Bach er både barok og pop

J.S. Bachs musik rummer både fortid og fremtid, tro og sekularisme, siger Paul Elie, der er forfatter til en bog om den fremsynede tyske komponist

Bach, Johann Sebastian Eisenach 21.3.1685-Leipzig 28.7.1750, Composer.-Portrait.-Painting, 1746, by Elias Gottlob Haussmann (1695-1774). Oil on canvas, 79.5 x 63.5cm.
Bach, Johann Sebastian Eisenach 21.3.1685-Leipzig 28.7.1750, Composer.-Portrait.-Painting, 1746, by Elias Gottlob Haussmann (1695-1774). Oil on canvas, 79.5 x 63.5cm. Foto: .

For blot 60 år siden var man med den amerikanske dirigent Leonard Bernsteins ord nødt til at opsøge særlige kirker eller små smalle koncerter for at høre musik af den tyske barokkomponist Johann Sebastian Bach. Det skulle imidlertid snart ændre sig. Samtidig med den teknologiske revolution inden for musik i midten af det 20. århundrede begyndte klassiske musikere at genfortolke J.S. Bach (1685-1750) med stor kreativitet, og hans værker fandt i de følgende årtier vej til populærkulturen gennem musik, tv og film.

I Hollywoodfilmen Ondskabens øjne fortærer den forfinede kannibal Hannibal Lecter eksempelvis sine ofre til tonerne af Bach, og den tyske 1700-tals komponists musik er også underlægningsmusik i klassikere som The Godfather og tv-serien The Sopranos.

På den første årsdag for terrorangrebet på USA den 11. september 2001 var det Bachs musik, der strømmede ud over World Trade Center-tomten, hvor den kinesisk-amerikanske cellist Yo-Yo Ma spillede hans cellosuite nr. 5 i c-mol, mens navnene på de omkomne blev læst højt.

Og da Steve Jobs, stifteren af teknologigiganten Apple, for første gang præsenterede firmaets iPad for pressen, gjorde han det ved at spille Bach i musikprogrammet iTunes. Få år senere udråbte avisen New York Times læsere i en meningsmåling J.S. Bach til den største komponist, der nogensinde har levet.

LÆS OGSÅ: Bach er min base

Bachs musik er i dag allestedsnærværende, konstaterer den amerikanske forfatter og forsker Paul Elie, der har skrevet den anmelderroste bog Reinventing Bach om den moderne genopfindelse af den for længst afdøde komponist igennem netop den teknologi, som ofte er blevet udråbt til den klassiske musiks undergang.

I det 20. og 21. århundrede har nye teknologier, fra lpen til mixerpulte, muliggjort nye måder at eksperimentere med Bachs musik på. Der går nærmest ikke en dag uden en ny kreativ fortolkning eller digitalt mashup af hans værker. Denne genopfindelse belyser den ofte oversete kendsgerning, at Bach selv var en teknologisk foregangsmand. Han var altid på jagt efter nye lyde og nye musikinstrumenter, og som orgelkomponist var han decideret teknologisk avantgarde, forklarer Paul Elie, der som seniorforsker ved Berkley Center for Religion, Peace, and World Affairs på Georgetown University i Washington især beskæftiger sig med sammenhængen mellem kunst, spiritualitet og teknologi.

Og J.S. Bach ville ifølge Paul Elie formentlig have glædet sig over, at hans musik har overlevet ham selv og nu bearbejdes og distribueres på måder, som de færreste kunne have forestillet sig i barokkens æra.

Jeg tror, at Bach var meget ivrig efter at blive hørt, og han var også tilhænger af fortolkningens kunst. Han skrev variationer af sine egne værker og foregreb den mulighed, at hans musik kunne blive bearbejdet af andre i fremtiden, siger Elie.

Komponistens eget middel til at nå ud til et bredt publikum var at komponere til kirken. Bach, der var organist ved Neue Kirche i Arnstadt og senere kantor ved flere kirker i Leipzig, var en central skikkelse i den protestantiske kirkemusik, og hans passioner og oratorier med temaet Jesu lidelse og død opføres stadig til påskekoncerter i mange lande.

Det var musik, som han vidste, at folk ville komme til at høre år efter år. Bachs forbindelse til kirken præsenteres ofte i dag som en tung byrde, han måtte bære, men det er en stor misforståelse. Gennem kirken fik han en enestående mulighed for at udbrede sin musik. Han komponerede til bryllupper og højtider, og han rådede over orkestre og publikum, som han ellers ikke ville have haft adgang til, siger Paul Elie.

LÆS OGSÅ: En religiøs ånd omslutter Bachs musik

Bachs egen religiøsitet var dyb og oprigtig, tilføjer han.

Bach var en ægte kristen og havde et utroligt greb om kristendommen. Det er der, hans kunstneriske lidenskab udspringer. Han tjente noget, der var større end ham selv. Han skabte tusindvis af musikstykker, og alt var til Guds hæder og ære, siger han.

Og Bach er tidløs på en måde, som andre af fortidens store komponister ikke er det, fremfører Paul Elie.

Der er nogle komponister, der var mere musikalsk innovative end Bach. Men de har oftest et meget bestemt stempel. Musikken skal spilles på særlige instrumenter eller er vanskelig at forstå uden forhåndskendskab til komponisten. Det gælder eksempelvis Beethoven og Mozart. Med Bachs musik behøver du derimod ikke at vide meget om ham. Hans værker er ikke rodfæstet til tid og sted. Han skrev kirkemusik, men appellerer til mennesker med enhver eller ingen tro. Han var i stand til at krydse grænsen mellem det hellige og det sekulære, siger han.

Paul Elie opdagede selv J.S. Bach igennem radiomediet, og han er i Reinventing Bach optaget af, hvordan teknologien har ændret menneskets forhold til musik. Det, der engang kun kunne høres i realtid, er nu allestedsnærværende og tilgængeligt til hver en tid via en smartphone og et par hovedtelefoner.

Vi antager ofte, at der er noget inhumant ved teknologi, men jeg betragter det endeløse arkiv af musikoptagelser, som vi i dag har adgang til, som en velsignelse. Der er en dybsindighed over at sidde i et rum og lytte til et stykke levende musik, der kun eksisterer i det øjeblik, lyden opstår. Men musikoptagelser har deres egen spiritualitet. Muligheden for at gøre sig intimt bekendt med forskellige optagelser ved at høre dem igen og igen er fantastisk, siger Paul Elie.

J.S. Bach selv ville formentlig more sig over eksempelvis en joggingentusiast, der løber med Brandenburg-koncerterne strømmende ind i ørerne, tilføjer han.

Jeg tror, at Bach i visse henseender ville anerkende og beundre det, som er gjort muligt. Selv spadserede han fra kirke til kirke og havde formentlig musik spillende i baggrunden hele tiden, så musik som underlægningslyd til livet er ikke noget fuldstændig nyt. Men Bach var også en meget krævende mand, der misbilligede, at folk skød genvej, og han ville formentlig have noteret sig, at de færreste af os er i stand til selv at spille eller skrive musik, siger Paul Elie.

Han forudser, at de mange ændringer i måderne at opleve og skabe musik på åbner for fortsat genopfindelse af Bach også fremover.

Det antages, at vi er en kultur, der ikke beskæftiger os ret meget med fortiden. Men med musikoptagelser gør det omvendte sig gældende. På internettet kan vi finde store samlinger af musik fra alle æraer, og mulighederne for at eksperimentere synes kun at blive større, siger Paul Elie.