Augustin, kirkefader fra Nordafrika (354-430) har foruden sine store og tunge vrker, beregnet for de lrde, ogs skrevet sm opbyggelige flyveskrifter til brug for menigmand og den dannede almenhed.
Fire skrifter af den art er udkommet p Anis under titlen: Augustins smskrifter om troen Bd. 1. Valgmenighedsprst Torben Damsholt har oversat dem i samme klare og faste stil, som han tidligere har vist i oversttelsen af Augustins Bekendelser og af tre sm bind Filosofiske dialoger. Han har ledsaget oversttelserne med en kort indledning og prcise, oplysende noter.
Det lnner sig at bruge den tid og den energi, det krver at lse dem. Selv om de er skrevet for 1600 r siden, er det forblffende, i hvor hj grad de har bevaret deres friskhed, og hvor meget der er umiddelbart relevant. Hvis man fjerner troen fra de menneskelige forhold, hvem kan s ikke indse, hvor stor forstyrrelse og hvilken skrkkelig forvirring der ville flge... gtefller ville jo ikke kunne elske hinanden, hvis de ikke tror p hinandens krlighed, fordi de ikke kan se den.
Det kunne vre hentet fra Lgstrup. Det er en fnomenologisk mde at nrme sig talen om troen p. Augustin var jo ellers ikke fnomenolog, men nyplatoniker; men en formulering som den citerede viser, at hans erkendelser aldeles ikke er ubrugelige nu, bare fordi vi ikke er nyplatonikere.
Tvrtimod demonstrerer Augustins enkle brug af hans egne lrde forudstninger, dels hvor langt man til enhver tid kan komme med at anvende det tnkevrktj, som er til rdighed, dels at klar tnkning kan overleve de systemer, den er blevet til i.
Teologien i 1900-tallet havde en romantisk overtro p, at man kunne og burde udrense filosofien i almindelighed og nyplatonismen i srdeleshed af den kirkelige tradition og vende tilbage til en bibelsk kristendom. Af Augustin her kan man lre, at filosofien er velegnet til at nyformulere troen, og at nyplatonismen p mange mder fastholder sider af kristendommen, som nutidens som skabelsesteologi forkldte materialisme vil skubbe vk. Sandheden kan ikke ses med legemlige jne, men af det rene sind, hedder det, derfor skal bevidstheden helbredes. Det er klart, at en sdan formulering er nyplatonsk; det er ogs klart, at Augustin anvender formuleringen til at sige noget kristeligt. Hvad der str i vejen for menneskers adgang til sandheden er nemlig ikke legemlighedens ufuldkommenhed, men synden, som det hedder lidt senere. Den erkendelse er ikke mindre relevant i dag end i r 400.
Et ijnefaldende trk er Augustins konservatisme. Manikere, skeptikere og oplyste mennesker i almindelighed tilbd indsigt frem for som den katolske kirke at krve tro uden beviser. Augustin insisterer heroverfor p den enfoldige tro og afdkker veloplagt hulheden i den pstede hjere indsigt hos kirkens modstandere. Mange af argumenterne vil kunne anvendes direkte i dag; men samtidig bnes perspektivet for, hvor nr autoritre og undertrykkende konsekvenser af en sdan holdning ligger, nr en sdan kirke fr magt. Det kendes ikke blot fra den katolske kirke, men ogs i den danske folkekirke i nutiden.
Det er en bog, man ogs kan have glde af i konventer og i studiekredse.
Augustins smskrifter om troen. Bd. 1. Oversat af Torben Damsholt. 160 sider. 179 kr. Anis.