I 1976 opdagede Astrid Lindgren, at hun betalte 102 procent i skat! Hvor vi andre havde skrevet et surt læserbrev, skrev hun et sjovt eventyr. Om børnebogsforfatteren Pomperipossa, som bor i et fjernt rige, Monismanien, og kun har 5000 kroner at leve for om året, på trods af slid og slæb.
Eventyret blev trykt i avisen Expressen den 10. marts samme år og førte til, at de svenske socialdemokrater, med Olof Palme i spidsen, tabte regeringsmagten ved valget om efteråret. Folk var rasende over Sveriges nye skatteregler og finansminister Gunnar Strängs hånlige kritik af Astrid Lindgren. Eventyret røbede dyb uvidenhed om skattereglerne, mente han og tilføjede: Men vi forlanger jo heller ikke, at Astrid Lindgren skal kunne den slags. Hun svarede: Men det forlanger jeg af Gunnar Sträng. Han kan fortælle historier, men regne kan han tydeligvis ikke. Vi burde nok bytte job, han og jeg.
Astrid Lindgren havde regnet rigtigt. Ministeren måtte bøje sig.
I dag ville Astrid Lindgren være fyldt 100 år. Hun kom til verden den 14. november 1907 i Näs ved Vimmerby i Småland og døde i 2002 i Stockholm.
Pomperipossa-sagen er blot ét af mange eksempler på Astrid Lindgrens rolle som samfundskritiker. Her i november viser Det Kongelige Bibliotek i Stockholm en stor udstilling om Astrid Lindgren som opinionsdanner. I det hele taget forsøger arrangørerne af 100-års fejringen at fremhæve mindre indlysende Astrid Lindgren-temaer end Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg.
Astrid Lindgren inspirerede også politikerne til en ny lov mod børnemishandling i 1979 og en ny dyreværnslov i 1988, ligesom hun blandede sig i spørgsmål om kernekraft, EU-medlemskab og Øst-Vest-konflikten. Unesco har sat arkivet med hendes dagbøger, taler, breve til statsledere og myndigheder med mere på listen over verdens umistelige kulturarvsminder.
Også i Danmark fejres Astrid Lindgren. På biblioteker, skoler, teatre, forlag og i kulturhuse over hele landet. En række kirker, heriblandt Kirke-Eskilstrup på Midtsjællland og Thomaskirken på Frederiksberg, er med til at sætte den svenske forfatter på programmet. Flere af hendes bøger lægger op til diskussion af eksistentielle spørgsmål ikke mindst Brødrene Løvehjerte. Selv var hun ikke afklaret i sin gudstro. I et interview blev hun spurgt, om hun troede på Gud. Det ved jeg ikke... men sig det endelig ikke til børnene.
På Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i København holdt ph.d stipendiat og Astrid Lindgren-forsker Anette Øster forelæsning om den svenske børnebogsforfatter tidligere denne uge.
Ud over Lindgrens bestsellere har hun også beskæftiget sig med de mere ukendte sider af forfatterens arbejde.
For eksempel er hendes indflydelse som børnebogsredaktør næsten gået i glemmebogen, selv i Sverige. Fra midten af 1940erne og frem til omkring 1970 arbejdede hun som redaktør på forlaget Rabén og Sjögren i Stockholm sideløbende med, at hun selv skrev børnebøger. Hun påvirkede altså i høj grad og på flere planer kvaliteten i svensk børnelitteratur, siger Anette Øster.
Astrid Lindgrens bøger er blevet oversat til 90 sprog i 100 lande og har solgt over 100 millioner eksemplarer. Det gælder især fortællingerne om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Børnene i Bulderby, Ronja Røverdatter, Grynet, Karlsson, Rasmus, Mio min Mio, Brødrene Løvehjerte og Vi på Krageøen. Men kigger man på listen over Astrid Lindgrens børne- og ungdomsbøger, vil man opdage mange titler, man vi i hvert fald her i Danmark aldrig har hørt om.
Med god grund. Mange af de tidligste er skrevet for meget ind i samtiden og vil kede moderne børn. Det gælder for eksempel debutromanen fra 1944, Britt-Mari finder sig selv og Anne Marie letter sit hjerte. Den er, ligesom flere af Astrid Lindgrens tidligste fortællinger, nok lidt for sødladen og gammeldags for vor tid. Med årene udviklede forfatterskabet sig i stærkere og skarpere retning. Men selvfølgelig kan det da ikke afvises, at også mindre kendte bøger fra hendes repertoire en dag vil blive genlæst med nye øjne.
Vi må ikke glemme, at mesterværket Brødrene Løvehjerte fik en elendig modtagelse, da den kom frem i 1973. En roman om liv, død, angst, frelse, håb, kærlighed, tro og trøst og syner var ikke velanset i de år, hvor børnebøger helst skulle handle om socialrealisme. Tiden var ikke moden til fantasy-genren. Astrid Lindgren blev beskyldt for at søge tilflugt i en drømmeverden, i stedet for at løse problemerne, siger Anette Øster.
Hun roser i øvrigt forlaget Gyldendal for at nyoversætte Astrid Lindgren. Generelt er de gamle oversættelser ikke altid gode nok, når det gælder om at fange forfatterens formidable sprog og stil. Lindgren-forskeren selv har ofte fået størst udbytte ved at læse forfatteren på svensk. Ikke mindst, når det gælder humoren og den ironiske distance. Allerbedst fungerer Astrid Lindgrens fortællinger, når de læses højt, synes Anette Øster.
Om Astrid Lindgren kunne være blevet en lige så stor voksenbogsforfatter?
Det er svært at svare på. Jeg tror, at havde hun haft ambitioner om at skrive voksenromaner, havde hun også gjort det. Men hun var så åbenlyst på rette hylde som børnebogsforfatter. Hun skrev enkelte ting for voksne, blandt andet digte, de fylder bare ikke ret meget i det samlede billede. Professionelt, men også menneskeligt var det, som om hun forblev i barnets univers. Lidt ligesom H.C. Andersen. Hun gav udtryk for, at det var forfærdeligt at skulle forlade barndommen, og hun havde stor tiltro til børns kompetencer og fatteevne. Men hvem hun selv var inderst inde, forbliver lidt af en gåde. Hun trak visiret ned, når journalisterne kom for tæt på.
Forholdsvis sent blev det kendt, at hun blev gravid som 18-årig og rejste til København for at føde sit barn, fordi man i Danmark ikke behøvede oplyse faderens navn. Den lille dreng blev sat i familiepleje, men efter tre år blev den københavnske plejemor syg, og Astrid hentede sønnen til Stockholm, hvor han måte bo sammen sammen med hende på et lejet værelse, inden bedsteforældrene forbarmede sig. Det har hun fortiet, så godt hun kunne. Til gengæld er hendes bøger fyldt med små drenge, som det er synd for, tilføjer Anette Øster.
Læs mere om fejringen af Astrid Lindgren på www.astridlindgren2007.com og www.sos-borneby.dk[/i]
