Der er ingen som helst tvivl om, at popmusik kan ændre verden. Den har haft en stor indflydelse på teenagere gennem mere end det seneste halve århundrede. Da Frank Sinatra i 1940’erne fik unge piger til at hvine af fryd, blev fokus for alvor sat på ungdommen. Siden kom rocken med Elvis og katapulterede de unge ind i et opgør med forrige generations normer.
For denne anmelder var det The Beatles i 1960’erne, der blev den ændrende faktor. Håret blev langt. ”Peace, love and understanding” blev kodeordet. Et opgør med borgerligheden blev indledt til tonerne fra drengene fra Liverpool, Rolling Stones, Animals og alle de andre. Der kom også et religiøst opgør, hvor blikket blev vendt mod Østen. Mange røg på Buddha og stoffer, fordi deres idoler gik den vej. Verden blev ændret for en hel generation.
Det er også temaet for filmen ”Blinded by the light”, der foregår i Luton i 1980’ernes England med Bruce Springsteens musik som den udløsende faktor.
Filmen baserer sig på en roman af Sarfraz Mansoor, ”Greetings from Bury Park”, der udkom i 2007, og hvis titel spiller kraftigt på Springsteens debutplade. I romanen skildrer Mansoor sin opvækst og sit forhold til skjalden fra New Jerseys tekster. Uden Springsteens rocksange var Mansoor ikke blevet den, han er.
Filmen foregår i det britisk-pakistanske miljø, hvor Javed Khan vokser op. Hans far brød op fra Pakistan for at få en bedre fremtid i Stor- britannien. Faderen lever efter pakistanske værdier, tror på hårdt arbejde og familiesammenhold med husherren i spidsen.
”Hjemme hos os er det kun min far, der mener noget,” siger Javed på et tidspunkt.
Med den baggrund er det ikke nemt at være ung som andre i 1980’ernes England. Javed skriver dagbog og digte. Han drømmer om et andet liv end forældrenes. Han kan ikke rigtig komme i gang med sit eget liv og det med pigerne. Han har en længsel efter frihed og behov for luft under vingerne. Luton er som et fængsel. En følelse, mange teenagere i hele den vestlige verden har om deres opvækststed.
Da Javed kommer i gymnasiet i 1987 møder han Roops, der er Bruce Springsteen-fan. Dem er der ikke så mange af dér, for Bruce Springsteen er for dem allerede ”yesterday”. Han slog jo igennem i midten af 1970’erne. Nu er det i stedet højt hår og glat popmusik, der hitter på gymnasiet.
Da Javed hører ”Born to Run”, ”Everybody’s Got A Hungry Heart”, ”The River”, ”Thunder Road”, ”Dancing in the Dark” og ikke mindst sangen ”Blinded by the Light” er det, som om verden pludselig ændres.
Sangteksterne bliver katalysatorer for hans uudtalte længsel. De giver luft under ham og kraft til at skrive sin egen poesi. De giver ham mod til hjemme i familien at tage det nødvendige opgør med faderen. I skolen tør han skrive, så hans engelsklærer ser potentialet i ham. Gradvist griber han sit liv.
Filmen er en fin sammenkædning af skøn Springsteen-musik og en ung fyrs åndelige og sociale eksplosion og så er den morsom og bevægende. Fuld af kærlighed, også midt i det problematiske far-søn-forhold.
Jo, rockmusik kan ændre verden. Bruce Springsteen skulle engang have sagt, at han lærte mere af en rocksang på tre og et halvt minut end i hele skolen. Det kan Javed i filmen godt skrive under på. Han blev blændet af lys og lyd fra ”The Boss” og blev derigennem sig selv.