En tyrkisk mufti spurgte mig for mange år siden under en samtale om islam og kristendommen: ”Hvordan kan det være, at I kristne har fire evangelier og ikke kun et? For når der er fire, så må der jo være tre, som er forkerte!”
Spørgsmålet er logisk og besnærende, for hvordan kan man i grunden forsvare eller forstå, at de fire evangelier er så forskellige?
I 2002-2006 afholdt Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet et forskningsprojekt: ”Jøder, Kristne og Hedninger i Antikken – Kritik og Apologetik”. En frugt af dette projekt foreligger i en udgivelsesserie: ”Antikken og Kristendommen” med 11 forskellige bøger. ”Kristendommens påskefortællinger” er tolvte bind i denne serie.
Niels Willert, som er dr. theol. på en afhandling om Markusevangeliets passionsfortælling, har gennem mange år beskæftiget sig med kristendommens påskefortællinger, og han har da også skrevet flere bøger om emnet. Dette nye store værk om kristendommens påskefortællinger indeholder for første gang på dansk en samlet gennemgang af de nytestamentlige evangeliers passionsfortællinger samt af de to apokryfe evangelier: Petersevangeliet og Nikodemusevangeliet.
Hoveddelen er en synoptisk tekstgennemgang, som giver et overblik (synopsis) og et dybt indblik i de fire evangeliers forskellige passionsberetninger. Og at disse er forskellige, dokumenteres grundigt, til mindste detalje.
Willert tilslutter sig begrebet ”genskrevet bibel”, som ikke mindst professor Mogens Müller har behandlet og gjort sig til talsmand for i flere bøger og udgivelser. Genskrivning, i betydningen omskrivning eller fortolkning, er en metode, som blev brugt i antikken for at åbne teksten og læsernes øjne for væsentlige aspekter ved begivenhederne. Man har haft et formål med sin fortælling og derfor også benyttet sig af en vis redaktionel frihed, når man har viderebragt sin beretning.
Denne redaktion og tidshistoriske ramme er værd at være opmærksom på. Det betyder ikke, at de mange større og mindre forskelle eller teologiske og tidshistoriske påvirkninger gør beretningerne mindre troværdige, spændende eller relevante. Tværtimod. Når man læser denne synoptiske og kronologiske fremstilling af passionsberetningerne, bliver man slået af dynamikken og dybden i evangelierne og Jesu døds betydning. Jesu lidelse, død og opstandelse er ganske enkelt det afgørende omdrejningspunkt for de evangeliske beretninger. Ja, Markusevangeliet, det ældste af de fire evangelier, er endda blevet kaldt for en ”lidelseshistorie med udførlig indledning”.
Det kunne da også være svaret til den muslimske mufti: De fire evangelier beretter, fra hver deres synsvinkel, om Jesu korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse. Hans død var en soningsdød, en gave, en løskøbelse, ja, et apokalyptisk forvarsel.
Bogens mange ekskurser er gode og oplysende. Vi lærer om de 30 sølvpenge, som Judas fik for at forråde Jesus, nadverens fire bægre vin, korsfæstelsen som udbredt henrettelsesmiddel, de syv forskellige korsord, og meget andet.
Målgruppen er universiteternes teologiske og religionsvidenskabelige uddannelser, læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, eller kirkelig og folkeoplysende voksenundervisning. Men bogen kan i høj grad også anbefales til prædikenforberedelse og som opslagsbog. Desværre mangler der henvisninger til øvrige anvendte skriftsteder, ligesom man også savner et stikordsregister.
Men alt i alt en anbefalelsesværdig bog, som giver et dybt indblik i de bibelske passionsberetninger og dermed i den kristne tro.