For 75 år siden blev Danmark befriet, og i Kristeligt Dagblads spalter har man kunnet læse, hvordan børn og unge mennesker oplevede Befrielsen dengang. De 75 bidrag er nu udgivet i bogform.
Historikeren Sine Maria Vinther har hertil føjet en beskrivelse af, hvordan Befrielsen fandt sted i de forskellige landsdele. Så det er ikke helt retfærdigt, at hendes indsats kun krediteres i kolofonen. Den historiske perspektivering får nemlig bogen til at hænge sammen som bog, så det ikke blot er en samling tekster.
Den 4. maj 1945 var Befrielsens øjeblik, men det var samtidig også en dag, hvor det kunne være farligt at bevæge sig uden for sin bolig. Joan Mortensen kan berette, hvordan en hipomand siddende bag på en motorcykel skød på må og få i gaderne på Amager.
Og Bjarne Gudmand-Høyer kan fortælle, hvordan drabet på fire modstandsfolk dagen efter Befrielsen prægede borgerne i Brøndbyøster og Brøndby Strand midt i glædesrusen:
”Det blev en sorgens dag for vore landsbyers beboere, hvor der måtte flages på halv i sorg, på trods af at det var befrielsesdagen den 5. maj 1945.”
Holger Lænkholms far var sognepræst i København, og han kom tilbage fra de tyske kz-lejre fredag den 4. maj. Men allerede om søndagen klædte han sig i ornat og gik mod kirken. Da han passerede bageren, brød kunderne ud i hurraråb. Man ville godt have været i kirke den søndag.
Det samme gælder for den kirke på Ærø, hvor der var festgudstjeneste med barnedåb. Minna Sillemann fortæller:
”Drengen fik navnet Frede, han skulle ellers have heddet noget andet”.
Bogens yngste bidragyder er Marianne Harboe, der ikke engang var to år, da krigen sluttede. Alligevel fik dagen meget stor betydning for hende. Hun var nemlig meget tæt på at blive faderløs. Hendes far var i ildkamp med en gestapomand, men fordi faderen netop den dag havde seler på, overlevede han. Gestapomandens kugle ramte nemlig selespændet, hvilket betød, at kuglen ikke i gik i hjertet.
Så heldig var Kiti Weil ikke. Hendes far blev skudt af tyske soldater den 5. maj, og man forstår, hvorfor mærkedagen ikke bringer glæden op i hende.
Der er også de bidrag, som kalder på nysgerrigheden hos læserne. Som når Thomas Hasselriis beretter om en episode i Nordjylland, hvor modstandsfolk afhentede en ældre herre, hvis forseelse bestod i, at han havde solgt nogle grøntsager til tyskerne:
”Mærkeligt var det, at det var den ældre mands svigersøn, der stod i spidsen for arrestationen”.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvilken stemning fremtidige familiesammenkomster er foregået i. Men det er sådanne novellistiske glimt, der sætter gang i tankerne og gør, at man under læsningen af ”Befrielsen i glimt” både forundres, fornøjes og bedrøves.
Det er en fin lille bog.