I Haveforeningen Frederikshøj står et usædvanligt hus, alt er hjemmelavet og af materialer klunset rundt omkring i København. På taget hviler en kasseret droptank fra et Super Sabre-jagerfly uden anden funktion end at gøre huset til noget særligt.
Ved Store Havelse Strand ud til Roskilde Fjord er der ved siden af et ombygget sommerhus med kunstner-atelier en lille lavloftet sovehytte. Den er gravet halvt ned i jorden og har havudsigt.
Nær Vester Skerninge på Sydfyn ligger Den Selvforsynende Landsby. Her er blandt andet et halmhus med muldtoilet og egen vindmølle og et Gaudi-inspireret badekar.
Alle tre eksempler på arkitektur i fri dressur er fra journalist og forfatter Peter Olesens nye bog ”Uden arkitekter”, der har fotografier af Kurt Rodahl Hoppe og er udkommet på Gyldendal. At bladre igennem 264 sider, læse teksten og ikke mindst se på billeder af de mange skønne, vilde og humoristiske huse rundt omkring i Danmark, som Peter Olesen har ”samlet” på siden 1981, er til at blive glad af. Og en lille smule grøn af misundelse. For her er der mennesker, der har turdet bygge, bo og leve på deres helt egen måde - og endda helt lovligt.
Peter Olesen, der i 2013 modtog Gyldendals Faglitterære Pris, har skrevet et hav af bøger med fokus på arkitektur - fra Valby over København til Svendborg og Paris. Og han har ikke spor imod arkitekter, som han understreger i sit forord. Men i denne bog er der en gammel drøm, der går i opfyldelse: at fortælle og vise den ”mere umiddelbare, selvgroede arkitektur, der er hjemmegjort og skabt efter behov og ikke så meget udseende”.
Således er bogen en hyldest til kreativiteten, skabertrangen og fantasien, som forfatteren har været inspireret af, siden han for 30 år siden besøgte Nordyemen og blev betaget af bygninger og hele landsbyer, der flød ned ad bjergsiderne. Så langt behøver man ikke rejse for at finde det mindre kontrollerede og mere vilde danske byggeri. Og det er ikke kun på Christiania, som turen også går til, at der er skæve huse.
Men man skal have blik for det - og det har Peter Olesen. Han indleder på Bornholm og oppe under taget på Sct. Ols Kirke, der ligner et møllehjul. Den Frie Udstillings bygning på Oslo Plads i København og Rudolph Tegners Museum i Nordsjælland er andre eksempler på autoriseret, arkitektfri byggeri. Herfra går turen til skønne kunstnerhuse og atelierer placeret i en frodig dansk natur. Og videre til et tema om økologiske landsbyer som den allerede nævnte Den Selvforsynende Landsby samt Økosamfundet Dyssekilde ved Torup nær Hundested og Andelsforeningen Friland. Her er blomstrer fantasien med huse i alternative byggematerialer som halm og muslingeskaller, kæmpedrivhus opvarmet af solen, kubeformede rum og træstammer som bærende elementer.
Husbåde, huse i trætoppe og hemmelige baliinspirerende landsbyer er også med. Lige som en række finurlige kolonihavehuse som for eksempel et parabelformet hus i Haveforeningen Kalvebod med et hav af krumme og skæve vinkler, glasfacade og selvbygget af en kolonihavemand med stor håndværksmæssig snilde.
Opdagelsesrejsen slutter her og hos Peter Olesen selv, der også har en lille selvbygger i maven. Det er foreløbig blevet til et herligt minigæstehus ved hans sommerhus i Vejby Strand i Nordsjælland. Huset, der har facon som en stærekasse, putter sig under en hvidtjørn og har dobbeltseng, ovenlys og havudsigt. Som forfatteren selv spørger: ”Hvad mere kan man ønske sig?”.