Ifølge en gammel engelsk remse skal der i enhver bruds klædedragt indgå "Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt". Hvis man analyserer de kulturelle signaler, som blev sendt i Mette Frederiksens (S) nytårstale 2023, kunne man tilsvarende sige, at statsministeren med sit ordvalg og sin iscenesættelse trak i retning af både noget moderne og noget traditionelt, noget fint og noget folkeligt, noget ærkedansk og noget lånt ukrainsk – og rent politisk både noget rødt og noget blåt.
"Kritiske røster har betegnet talen som politisk tandløs, men man kan også se den som en tilbagevenden til den funktion, statsministerens nytårstale tidligere har haft som en lejlighedstale, der bekræfter det danske folks fælles kulturelle værdier," siger Lisa Storm Villadsen, professor i retorik ved Københavns Universitet.
Meget direkte tog statsministeren afsæt i, at hun til en kirkekoncert i Vor Frelsers Kirke i København havde sunget med på B.S. Ingemanns salme "Dejlig er jorden". Hun citerede både den forkyndende linje "os er en evig frelser født" og rundede hele talen af med at konstatere, at "dejlig er jorden". Ifølge Lisa Storm Villadsen er en så direkte reference til kristendom sjælden i en nytårstale, ikke mindst fra en socialdemokrat.
"Ingemann er ikke bare en af vores største digtere, han er også en kristen digter, og at statsministeren tager hans kristne ord i sin mund kan ses som en gestus til de mere nationalkonservative dele af befolkningen og statsministerens borgerlige regeringspartnere," siger professoren, som peger på, at statsministeren nok ramte tættere på sit eget bagland med henvisningen til Tove Ditlevsens "Barndommens gade", der ikke blev citeret fra digtsamlingen "Pigesind" fra 1939, men Anne Linnets popsang over teksten fra 1986.
"Med en arbejderdigter som Tove Ditlevsen træder det socialdemokratiske element tydeligere frem, og når det ikke er digtsamlingen, men Anne Linnets sang, hun refererer til, er det, fordi det vil vække størst genkendelse i befolkningen," forklarer Lisa Storm Villadsen.
At statsministeren gerne vil signalere, at hun trods sine blå regeringspartnere stadig er rød, understreges af, at mens hun i 2022 var klædt i blåt, havde hun i år taget en bordeauxrød, lidt uniformagtig dragt på, der ifølge Lisa Storm Villadsen dels signalerer, at hun ikke har svigtet sit politiske udgangspunkt, dels at det er hende, der har kommandoen.
Ud med L.A. Ring
Leder man videre efter kulturelle referencer i det lokale i statsministerresidensen Marienborg i Lyngby nord for København, talen blev tv-transmitteret fra, finder man lidt af hvert. Og at iscenesættelsen er nøje udvalgt, understreges ifølge professoren af de forandringer, som foretages i rummet fra år til år.
"Jeg undrede mig over, hvad der var blevet af L.A. Rings maleri," siger Lisa Storm Villadsen med henvisning til, at der i rummet til højre for statsministeren tidligere har hængt et maleri, ”I høsten”, som indgår i Statsministeriets samling af L.A. Ring-malerier, og som i øjeblikket udstilles i Ribe.
Allerede til 2022-nytårstalen var værket imidlertid droppet til fordel for et værk af den peruvianskfødte kunstner Milena Bonifacini fra Nyborg, som Statsministeriet ifølge mediet Frihedsbrevet havde brugt fire dage på at udvælge. I år var der til akkurat samme plads på væggen på ny nøje udvalgt et værk af en herboende udenlandsk kunstner, Iryna Makhovska, som bor i Randers, men kommer fra Ukraine. Hendes maleri har titlen "Lake in Viborg", hvilket understreger, at inspirationen til værket er hentet på hendes nye jyske hjemegn.
At det naturligvis kun er nogle få særligt indforståede tv-seere, der fanger denne ukrainske reference, gør ikke nødvendigvis noget. Dels var der også anbragt et ukrainsk flag, som de fleste kan afkode. Dels åbner den mere skjulte reference til Ukraine-krigen for, at nysgerrige og interesserede kan undersøge sagen nærmere.
"Det er en lidt indforstået clickbait- eller Instagram-agtig måde at kommunikere på," siger Lisa Storm Villadsen med henvisning til de mekanismer på internetmedier, hvor løsningen ikke fremgår tydeligt med det samme, men kræver, at man som bruger leder videre og aktivt afkoder signalerne.
Til venstre for midten
Ifølge Michael Eigtved, lektor ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, er der et stort spænd imellem den klassiske, let kulturradikale aura af finkultur, som PH-lampen på skrivebordet signalerer, og det mere sentimentale, knap så finkulturelle stemningsbillede fra Viborg.
"Det er et pænt lille, ikke-moderne billede, som er med til at sende et signal om orden og harmoni fra den gamle verden, inden krigen og kriserne begyndte," siger Michael Eigtved, som tolker iscenesættelsen af tv-åbningsbilledet af Marienborg med en allé af brændende fakler som et symbol på urgamle fællesskaber omkring en fælles ild.
Og så hæfter Michael Eigtved sig ved, at kameraet filmede Mette Frederiksen, så hun ikke befandt sig lige i centrum af tv-billedet som dronning Margrethe aftenen forinden, men lidt til venstre i "det gyldne snit" af billedkompositionen.
"Centralperspektivet har været brugt siden renæssancen til at signalere, at mennesket er verdens centrum. Når hun bliver rykket lidt til siden, giver det dels mere plads til de kulturelle symboler i billedet, dels signalerer det, at hun ikke helt ser sig som verdens centrum," siger lektoren om statsministeren der på denne måde kan lægge lidt afstand til billedet af sig selv som magtfuldkommen.
Kriser og håbstegn
Lene Aarøe er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politisk psykologi. Hun peger på, at der bag hele den brede vifte af kulturelle referencer ligger en samlet dagsorden, som har fokus på en tid med krig og kriser.
"Ved at vælge et maleri af en ukrainsk kunstner og en roman af en ung dansk forfatter, som beskriver problematiske forhold i Udkantsdanmark, minder statsministeren på en diskret måde om, at vi lever i en krisetid. Samtidig vælger hun imidlertid et maleri, der ikke viser krig, men har et ret idyllisk motiv, og vælger "Dejlig er jorden" som talens afsluttende budskab for at udtrykke håb," siger Lene Aarøe.
Hun vurderer, at statsministeren bruger krisestemningen i sine ord og sin iscenesættelse til at legitimere den politiske kursændring, hun har foretaget ved at gå i regeringssamarbejde med Venstre og Moderaterne.
Den unge danske forfatter, hun refererer til, er 27-årige Thomas Korsgaard, hvis debutroman fra 2017, "Hvis der skulle komme et menneske forbi", kunne ses på hylden længst til højre i tv-billedet lige bag Ukraines flag. Et af de få steder i sin tale, hvor statsministeren er meget konkret, er i erklæringen om, at samfundet skal behandle socialt udsatte og personer i aktiveringssystemet mere værdigt. Dette sidste tema er ikke konfliktstof for de umage regeringspartnere, men måske svært at gøre til virkelighed.
"Med 'Hvis der skulle komme et menneske forbi' understreger hun en social problematik om forholdene for de svageste, de unge og mennesker uden for de store byer, som favner tværs over regeringssamarbejdet," siger Lene Aarøe.
Signal til de røde og de unge
At det betyder meget, hvilke bøger der står på bogreolen hos en statsminister, var skaberne af tv-serien "Borgen" på DR meget bevidste om, fortæller Emilie Lebech Kaae, som er manuskriptforfatter hos produktionsselskabet SAM Productions og var en del af forfatterholdet bag "Borgen".
“Vi placerede meget bevidst bestemte bøger på hylden bag den fiktive tidligere statsminister og nuværende udenrigsminister Birgitte Nyborg som symboler og signaler i tv-serien, og der er ingen tvivl om, at det gøres lige så bevidst omkring virkelighedens statsminister," siger hun.
Emilie Lebech Kaae tilføjer, at hun ser brugen af Thomas Korsgaards bog som en politisk rød reference fra en statsminister, der beskyldes for at være blevet blå, og som et signal til de unge. Hvis det kun handlede om at udtrykke social samvittighed, kunne man have valgt en klassiker som Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren', påpeger hun:
"Og så skader det nok heller ikke, at Thomas Korsgaard skriver virkelig godt og sidste år modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær."
Thomas Korsgaard selv er bortrejst til Thailand og derfor ikke lige parat til at kommentere, at hans samfundskritiske roman er blevet udvalgt af Statsministeriet til at signalere fælles danskhed på tærsklen fra det krise- og krigsplagede 2022 til et 2023, der måske, forhåbentlig, rummer mere håb. Men hans forlag, Lindhardt og Ringhof, har med glæde bemærket produktplaceringen af bogen på Marienborg.