord – nok lige dele ”Dichtung und Wahrheit” (digtning og sandhed).

Derfor bærer ”En antisemits erindringer” undertitlen ”roman”, men da bogen samtidig er så modig i sin selvudlevering, kunne man klassificere værket som sand digtning.

Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer. Roman i fem fortællinger. Oversat fra tysk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Efterord af Péter Nádas. 327 sider. 300 kroner. Forlaget Sidste Århundrede.