Prøv avisen

Arkæologer vil redde en af verdens ældste byer

Den 900 år gamle Umayyad-moské i Aleppo kollapsede på grund af bombeangreb i 2013. Sådan så stedet ud før og efter krigen. Foto: Vincent Ko Hon Chiu/Unesco

I en mere stabil periode i den syriske borgerkrig har Unesco grebet en unik mulighed for at lave en genopretningsplan for Aleppos ødelagte kulturarv

”Jeg har næsten slet ikke lyst til at tage tilbage. Jeg frygter den dag og er bange for min reaktion, når det sker.” Sådan siger syriskfødte Salam Kawikibi om Aleppo, hans fødeby, til Kristeligt Dagblad.

Han bor i Paris og er chef for tænketanken Arab Reform Initiative. Salam Kawikibi har også arbejdet i Aleppo, der var et knudepunkt for flere imperier i historien. Nu er beviserne for den tidlige civilisation ødelagt på grund af borgerkrigen.

Omfanget er til at føle på. 150 bygninger er ødelagt. Byens basar, den sidste autentiske af sin slags, er lagt i ruiner. Citadellet, en tusind år gammel moské og andre bygninger fra den gamle by, der var beboet allerede 3000 f.Kr., er delvist ødelagt.

Midt i ulykken er der dog håb for fremtiden for byen, der er optaget på Unescos liste over verdensarv.

Hør mere om Aleppo i programmet ”Orientalt” med Adam Holm og Naser Khader. 

Arkæologer fik tidligere på året endelig adgang til Aleppo og har i den relativt stabile periode i kampene mellem præsident Bashar al-Assads styrker og oprørsgrupper været i stand til at dokumentere ødelæggelserne.

Omkring 60 procent af den gamle bydel er ”meget ødelagt”, og 30 procent ”totalt destrueret”. Nu arbejder organisationen på en genopbygningsplan i samarbejde med de relevante lokale myndigheder.

Christina Menegazzi, der leder Unescos indsats, har selv været på besøg i Aleppo og fortæller til Kristeligt Dagblad om det omfattende genopbygningsarbejde, der venter forude.

”Området i den historiske bydel er meget skadet. Der er stadig landminer og risiko for genoptrapning af konflikten, der forhindrer vores arbejde. Nogle dele er ødelagt af bomber, andre dele af tidens tand, fordi ingen sørger for at passe på bygningerne. Og mange gamle genstande bliver plyndret,” siger Christina Menegazzi.

Hun er dog optimistisk og fortæller, at alle parter viser en interesseret i at gøre en indsats og respekterer de foreløbige planer, som blandt andet går ud på at indsamle sprængte stumper til genopbygningen senere og stabilisere monumenter og bygninger, der har risiko for at styrte sammen. Men det store genopbygningsarbejde kan først indledes, når krigen er helt slut, påpeger hun.

”Det er en meget skrøbelig situation, og alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men nu har vi fået adgang, og det er et vigtigt skridt,” siger Christina Menegazzi.

Det Syriske Kulturinstitut i Danmark havde i onsdags en temaaften om Aleppos rige kulturarv. Salam Kawikibi deltog også og talte om byens kulturarv. Byen er ikke som andre historiske byer, siger han. Den var før krigen beboet af 100.000 mennesker og var fuld af liv og aktiviteter.

”Jeg er meget knyttet til den gamle del, hvor jeg har arbejdet i seks år som chef for det franske kulturinstitut i byen og brugte time efter time på at observere monumenter og antikke genstande,” siger Salam Kawikibi.

Han frygter, at genopbygningsarbejdet ender i de forkerte hænder i den siddende magtstruktur, der ifølge ham er præget af korruption og uædle motiver.

”Man vil udnytte genopbygningen til propaganda af politiske og økonomiske grunde. Det kan i værste fald ende med, at man laver en Disney-agtig rekonstruktion. For syrernes fremtid er det afgørende, at det bliver gjort ordentligt i den rigtige rækkefølge,” siger Salam Kawikibi.

I marts 2012, et år inde i borgerkrigen, udsendte Unesco en appel til krigens parter om at beskytte Syriens truede kulturarv fra ødelæggelser og omfattende plyndringer. Siden har organisationen rapporteret om omfattende ødelæggelser af arkæologiske monumenter og bygninger i Aleppo og rundtom i landet.

Danske arkæologer har også reageret på udviklingen og forsøgt at skabe mere opmærksomhed omkring de truede kulturskatte i Syrien. Ingolf Thuesen, institutleder for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, står i spidsen for den danske indsats:

”Det, der er vigtigt at gøre nu, er at forhindre, at skaderne breder sig, og lave en prioriteret liste over, hvad der er vigtigt at tage fat på først, som for eksempel at stabilisere bygninger, der risikerer at styrte sammen,” siger Ingolf Thuesen.

Danmark ønsker at bidrage til genopbygningen af den syriske kulturarv, fortæller han. Området har nemlig været i danske arkæologers fokus i mange århundreder. Især i byen Hama midt i Syrien har der været danske udgravninger, og vi ligger inde med meget viden, som syrerne kan drage nytte af, siger Ingolf Thuesen.

”Erfaringen viser, at tingene i Mellemøsten kan gå meget hurtigt. Der er stor international interesse i Syrien, og hvis de store aktører, USA, Rusland, Tyrkiet, kan blive enige om en løsning, kan situationen ændre sig fra den ene dag til den næste. Derfor vil vi gerne være parat med et beredskab, så vi hurtigt kan rykke ind og hjælpe, den dag det bliver muligt,” siger han.

Hør mere om Aleppo i programmet ”Orientalt” med Adam Holm og Naser Khader. 

Sådan ser der ud i dag ved den gamle moské i Aleppo. Foto: Unesco