I arkivet Danske Taler kan man finde manuskripterne til de taler, der bragte det danske folkestyre til verden i 1849. Elever i dansk, historie, samfundsfag og retorik kan søge i en samling af over 2000 taler, og mennesker, der er interesseret i talekunst, kan deltage i arrangementer som "Talefest 2022 – Musik og taler om håb på Skamlingsbanken", der holdes 30. september på den historiske lokalitet syd for Kolding.
Men selvom det lille arkiv over dansk talekunst gennem de seneste fire år har eksisteret for en beskeden offentlig støtte på 800.000 kroner om året, er det ikke sikkert, at aktiviteterne kan fortsætte i 2023, eftersom regeringen i sit udspil til finanslov har valgt at lade støtten til Danske Taler bortfalde.
"Vi er meget forundrede over, at bevillingen er strøget. Vi har op mod 20.000 brugere om måneden, i høj grad unge mennesker. Desuden har vi været heldige, at fonde som A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden har været interesseret i at støtte vores projekter. Men hvis ikke vi kan få et lille driftstilskud fra staten, mister vi også vores fondsmidler," siger Jesper Troels Jensen, retoriker og formand for Danske Talers bestyrelse.
På Danske Talers hjemmeside finder man taler fra en lang række centrale aktører i Danmarks historie - fra Grundtvig, Jeppe Aakjær og Thit Jensen til dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen (S). I begyndelsen af året modtog Danske Taler en bevilling på 12,9 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til et projekt om at styrke nordisk samhørighed og nordisk kultur- og demokratiforståelse ved at udvikle danske, norske og svenske gymnasielevers evne og interesse for at holde taler og debattere. Projektet, som løber fra 2022 til 2025, er et samarbejde mellem Danske Taler og blandt andre Københavns Universitet, det svenske Uppsala Universitet og Universitetet i Bergen i Norge. I projektet deltager også Foreningen Norden og Museum Kolding, som netop har fået indrettet besøgscenter Skamlingsbanken syd for Kolding, hvor den første nordiske talefestival finder sted i foråret 2023.
Men Danske Taler har det problem, at fondsmidler kun må bruges på konkrete projekter, de må ikke bruges til den almindelige drift af sekretariatet, herunder aflønning af dets ansatte. Til gengæld kan projektet ikke gennemføres, uden at der er et sekretariat, som kan stå for det, og derfor kan tabet af 800.000 kroner årligt medføre et tab i millionklassen fra de kulturelle fonde, hvilket Danske Taler netop har påpeget i et brev til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Ifølge Jesper Troels Jensen begyndte Danske Taler som hans egen personlige talesamling, men siden voksede ambitionsniveauet, og gennembruddet var, da det i 2019 lykkedes at komme på finansloven med en firårig bevilling med stemmer fra den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Det blev ved den lejlighed kritiseret, at DF's kulturordfører Alex Ahrendtsen sad i Danske Talers bestyrelse, men han er trådt ud, og i dag er socialdemokraten Mogens Jensen (S) eneste politiker i bestyrelsen. Han skriver i et mailsvar til Kristeligt Dagblad:
“Danske Taler udfører et unikt og vigtigt arbejde med blandt andet at bevare og tilgængeliggøre vigtige danske taler holdt gennem historien og i nutiden. Jeg ved, at der er mange midlertidige bevillinger, der udløber i år på finansloven, men jeg håber meget, det bliver muligt at finde en løsning for Danske Taler, der ellers er i fare for at miste en stor fondsbevilling.”
Kulturministeren har endnu ikke besvaret Danske Talers brev, men den socialdemokratiske kulturordfører Ida Auken har i forbindelse med lignende besparelser på Karen Blixen Museum udtalt til Kristeligt Dagblad, at regeringen foretrækker at give kulturstøtten til de store bærende kulturinstitutioner frem for at give småbeløb til mindre institutioner.