Prøv avisen
Bog

Arven fra Agatha Christie er tydelig i denne krimi

4 stjerner
Arven fra Agatha Christie er tydelig i "Orient", både i valg af den afsides kystby og i tematikken, hvor tidslige forandringer truer de gamle familiers stabilitet. Foto: Nima Stock/Ritzau Foto

Langsomt dvælende roman om en række mord i en lille by på Long Island er klassisk spænding

Krimier kan have en særlig charme, når de fører deres læser ind i et særligt miljø, en særlig tid, en urovækkende række af begivenheder. I Christopher Bollens krimi udspiller handlingen sig i den lille forblæste kystby Orient på spidsen af Long Island. Gamle fastboende og nye tilflyttere fra New Yorks kunstscene udgør beboerne i byen, hvor salt fra havet kan smages i luften, og sandet stråler som farveløst kviksølv.

Landspidsen ligner en fugl, konstaterer den rodløse Mills om Orient, da han i prologen er på vej i bil med den fastboende arkitekt Paul, som har taget ham under sine vinger. De ankommer direkte til den årlige sensommerfest hos naboen Pam, men dårligt er det sidste glas Prosecco drukket, før der sker en række dødsfald i den stille kystby. De første er mystiske, de næste er beviseligt forsætlige. Hvad er motivet, og hvem blandt beboerne er morderen?

”Orient” er en klassisk krimi, hvor spørgsmålet om, hvem der gjorde det, driver læseren i behageligt tempo gennem de mange sider. En vekslen mellem synsvinkler og sidehistorier er med til at tegne persongalleriet stærkt op, selvom morderen selv står psykologisk utroværdig tilbage efter sidst vendte side, da han og motivet er endeligt afsløret.

Det er på en måde lidt ærgerligt i en krimi, der ellers gennemgående er af en vis kaliber.

Det første dødsfald er tilsyneladende en drukneulykke. Kystbyens alkoholiserede opsynsmand, der går de fastboende til hånde og sørger for at tømme rør i feriehusene, bliver fundet i vandet efter at være faldet over bord på en ensom natlig fisketur.

En af byens gamle damer har imidlertid mistanke om, at det er mord. Hun bliver det næste offer. Begge dødsfald afvises som andet end uheld af den lokale politimand. Derved er banen kridtet op for, at nogle tager opklaringsarbejdet i egen hånd.

Beth, der netop er flyttet tilbage til Orient efter en årrække i New York, begynder at undersøge mordene. Hun har været den lille kystbys bedårende, livfulde pige, nu er hun tilbage med forliste kunstnerdrømme i sin mors hus. Hun vil stifte familie med sin rumænske mand, stjernekunstneren Gavril, som hurtigt bliver en del af byens nye cirkel af kreative tilflyttere.

Beth danner alliance med Mills, som ingen rigtig ved hvor kommer fra. De forsøger at opklare dødsfaldene, men mistanken falder hurtigt på Mills selv, der som fremmed fugl med blakket baggrund påkalder sig negativ opmærksomhed, især blandt de gamle familier i Orient.

Romanen består af tre dele, benævnt henholdsvis ”De fastboende”, ”De nye” og ”Ham”. Hvor sensommerfesten fungerer som indgang til de gamle familier, indledes anden del med en fest hos Beth og Gavril, hvor stoffer, alkohol og fælles nøgenbadning i den udendørs spa er nogle af ingredienserne.

Beth er den, der forbinder de to cirkler i Orient, og kystbyen selv træder i forgrunden i krimien som et emblematisk sted for sammenstød mellem ønsker om bevarelse og fornyelse. Konservative kræfter omkring byens lokalhistoriske råd spiller en rolle i krimiens plot, og det gør også fortællerens pointering af, at Mills som den udefrakommende gør ham mistænkelig i sig selv.

På den ene side vælger Bollen en lidt distancerende fremstilling af et miljø af fastboende, der hæger om byen, som den er og helst skal vedblive med at være, ligesom de nye tilflyttere fremstilles på grænsen til det karikerede. Men persontegningen af de centrale personer er rundhåndet nok til at gøre Orient til et levende sted.

Arven fra Agatha Christie er tydelig, både i valg af den afsides kystby og i tematikken, hvor tidslige forandringer truer de gamle familiers stabilitet.

Samtidig har Bollen sin egen omfattende stil med detaljerede beskrivelser af landskaber og mennesker og med mange tematikker på hjerte. Nogle sidehistorier kunne være skåret væk. En lidt omstændelig opbygning frem mod en lidt skuffende løsning gør dog ikke krimien langtrukken, undervejs fastholdes en stadig nysgerrighed hos læseren efter at få mere at vide om kystbyen og dens beboere, inklusive om morderen og hans motiv.