Selv om det til februar er syv år, siden billedkunstneren Carl-Henning Pedersen døde, er gaveregnen til hans og Else Alfelts Museum i Herning fortsat med uformindsket styrke. I årene efter Carl-Henning Pedersens død i 2007 er museets samlinger blevet forøget med over 600 værker, og nu skal det udvides med en underjordisk tilbygning på 500 kvadratmeter.
Vi har i mange år haft planer om sådan en udvidelse, men forøgelsen af samlingen understreger behovet såvel for mere udstillingsplads som magasiner, siger museumsdirektør Hanne Lundgren Nielsen.
Byggeriet ventes at gå i gang i april, så de nye lokaler kan tages i brug næste år. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum blev indviet i sommeren 1976 og er senere udvidet med et underjordisk udstillingsrum under en tre-sidet prisme, der ligesom selve museet er beklædt med kakler, dekoreret af Carl-Henning Pedersen. Den nye tilbygning vil komme til at forbinde museet med Angligården, som ligger nogle hundrede meter fra museumsbygningen. Det var her, fabrikant og kunstmæcen Aage Damgaard i sin tid havde sin skjortefabrik, og her københavneren Carl-Henning Pedersens tilknytning til Herning tog sin begyndelse.
LÆS OGSÅ: Sådan skal Asgar Jorn fejres
For Aage Damgaard inviterede Carl-Henning Pedersen til at udsmykke den indre gård i sin nye fabrik. Det blev til et monumentalt værk på en 1000 kvadratmeter stor keramisk udsmykning, Fantasiens leg om livets hjul, som Carl-Henning Pedersen udførte i årene 1966-68.
Efter Carl-Henning Pedersens død i 2007 gav Kirkeministeriet tilladelse til, at hans urne blev nedsat i den indre gård, omgivet af sit storslåede kunstværk, så der er stor symbolik i, at museet nu, med den nye udvidelse, forbindes med den fredede Angligården, påpeger Hanne Lundgren Nielsen.
Samtidig er der en praktisk side, da museet i dag også har udstillingslokaler her. De er i øjeblikket i brug i forbindelse med den igangværende udstilling, Carl-Henning Pedersen 100 år. Det ville han være fyldt den 23. september sidste år, havde han levet så længe.
Carl-Henning Pedersen var selv i mange år aktiv i bestræbelserne på at få realiseret planerne om et museum for sin kunst.
Derfor stoppede han allerede omkring 1960 al salg af sine værker til private, men der skulle gå 16 år og mange diskussioner, før visionen kunne realiseres.
Carl-Henning Pedersens idé i første omgang om et museum i København mødte stor kritik og affødte ironiske kommentarer i pressen. Blandt andet i Politikens At Tænke Sig, som refererede Kunstmalerfirmaet Carl og Henning Pedersen for et forslag om at ombygge Hovedbanegården i København til et passende museum for hans kunst, fortæller museumsinspektør Lotte Korshøj, der i øjeblikket er fuldt optaget af at registrere de mange nye værker, som er kommet til efter Carl-Henning Pedersens død i 2007.
Idéen om et helt museum til sin egen kunst blev udlagt som en kunstners overvurdering af egen betydning, og den autodidakte Carl-Henning Pedersen var da også fuld af selvtillid i forhold til sin egen kunst, mener Hanne Lundgren Nielsen:
Samtidig var han også et ydmygt menneske, men han troede på sit eget værk.
Lotte Korshøj:
Carl-Henning Pedersen fandt hurtigt sin motivkreds, som han holdt ved livet igennem. Fugle, masker, sole, stjerner, hav og himmel blev hans billedsprog, og på den måde kan man betragte alle hans værker, som om de var dele af ét stort kunstværk. Carl-Henning Pedersens ønske var at samle hele sit livsværk ét sted, så man kunne se det som ét samlet kunstværk.
Med sine værker blev Carl-Henning Pedersen en afgørende del af den nyere kunsthistorie, og han var en af pionererne i Cobra-bevægelsen. Selv ser jeg hans billeder som eksponent for den fremadrettede ekspressionistiske kunst. Som kunstner stræbte Carl-Henning Pedersen efter det spontane og fri. Det ideal fastholdt han hele livet, og ikke mindst i hans sidste år blev den legende livsglæde mere og mere fremtrædende i hans billeder.
Efter at København havde betakket sig og flere andre tiltag var løbet ud i sandet, endte det med museet i Herning.
Det startede op med en donation på 1000 oliebilleder og flere tusinde tegninger, akvareller og skulpturer.
Siden er museets samling vokset støt, da Carl-Henning Pedersen løbende donerede nye værker, og efter hans død har hans enke, Sidsel Ramson, så fortsat disse donationer, fortæller Lotte Korshøj.
Museet har endnu knap nok oversigt over omfanget af de senest tilkomne værker. Alene på en uge ankom 250-300 oliemalerier på paller, da et lagerrum skulle tømmes og renoveres.
Foruden kunstværkerne har museet overtaget Carl-Henning Pedersens minutiøst førte scrapbøger over sit lange kunstnerliv og fotografier. Den produktive maler var livet igennem også en ivrig fotograf. Carl-Henning Pedersen malede aldrig direkte efter fotografier, men arbejdet med fotografiet har alligevel inspireret og haft indflydelse på hans malerier.
Egentlig var det lidt af en tilfældighed, at Carl-Henning Pedersen blev maler. Som ung drømte han om at blive komponist eller arkitekt, men mødte så på et højskoleophold i 1930erne Else Alfelt, og hun introducerede ham til malerkunsten og blev hans første hustru.
Da hun døde i 1974, ændredes museumsplanerne i Herning, så det alligevel ikke kun kom til at rumme Carl-Henning Pedersens kunst, selv om de fleste af de 6000 værker, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum råder over i dag, er af Carl-Henning Pedersen.
Tre år efter Else Alfelts død giftede Carl-Henning Pedersen sig med den norskfødte indretningsarkitekt og fotograf Sidsel Ramson, som ved salg af sine privatejede Carl-Henning Pedersen-billeder har været med til at skaffe hovedparten af de 15-16 millioner kroner, som den planlagte udvidelse vil koste.
