Astrid Lindgrens krigsdagbøger kommer på dansk

Den folkekære forfatter udtrykte tidligt afsky for nazismen, fremgår det af hendes nyudkomne dagbøger, der senere udkommer på dansk

Astrid Lindgren supplerede sine dagbøger med avisudklip, illegale flyveblade og kopier af censurerede breve. Her en affotografering af krigsdagbogen den 7. maj 1945.
Astrid Lindgren supplerede sine dagbøger med avisudklip, illegale flyveblade og kopier af censurerede breve. Her en affotografering af krigsdagbogen den 7. maj 1945. Foto: Privateje/Saltkråkan

Pippi Langstrømpe er barn af krigen, men under Anden Verdenskrig skrev Astrid Lindgren ikke blot den verdensberømte fortælling om den stærke, rødhårede pige med en kuffert fuld af guld. Hun førte også dagbog over krigens rædsler, og hvordan de påvirkede hendes hverdag i den svenske hovedstad.

Lindgrensdagbog om krigen

Tidligere på måneden udkom Astrid Lindgrens ”Krigsdagbøger” i Sverige på det lindgrenske familieforlag Salikon. Gyldendal, der også udgiver forfatterens børnebøger i Danmark, har netop sendt værket til oversættelse, og det er planlagt til udgivelse i 2016.

Astrid Lindgren fyldte hele 17 notesbøger med optegnelser og avisudklip, der nu er blevet samlet i én udgivelse, der ud over Astrid Lindgrens betragtninger også rummer affotograferinger af de originale dagbogssider samt et forord af forfatteren Kerstin Ekman, der kendte Astrid Lindgren, og et efterord af Astrid Lindgrens 81-årige datter, Karin Nyman.

Optegnelserne starter den 1. september 1939, hvor Astrid Lindgren indleder:

”Ak! I dag begyndte krigen. Ingen ville tro på det. I går eftermiddags sad Elsa Gullander og jeg i Vasaparken, og børnene løb rundt og legede rundt omkring os, og vi skældte i al gemytlighed ud på Hitler og blev enige om, at der nok ikke blev krig - og så i dag! Tyskerne har tidligt i morges bombarderet flere polske byer og trænger ind i Polen fra alle sider. Jeg har så længe som muligt undgået enhver form for hamstring, men i dag har jeg købt lidt kakao, lidt te, lidt sæbe og flere andre ting.”

Afskyede vold

Forfatteren Jens Andersen skriver i sin kritikerroste Astrid Lindgren-biografi ”Denne dag, et liv”, at dagbøgerne giver et indblik i krigens rædsler, men også i Lindgrens afsky for vold, demagoger og totalitære ideologier. Gennem en hemmelig ansættelse som ”gransker” i den svenske efterretningstjeneste kom hun tættere på grusomhederne end de fleste, da hun i krigsårene læste censur på titusindvis af breve til og fra udlandet.

Krigsdagbøgerne er ifølge Jens Andersens biografi ikke blot bemærkningerne til de storpolitiske begivenheder, men også et unikt selvbiografisk værk. I sommeren 1944 skriver Astrid Lindgren om en voldsom krise i sit ægteskab. Hendes mand havde forelsket sig i en anden og ville forlade hende:

”Blod flyder, mennesker lemlæstes, elendighed og fortvivlelse overalt. Og jeg kan ikke tage mig af det. Kun mine egne problemer interesserer mig. Jeg plejer altid at skrive lidt om, hvad der er sket siden sidst. Nu kan jeg kun skrive: et jordskred har ramt min tilværelse, og jeg sidder alene og frysende tilbage.”

Kina Bodenhoff, der har nyoversat flere af Astrid Lindgrens klassikere som Pippi og Emil, vil stå for oversættelsen af krigsdagbøgerne.