Anden sæson af DR’s dramaserie ”Bedrag” forblev et stykke virkelighedsfjern fiktion. Selvom der ganske klædeligt blev skruet – lidt – ned for den navlepillende nyfigenhed over for karakterernes private liv, blev der aldrig rigtig skruet vedkommende op for den moralske dimension.
DR Drama vil, med egne ord, fortælle historier om Danmark og danskerne. I ”Bedrag” lærer vi, at vi ”danskere” kæmper med at finde en balance mellem vores arbejde og vores familieliv, hvad enten vi er lejemordere, jurister, politimænd eller bankdirektører. Derudover er vi til fals for magt og penge. Selv Thomas Bo Larsens retskafne politimand følte sig hævet over loven.
Om Danmark fortælles vi, at landet styres af onde kapitalister, og at også politikerne er fanget i pengenes spind. Denne fortolkning løb endnu en gang igennem ”Bedrag”, der dog strålede billedmæssigt mere imponerende end forrige sæson. Især scenerne i Absalon Banks hovedkvarter og private bolig var betagende tableauer af skriveborde, blomsterbuketter, champagneflasker og Sonja Richters yndige skikkelse.
Men i takt med at billederne blev smukkere og smukkere, blev fortællingen svagere og svagere. Plottet forgrenede sig ud i de mest usandsynlige scenarier. Mads fik tæsk, hans makker blev skudt, hans hustru brutalt slået ned og deres barn født alt for tidligt. ”Der har været så meget,” sagde han efterfølgende til fødselslægen. Ja, alt for meget. Udviklingen bliver nødt til at være realistisk. Ikke sådan, at den en-til-en spejler ’danskerens’ hverdagsliv, men inden for seriens egen logik. Og her svigtede ”Bedrag” unægteligt.
Claudia blev hyret og fyret af Absalon Bank i hvert eneste afsnit. Den kokainmisbrugende Amanda skiftede ham konstant og gik fra at være selvmorderisk til karismatisk virksomhedsleder og tilbage igen. Den indebrændte duks Simon Absalon troede sig fri af søsterens styrke, men landede i armene på en endnu farligere faderfigur, Waage Sandøs hr. Christensen.
Faderen er omdrejningspunktet i ”Bedrag”. Mest tydeligt hos Simon og Nicky, der deler en bundløs higen efter anerkendelse. Nicky fandt trøst hos Svenskeren, der begyndte at tale mere og mere i Gajol-sandheder.
”Bedrag” vil vise, at rene, unge hjerter ikke er nok i en verden af gammel råddenskab og grådighed. Idealisterne – Mads, Bimse og Amanda – taber til den gamle gardes hanelefanter. Men hvilke tanker vil ”Bedrag” sætte i gang? Hvilken forskel vil serien gøre? Det fortaber sig i de blågrå toner.
Søndagsdramaerne tiltrækker sig massiv opmærksomhed. Det forpligter, for DR er jo til for vores skyld. Velproducerede dramaer kan hentes på alverdens streaming-tjenester. DR bør – igen – turde satse på mere kunstnerisk udfordrende undersøgelser af vor tids etiske og sociale problemstillinger. Det var det, ”Bedrag” kunne have været. I stedet blev det en forudsigelig, opskruet omgang, der var flot at kigge på.