Globalt er baptisme en meget udbredt retning inden for protestantismen. Men i Danmark tæller bevægelsen blot omkring 5-6000 medlemmer. Ph.d. Johannes Aakjær Steenbuch har ikke desto mindre fået udgivet en endog meget lang bog om danske baptisters teologiske historie. En historie, der ikke tidligere har været genstand for den store kirkehistoriske interesse – trods baptistsamfundets status som Danmarks ældste frikirke.
Steenbuch er selv en central skikkelse i det baptistiske miljø i Danmark. Og det er et tiltalende vidnesbyrd om forfatterens intellektuelle hæderlighed og kritiske sans, at fremstillingen ikke røber forfatterens eget ståsted i bevægelsen.
”Frie radikale” består af syv essays sat sammen til en bog. Nogle af dem har blandt andet været holdt som foredrag, men de er alle skrevet i en glasklar prosa, omend der undervejs er mange gentagelser.
Centralt står et citat af Johannes Nørgaard (1893-1977), der understreger, at baptistmenigheden ”bevidst har tilsigtet at fjerne enhver myndighed for at give plads for Kristus alene”.
Den mest afgørende grund til, at baptister udgør et selvstændigt kirkesamfund, er dog synet på dåben, idet baptister ikke mener, at barnedåb stemmer overens med nytestamentlig praksis.
Steenbuch selv anlægger et udglattende syn på modsætningsforholdet, eftersom han tilkendegiver, at baptister bør anerkende barnedåb, selvom den er forskellig fra ”bekendelsesdåben”: ”Begge er ’gyldige’ former for dåb – for så vidt begge betegner den eneste dåb, der virkelig er gyldig, nemlig Jesu vanddåb og død.”
Således føjer tingene sig forunderligt og harmonisk sammen, og kritikere vil nok mene, at Steenbuch både vil blæse og have mel i munden. For nærmer baptisterne sig ikke dermed folkekirkens dåbssyn, hvor der jo både praktiseres barnedåb og ”bekendelsesdåb” i form af voksendåb?
Det er således baptisme med lille b, som Steenbuch også selv kalder det. Forfatteren advarer dog samtidig imod at udvande og humanisere evangeliet: ”Det er ikke ved at beskæftige os med os selv, at vi kan lære at blive Kristi disciple, men ved at beskæftige os med Kristus.
Her kunne man blive fristet til at foreslå en kontraprøve: Hvor mange folkekirkepræster mon ville mene det modsatte?
Steenbuchs bog er alt i alt et imponerende stykke arbejde, der også leder frem til nutidens inspiration fra for eksempel den karismatiske kristendom. Forfatterens indsigt og viden er temmelig formidabel. Han har læst sig gennem de danske baptistmenigheders arkiv og behersker sit stof. Men for at læse den omfangsrige bog skal man nok være ualmindelig optaget af baptismen.
”Frie radikaler” kendes som molekyler, der har meget kort levetid, men Steenbuch slutter sin bog om baptisternes frie radikale af med forventningen om, at de vil få en lang fremtid i dansk kirkeliv.