Forfatteren til romanen “Tildas hemmelige bog” hedder Narcisa Vucina, og hun var i mere end 30 år journalist ved Danmarks Radio. Jeg kan for mit indre øre høre hendes stemme, når hun talte i radioen – og stemmen ruller hen over romanens sider under læsningen. Det er en behagelig oplevelse. Dog er romanens temaer, hovedpersonenes oplevelser og skæbner ikke nær så behagelige.
Vi begynder i Sarajevo i 1950’erne, hvor hovedpersonen og fortælleren Masha og hendes veninde Flora næsegrus beundrer Floras bedstemor, Tilda, der mirakuløst behandler og kurerer patienter, der kommer rejsende fra selv de fjerneste egne af Jugoslavien.
Tilda er en ægte alternativ behandler og en meget livsklog kvinde, der ikke dvæler ved livets triste sider. Da Tilda dør i 1958, efterlader hun sig en bog med hemmeligheder, gode råd og en ældgammel bøn, der skal følge de to piger gennem livet:
”Lad vores fri vilje, og ikke skæbnen, bestemme over vores liv.”
Masha især tager denne gamle bøn med sig i sit liv. Hun er i 1964 dybt forelsket i soldaten Niko, og vi er i tiden under Tito. Hun tager med Niko til Dubrovnik, hvor de forlover sig. Men skæbnen (jo!) vil, at hun støder ind i chileneren Pablo, der med det samme er overbevist om, at de to er skæbneforbundne, og han lægger kraftigt an på hende, der ender med at overgive sig, slå op med Niko og forlade Jugoslavien for at påbegynde et nyt liv i Santiago.
Her føder hun Pablo tre børn, men ægteskabet knirker alvorligt, da ægtemanden går højere og højere op i politik, og vi er nu i 1973, hvor præsident Salvador Allende og Folkefronten bliver knust.
Pablo forsvinder, Masha bliver taget til fange og smidt i det berygtede fængsel på Nationalstadion i Santiago, hvor hun tortureres og mister sit ufødte barn. Kun ved et usandsynligt held kommer hun ud og retur til Sarajevo i 1974. Her genoptager hun sit omtumlede liv; først uden at vide noget om Pablos skæbne – derefter følger en smertelig beretning.
Masha beslutter sig for at gå ind i politik og møder manden Anton, og nu følger borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien med snigskytter, bange kvinder, der risikerer livet i brødkøerne, og de sultne familier.
Nogle af de mange flygtninge havner i Danmark – blandt andre datteren til Masha.
Det er en roman, hvis islæt er troen på, at man selv bestemmer over sin skæbne, men trenden, grundvilkåret, er den sandhed, at det kan man kun til en vis grad. Skæbnen, krigene, hjertet styrer vores livs bane. En velskrevet roman, der kan anbefales.