For den udenforstående kan arkitekturtegningen være en vej ind i arkitektens sind og hjerne. Ud over at være et helt grundlæggende arbejdsredskab for arkitekten selv er skitsen for os andre et tilbud om at forstå komposition og funktion, idé og æstetik.
Hos nogle arkitekter – Arne Jacobsen eksempelvis – kunne tegningen nærmest antage karakter af et kunstværk; så smukt blev den udført.
Henning Larsen (1925-2013) havde en mere rå og konceptuel tilgang til frihåndsskitsen. I sine formative år gjorde han ligefrem op med datidens måde at arbejde med arkitekturtegningen på, som det fremgår af en ny bog om Henning Larsens skitser.
Dengang kunne det tage hele dage at udføre arkitekturtegninger, der blev til smukke akvareller. Til gengæld havde de måske en mere forførende appel. Lidt ligesom vor tids digitale visualiseringer, hvor de strategisk placerede træer i et forslag til et byggeri altid er forårsgrønne, og gader og pladser i reglen er dekorativt befolket med smukke unge mennesker.
Det er Merete Ahnfeldt-Mollerup, der har samlet et også i formatet skitsebogsformet udvalg af Henning Larsens tegninger.
Arkitekten Merete Ahnfeldt-Mollerup (født 1963), der har lagt en stor indsats i forståelse og formidling af arkitektur gennem blandt andet undervisning på Arkitektskolen, har en fin evne til at tage læseren ved hånden og forklare, hvad for eksempel den dobbelt retvinklede projektion og Manifold er.
Arkitektens betydelige lys
Det vender vi tilbage til. Først er det måske på sin plads at fortælle om Henning Larsen, der blev en af sin tids mest betydelige danske arkitekter.
Mens han endnu levede, kunne man undertiden se ham i det københavnske bybillede, hvor det på afstand angiveligt så ud, som om han stod og missede mod lyset. Lyset betød noget afgørende allerede fra barndommen. Som søn af en sygeplejerske og en lærer med bopæl knyttet til skolen voksede Henning Larsen op under den store jyske himmel et sted, der – har han fortalt – var så undseeligt, at det end ikke havde et bynavn. Det var blot en samling huse i en egn, der var så fattig, at hvis en familie mistede sin ko, gik der indsamlingslister rundt. Opslagsværker angiver fødestedet som Opsund ved Videbæk.
Når mørket faldt på, var der helt mørkt, men man samledes ved petroleumslampen og læste, og da Henning Larsen fyldte 10 år, flyttede familien til en egn af landet, hvor der blev lys, blot man tændte en kontakt.
Som dreng skar Henning Larsen skibe, var optaget af håndværk, ville være arkitekt og blev student under de mørke år, da landet var besat.
Gennem sin karriere vandt Henning Larsen talrige konkurrencer og realiserede et væld af forskelligartede byggerier i ind- og udland som for eksempel universitetet i Trondheim, et college i Cambridge, udvidelsen af Glyptoteket – og Operaen i København.
Henning Larsen var professor ved den arkitektskole, han var udgået fra, og fik en meget stor betydning for generationer af arkitekter. Henning Larsen kunne noget særligt, når det kom til at bruge lyset til at artikulere rum, hvad enten han lod det sive eller vælde ned, fik lyset til at lede mennesker gennem rumforløb eller skabte en række af smukke lysindfald.
Arkitektens og billedkunstnerens fælles fodslag
Manifold – nævnt ovenfor – er transparent tegnepapir, og en dobbelt retvinklet projektion betyder, at man lægger snit ind i tegningen, som så man gennem murene, og Merete Ahnfeldt-Mollerup fører i tekster parallelt med det kronologiske skitseudvalg læseren ind i bygningskunstens begrebsverden, og hvordan Henning Larsen anvender skitsen til så at sige at tegne sig ind på sin metode. En arkitekt og en billedkunstner har det tilfælles, at blot en streg på et stykke papir antyder et rum. Flere streger – og Henning Larsen har efterladt sig tusinder af skitser – bliver til byggeri. Byggeriet udvikles på papiret, eller som det formuleres i bogen:
”Netop her er det tydeligt, at tanken i høj grad sker på papiret, ikke inde i hovedet.”
Henning Larsens skitsebog rummer et udvalg af tegninger fra 1949 til 1983 og omfatter dermed også et af periodens absolutte hovedværker – udenrigsministeriet i Riyadh i Saudi-Arabien – samt kendte hjemlige bygningsværker som biblioteket i Gentofte nord for København og Handelshøjskolen i København.
Den spektakulære effekt
Når bogen stopper i midten af 1980’erne, skyldes det, at tegnestuen i stigende grad gik over til at arbejde med skitser på en computerskærm. Skitsen havde stadig betydning som en del af idéudviklingen, men den digitaliserede arbejdsproces vandt stadig mere frem. Interessant ville det være at se både resultaterne af arbejdet på skærmen, og hvilken betydning det måtte have for arbejdsproces og resultat udfoldet i en selvstændig bog.
Måske navnlig tidligere kunne der i perioder være en tendens til, at arkitekter og billedkunstnere egentlig helst var fri for hinanden
Sidstnævnte kunne synes, at de menneskeliggjorde den fremmedgørende modernistiske arkitektur med deres malerier og skulpturer. Arkitekterne derimod, at den kunstneriske udsmykning af et byggeri forstyrrede deres perspektiver og lige linjer. Henning Larsen var imidlertid passioneret optaget af billedkunst – og bogens afsluttende kapitel rummer en række skitser fra Malta, hvor det er den moderne arkitekt, der gennem tegninger forsøger at trænge ind i sine forgængeres bygninger og kunsten i den. Eksempelvis den italienske barokmaler Caravaggios dramatiske billede fra 1608 i en af øens katedraler. Maleriet gengiver Johannes Døberens henrettelse.
Henning Larsen undersøger linjerne i billedets komposition som for at analysere sig frem til, hvad det er, Caravaggio (1571-1610) foretager sig for at opnå den spektakulære effekt i maleriet.
Hvor meget det føjer til udenforståendes forståelse af kunstværket, kan man diskutere. Måske er skitsen blot et eksempel på Henning Larsens interesse for billedkunst?
Og skal man i øvrigt kritisere denne fine bogudgivelse, der skulle være velegnet til at sidde og blade og gå på opdagelse i, så måtte det være, at det ærlig talt er vanskeligt her og der at tyde Henning Larsens håndskrift i gengivelser, hvor det ofte er gråt i gråt.
Merete Ahnfeldt-Mollerup: Henning Larsens skitser. 160 sider. 350 kroner. Strandberg Publishing.