Faktisk ville han have været maler, Arne Jacobsen. Men faderen fik det modereret til arkitekt - det virkede lidt mere økonomisk sikkert og solidt. Det kan man jo kun takke faderen for - ellers var Danmark gået glip af meget.
Ikke at Arne jacobsen er nogen dårlig maler. Tværtimod. Det kan man i øjeblikket forvisse sig om på Louisianas store Arne Jacobsen-udstilling og nu i en fremtidssikret form: Louisiana-direktør Poul Erik Tøjners bog »Atlas - Arne Jacobsens akvareller«. Øjemennesket Arne Jacobsen malede akvareller. Billedtypen er ofte naturalistisk, som Tøjner skriver, men den sprænger også naturalismen med sin luftighed, flimrende stil og æteriske udtryk. Der er en lethed over akvarellerne, som passer til Jacobsens arkitektoniske udtryk. Og en vægt på stemningen og øjeblikket, der indfanger beskueren. Her er de logiske, men meget maleriske arkitektur-akvareller til kommende projekter, skitser til hans blomstertekstiler, der er bybilleder fra udlandet og en lang række meget stemningsfulde billeder fra landskabet omkring sommerhuset i Tissø - de er moderne guldalder.
Bogen er et vidunderligt atlas over en hidtil ret ukendt side af den berømte arkitekt. Og den er vigtig og kærkommen. Dels fordi akvarellerne har en kvalitet, der gør dem berettiget til opmærksomhed, dels fordi de næppe foreløbig havde været tilgængelige for publikum i så stort et tal og samlet en form, som de er på Louisiana netop nu. Men nu kan man så gribe ud efter Tøjners bog i stedet.
Poul Erik Tøjner: Atlas - Arne Jacobsens akvareller. 128 sider. Rigt illustreret. 399 kr. Aschehoug.