Det er svært at stave udsagnsordet vurdere korrekt, hvis man udtaler det vudere, Det er krævende at skelne mellem navneordene ret og rat på skrift, når man udtaler dem ens. Og det er et stort problem at få a'er, æ'er, r'er og g'er rigtigt på plads, hvis der ikke er nogen lydforskel på en bager, et bæger og en bagagebærer.
Ifølge en ny analyse af problemer med stavefejl i nutidsdansk har forskydninger i talesproget gjort det sværere at ramme rigtigt og undgå kritiske anmærkninger. Især for unge sprogbrugere og utrænede skribenter.
"Når der ikke skelnes i udtalen, bliver det svært at vælge den rigtige stavemåde. Hvis der heller ikke er nogen grammatiske regler at støtte sig til, er der ingen anden vej end frem at lære stavningen af det enkelte ord udenad. Det skaber mange problemer for især unge under 30 år, men også mange andre," siger Jan Heegaard Petersen, lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Sammen med sin kollega Holger Juul har han netop udgivet en videnskabelig artikel om årsager til stavefejl, som konkluderer, at en række udtalemæssige forandringer gennem de seneste årtier har gjort det sværere at stave korrekt. Der er nemlig en del lyde, som tidligere blev udtalt tydeligere, men som med tiden bliver visket mere og mere ud. For eksempel v-lyden i verbet at leve, som derfor lyder ligesom leo. Og i unge københavneres mund og ører er der ingen forskel på rude og rode.
"Der er ikke noget nyt i, at talesproget udvikler sig. Man kunne sige, at problemet er, at vores skriftsprog ikke er så fleksibelt, at det bare følger med. Men når det nu ikke er tilfældet, er vores anbefaling, at de i forvejen travle dansklærere underviser mere i fonetik, så elever for eksempel kan blive mere bevidste om, at det enkelte ord kan udtales mere eller mindre distinkt," forklarer Jan Heegaard Petersen.
Som eksempel på dette nævner han ordet egentlig, som de fleste både unge og ældre sprogbrugere vil udtale enli i daglig snak, men som trænede sprogbrugere vil udtale mere skriftsprogsnært i bestemte sammenhænge.
Når forskerne ikke lægger op til at løse staveproblemerne ved en stor retskrivningsreform, der blåstempler enli og lignende lydnære staveformer, hænger det sammen med, at dén slags forslag traditionelt bliver mødt med en storm af protester.
"Den danske folkestemning er meget sprogkonservativ og kan sammenfattes til: 'Rør blot ikke ved min dejlige retskrivning'. Derfor tror vi mere på, at problemet kan løses ved, at vi giver lærerne nogle flere opgaver i deres undervisning," siger Jan Heegaard Petersen, som tilføjer, at denne folkestemning ikke nødvendigvis omfatter flertallet af befolkningen, men et flertal af dem, som ytrer sig i den offentlige debat.
Et argument for at holde fast i den gældende retskrivning er, at det ville skabe mere forvirring i kommunikationen, hvis der for eksempel var frit valg mellem staveformerne bager, bærer og bæger, uanset om man mener det ene, det andet eller det tredje. Men selvom dette er korrekt nok, er der en masse retskrivningsprincipper, som det ikke ville skabe forvirring at droppe, mener lektoren.
"Nogle staveformer har vi mest, fordi de er et levn fra middelalderen. For eksempel de stumme h'er i hvad, hvem og hvorfor. Dem er der kun enkelte mennesker i Nordjylland, der udtaler," siger Jan Heegaard Petersen.
Onsdag er det præcis 75 år siden, at Danmark fik den seneste egentlige retskrivningsreform, som indførte det svensk-norske bolle-å i stedet for dobbelt a, og som afskaffede reglen om, at navneord skulle skrives med stort begyndelsesbogstav.
Ifølge Henrik Galberg Jacobsen, dr.phil. og professor emeritus ved Syddansk Universitet, som har skrevet doktordisputats om danske retskrivningsregler gennem 250 år, vil denne seneste reform også være den sidste af sin art, uanset hvor mange lydforskelle, der bliver visket væk i talesproget.
"Der har tidligere været overvejelser om en større reform af danske staveformer i mere lydret retning, men jeg anser det for urealistisk, at der nogensinde bliver opbakning til det," siger han