Prøv avisen

Arkitektur danner rammen om vores liv

Sankt Lukas Kirke i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg er fra 1926 og er tegnet af arkitekterne Kaj Gottlob og Anton Frederiksen. – Foto: David Bering.

Ny bog portrætterer og reflekterer over 17 arkitektoniske perler i Aarhus, der i disse år er nyskabende inden for arkitekturen

Winston Churchill sagde engang om arkitektur: Vi former vores bygninger, hvorefter de former os. I den netop udkomne bog Aarhus Arkitektur stiller forfatteren Søren Højlund Carlsen spørgsmålet: Er det os, som former vores by, eller er det byen, der former os?.

Vi hylder den gode, nyskabende og spændende arkitektur, der har skabt Aarhus. Dermed kan bogen forhåbentlig være med til at gøre os mere opmærksomme på vores omgivelser og på betydningen af den arkitektur, der danner rammen om vores liv, siger han og tilføjer, at bogen først og fremmest er en visuel oplevelse af mange spændende ejendomme og bygningsværker fra Aarhus. En by, der i øjeblikket er inde i en rivende udvikling med 4000 tilflyttere årligt.

De bygninger, der er portrætteret i tekst og billeder, er udvalgt af forfatteren ud fra ren og skær fascination og nysgerrighed. Kendetegnende for dem alle er, at de er noget særligt både for den almindelige aarhusianer, byens gæster og for dem, der har et professionelt forhold til arkitektur.

LÆS OGSÅ: Sådan skal en bog skrives og fremstilles

I den sidste kategori har forfatteren og fotografen David Bering allieret sig med fire arkitekter, der alle har et tæt forhold og kendskab til Aarhus arkitektoniske udvikling. De fire er Julian Weyer, Mikkel Wienberg, Lars Christensen og Gøsta Knudsen, og de kommenterer undervejs i bogen bygningsværkerne, der alle er illustreret med flere fotos, både fra det ydre og det indre.

Et af Aarhus spændende bygningsværker er Sankt Lukas Kirke i bydelen Frederiksbjerg. Kirken, der er fra 1926, har da også fået en fremtrædende plads i bogen. Forhenværende stadsarkitekt Gøsta Knudsen siger blandt andet om den:

Kirken er dybest set en reaktion på sine omgivelser. Boligblokkene, der omgiver den, er også fin arkitektur, men i sin stil er kirken meget anderledes end det lidt tunge, røde murbyggeri. Der er en fin lethed i kirken. Dens proportioner er skåret ind til benet, og alt det unødvendige pynt er skåret væk.

Kirken er tegnet af arkitekterne Kaj Gottlob og Anton Frederiksen i nyklassicistisk stil. Stilen er gennemført også i det indvendige; der er enkelhed hele vejen igennem.

Udgangspunktet er en slags renselsestanke, derfor er rummet ikke fyldt med dekorationer, siger Gøsta Knudsen.

Et andet sted i bogen møder vi Hack Kampmanns vel nok kendteste bygning i Aarhus, Aarhus Teater, der tydeligvis repræsenterer en helt andet arkitektonisk tradition. Teatret er tegnet i 1897 som et bestillingsværk fra byens bedre borgerskab, og her er der udsmykning for alle pengene. Hvis man bøjer nakken tilbage, når man står udenfor og betragter Aarhus Teater, vil man opdage en lille grøn djævlefigur af kobber, der sidder på taget og skuer over på Domkirken overfor. Det siges, at det er Kampmanns personlige hilsen til kirken og religionen, som han havde et ret anstrengt forhold til.

Et af Aarhus allernyeste, specielle bygningsværker, Isbjerget, er også kommet med i bogen.

Bygningen, der indeholder 208 lejligheder er placeret på de bynære havnearealer med udsigt direkte til havet, og er en del af en helt ny bydel. Desuden er bygninger som blandt andet ARoS, Musikhuset Aarhus, Aarhus Universitet, Forbrændingen og Aarhus Rådhus beskrevet.

Aarhus Arkitektur er på 258 sider og er udgivet af Turbine Forlag.

Aarhus Teater er tegnet af Hack Kampmann, arkitektens vel nok kendteste bygning. – Foto: David Bering.