Beethoven og blandede bolsjer

Formanden for Beethoven-selskabet i Roskilde styrede musikere og sangere gennem et varieret program

Det Danske Beethovenselskab blev stiftet i 2020 i forbindelse med fejringen af 250-året for komponistens fødsel og holder til huse i Roskilde. Man har hjemmebane i Guldaldersalen på det navnkundige Hotel Prindsen, et smukt lokale, der gennem mere end 200 år har lagt gulv til et væld af lokale og regionale begivenheder. Som følge af coronapandemien har man indtil videre måttet holde en lav profil, men i lørdags kunne man holde en genåbningskoncert. Den fandt naturligvis sted i Guldaldersalen – og bød på mange gyldne øjeblikke.

Koncerten havde hele 12 numre, der blev kædet sammen af foreningens formand, organist og pianist David Lau Magnussen, der samtidig kunne fejre sin 40-årsfødselsdag. Han havde samlet et hold musikere og sangere, og på bedste Beethovensk maner blev det en næsten tre timer lang koncert, dog med indlagt pause. Bjarke Mogensen, en af Danmarks førende akkordeon-spillere, lagde for med en af sine egne kompositioner, ”Fantasi over en bornholmsk folkesang” – hvorefter de to italienske violinister Eugenia Ottaviano og Guglielmo Dandolo spillede en violinduo af den bøhmiske komponist Jan Kalivoda, en charmerende sag i tre korte satser – som Beethoven kunne have skrevet i sin ungdom. Men vi måtte endnu vente en stund, inden vi hørte et stykke af foreningens hofkomponist – først sang bassen Peter Fristrup med fin indlevelse ni sange af P.E. Lange-Müller (guldaldermusik i Guldaldersalen!), akkompagneret af Magnussen, som derpå omsider lod os høre et stykke Beethoven-musik. Det blev hans populære Andante favori, der egentlig skulle have været midtersatsen i hans berømte Waldstein-sonate fra 1803, men fik en anden skæbne. Ikke just første gang noget sådant er hændt i musikhistorien.

Efter pausen fortsatte den svenske pianist Oscar Michaelsson med sine egne improvisationer over Beethoven-temaer, den græske guitarist Dimitris Kotronakis spillede to studier af Stepán Rak, hvorefter pianisten Jens Ramsing bød på Bartoks ”Seks danse i bulgarske rytmer” – for efterfølgende sammen med Anne Kirstine Mathiesen at spille firhændigt klaver: Schumanns ”Geburtstagsmarsch” til ære for fødselsdagsbarnet.

”Vi kommer vidt omkring,” konstaterede David Lau Magnussen på et tidspunkt.

Sandt nok, genåbningskoncerten blev en pose blandede bolsjer – den havde noget sammenstykket over sig, og kunne man holde de mange tråde sammen? Set i sammenhængens lys var ingen komponist vel mere velegnet at slutte af med end gode, gamle Johann Sebastian Bach – hvis dobbeltkoncert i C-dur for to cembaloer blev et markant punktum på et afvekslende og fyldigt program.