Ikke mange kunstnere bliver husket et kvart årtusinde efter deres fødsel. Endnu færre formår at blive fejret. Men det har den berømte komponist Ludwig van Beethoven, der i december sidste år ville være fyldt 250 år, formået. Om han selv ville have ønsket at tage del i fejringen, er dog tvivlsomt. Den legendariske tyske komponist, der særligt mod slutningen af sit liv var plaget af helbredsproblemer og depressive tanker, var nok intet gemytligt bekendtskab.
Det kan Karol Jan Borowiecki, der forsker i økonomi og historie på Syddansk Universitet, skrive under på. Han har som del af et studie af sammenhængen mellem mental trivsel og kreativ udfoldelse læst og analyseret samtlige mere end 500 breve fra Beethovens hånd for at få en forståelse for den berømte komponists sindstilstand.
Studiet konkluderer, at Beethoven var mere kreativ og produktiv i perioder, hvor sprogbruget i hans breve var præget af negative følelser som sorg, og at han muligvis har været i stand til at udnytte disse følelser til at styrke sin kunstneriske kreativitet.
Ifølge forskeren vidner det for eksempel om et sundt sind, når Beethoven i 1797 indleder et brev med ordene ”Gud velsigne dig, min kære ven” og afslutter ved at skrive: ”Hils dem fra mig, som vil få glæde af det.” Mens et brev fra 1813, der slutter med en bøn om, at ”Gud vil forhindre min ruin”, bliver tolket som et udtryk for negative følelser. Det negative sprogbrug i komponistens breve er blevet delt op i tre underkategorier, angst, vrede og sorg, hvoraf sorg er den følelse, som optræder hyppigst i løbet af komponistens kreative perioder.
”Nogle forskere har bevist, at berømte kreative sjæle har været depressive i løbet af deres liv. Men det er aldrig blevet bevist, om sorgen er indtruffet på samme tidspunkt som det kreative, og om der overhovedet er en sammenhæng mellem de to ting,” siger Karol Jan Borowiecki fra Syddansk Universitet.
Siden Aristoteles for mere end 2000 år siden noterede, at ”dem, der har været eminente inden for filosofi, politik, poesi og kunsten alle har haft tendens til melankoli”, har sammenspillet mellem ”det gale” og ”det geniale” fascineret. Forskning har vist, at kunstneriske sjæle i langt højere grad end andre døjer med psykiske lidelser, og der er lavet utallige forskningsprojekter om den kunstneriske udfoldelse som en ventil, der kan hjælpe med at bearbejde triste følelser. Men om sorgen ligefrem driver det kreative, er aldrig blevet bevist.
Karol Jan Borowiecki håber, at hans forskning kan bidrage med nogle nye perspektiver i forhold til, hvordan kunst kan bruges til at bearbejde sorg og depression:
”Måske kan det få os til at gentænke, hvordan vi ser på de negative følelser. Vores mest nedtrykte stunder kan være en inspiration og en kilde til kreativitet i stedet for noget, som vi prøver at gemme væk,” siger forskeren.
Foruden Beethoven har Karol Jan Borowiecki også studeret breve fra komponisterne Wolfgang Amadeus Mozart og Franz Liszt, hvor det samme mønster gør sig gældende. Han har sammenlagt læst mere end 1400 breve, der alle er blevet analyseret med højde for fejlkilder som forhold mellem modtager og afsender.
Studiet vidner derudover også om, at der er en sammenhæng mellem tragiske begivenheder i komponisternes liv og den sindstilstand, som kommer til udtryk i deres breve. For eksempel tager Beethovens positive sprogbrug ifølge studiet et klart dyk i begyndelsen af 1800-tallet, da han bliver ramt af så alvorlige problemer med sin hørelse, at han får selvmordstanker.