Både råt og komfortabelt: Cardiganen har fået en renæssance

Fra militær til bedstefar og de store modehuse. Cardiganen er i dag blevet allemandseje, fortæller tidligere moderedaktør

Cardiganen har atter gjort sit indtog på modescenen.
Cardiganen har atter gjort sit indtog på modescenen. Foto: Ron Lach/Pexels.

Den syvende jarl af Cardigan frøs så meget, at han iførte sig en strikket vest for at holde varmen under sin uniform, da han som britisk general deltog i Krimkrigen i 1850'ernes kolde vintermåneder. Dengang havde han nok ikke forudset, at han senere skulle lægge navn til en beklædningsgenstand, som er blevet allemandseje i 2022. Cardiganen har gennem årene været inde og ude af modebilledet, men nu tyder noget på, at den praktiske beklædningsdel har fået en renæssance.

“Lige nu designer alle de store modehuse cardigans. Den er gået fra at være en beklædningsdel, man har forbundet med ældre, hyggelige mænd, der bar tøfler og røg pibe, til i dag at være noget alle går i,” fortæller Frederik Lentz Andersen, der er tidligere moderedaktør på Euroman og Eurowoman.

I dag findes cardiganen i mange forskellige stilarter, og folk bærer den forskelligt. Men der er nogle tendenser, der går igen indenfor de forskellige aldersgrupper, fortæller han:

"De voksne mænd bærer den som et ironisk bedstefarelement, med chinos og fløjlsbukser. Hvor voksne kvinder ofte går med de tynde, tætsiddende i bomuld eller de strikkede, uformelige cardigans. Mens de unge køber dem i vintagebutikker, hvor de kan have et mere råt og flippet udtryk over et par slidte jeans," siger han.

Men hvordan nåede cardiganen hertil? Det kræver en tur tilbage i historien at svare på dét spørgsmål. Snart efter den syvende Jarl af Cardigan indførte den strikkede vest i militæret, fulgte hans officerskolleger trop, og det blev hurtigt en vellidt beklædningsdel under krigen. Da freden havde sænket sig, begyndte man at designe cardigans til hverdagsbrug, men beklædningsdelen var stadig tilegnet mænd. Det ændrede sig imidlertid med den franske designer Gabrielle ’Coco’ Chanel. Historien lyder, at hun hadede, hvordan stramhalsede sweatre uden knapper rodede op i hendes frisure, når hun trak dem over hovedet. Og ligesom hun gjorde bukser til allemandseje blandt kvinder, siges hun også at have ført den knappede cardigan ind i kvinders garderobe i 1920’erne. Hendes design var kendt for at have en rund hals, mens mændene bar cardigans med en V-form, så de kunne have skjorte og slips indenunder.

Det var et helt andet udtryk, cardiganen fik, da rockikonet Kurt Cobain i 1990’erne genopfandt den lurvede bedstefar-cardigan, som han bar over en T-shirt, mens han spillede koncerter med bandet Nirvana. ”Kurt Cobain gjorde den grunge (forbundet med en musikstil, ordet betyder egentlig beskidt og utiltalende, red.) og cool blandt en yngre generation. Han kunne have en cardigan med huller i ærmerne over et par Levi’s jeans og en skovmandsskjorte,” fortæller Frederik Lentz Andersen.

I dag er cardiganen blevet allemandseje, og man behøver således hverken være officer, modeikon eller rockstjerne for at gå med cardigan, men kan frit vælge mellem de forskellige udtryk og stilarter, der findes. Ud over det har vi også en særlig grund til at bære cardigan herhjemme, særligt nu i de kolde vintermåneder:

”I Danmark er vi meget komfortabelt klædt og går op i, at tøjet er rart at have på. Og så passer cardiganen virkelig godt ind i det kolde skandinaviske klima, hvor den er let at knappe over en skjorte,” siger Frederik Lentz Andersen.