Prøv avisen

Barok og kongerøgelse

Bolette var selv i fokus under afslutningskoncerten, idet tre af de værker, man her blev præsenteret for, havde hende i spidsen for det velspillende polske barokorkester Arte dei Suonatori. Foto: Henrik Sørensen Denmark

Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival

I en uges tid har man på Frederiksberg ved København kunnet glæde sig over liflig barokmusik, primært i Frederiksberg Kirke, hvor også afslutningskoncerten på festivalen Midsommerbarok fandt sted. Blokfløjtenisten Bolette Roed, som netop har udgivet en cd med musik fra Frederik IVs hof anmeldelse er på vej her i avisen har været primus motor i at opbygge festivalen.

LÆS OGSÅ: Charmerende serenader

Bolette var selv i fokus under afslutningskoncerten, idet tre af de værker, man her blev præsenteret for, havde hende i spidsen for det velspillende polske barokorkester Arte dei Suonatori. Det drejede sig om to koncerter af Johann Gottlieb Graun (1703-1171) og Johann Adolph Scheibe (1708-1776), karakteristisk 1700-tals musik med fin afbalancering mellem orkester og solist og med sikkert og pointeret spil af Bolette Roed. Efter pausen blev vi præsenteret for en kantate, hvis forfatter og komponist indtil videre er hyllet i anonymitetens tåge det kan være en og samme person, muligvis omtalte Scheibe, der i midten af 1700-tallet havde sit virke i København. Kantaten blev i forbindelse med Bolette Roeds cd-projekt fundet i Det Kongelige Biblioteks nodearkiv, men sandt at sige var hverken de musikalske eller litterære kvaliteter uforglemmelige. Den pietistiske konge Christian VI hyldes med rimkunst a la: Vor bøn den var for dig/ du vor Christian den Sjette/ at du måtte foden sætte/ her igen ret lykkelig.

Man misundte ikke tenoren Adam Riis og alten Elenor Wiman, at de skulle forsøge at skabe en form for kunstnerisk sammenhæng i denne nærmest skamløse kongerøgelse (som for øvrigt næppe har behaget majestæten, hvis hu bestemt ikke stod til fjant og fjas). Koncerten sluttede med endnu et anonymt værk, en suite i d-mol for blokfløjte, strygere og continuo, arrangeret ud fra et såkaldt guitartabulatur og en basstemme fra prinsesse Charlotte Amalies nodesamling omkring 1730.

Det var dygtigt gjort, og man ville sagtens kunne have bildt mig ind, at det var den uhyrligt produktive Georg Philipp Telemann, der var ophavsmand til denne musik. En afvekslende aften, hvor man måske nok kunne længes efter at høre Bolette Roed & Co. blive udfordret i et mere substantielt værk.