Prøv avisen

Benægtelse af Holocaust udbredt i arabiske lande

Her ses et billede af koncentrationslejren Auschwitz. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Interview: Benægtelsen af Holocaust i Mellemøsten er tæt knyttet til forholdet til Israel, mener forfatterne til ny bog om Holocaust-benægtelse

I Vesten bliver de såkaldte Holocaust-benægtere - det vil sige mennesker, der benægter, at der foregik en systematisk, politisk vedtaget udryddelse af jøder før og under Anden Verdenskrig - stadig betragtet som aparte og holdningen som uacceptabelt. I den arabiske verden er det stik modsat. Her er Holocaust-benægtelse bredt accepteret i arabisk politik, i medier og blandt befolkningen som helhed, mens protesterne er få.

Det skriver ph.d.-studerende med speciale i Holocaustbenægtelse Eva Bøggild og hendes mand, kultursociolog og formand for Mosaisk Troessamfund Jacques Blum, i den første danske fagbog om Holocaustbenægtelse. ”Løgnens veje” udkommer torsdag i næste uge.

Politisk strategi

De to mener til gengæld, at Holocaust-benægtelsen i de arabiske lande er mindre slidstærk end i vesten.

”I de arabiske lande er det en politisk strategi. Det er en udbredt holdning, at Israel ikke havde eksisteret som stat, hvis de allierede efter Anden Verdenskrig ikke havde haft dårlig samvittighed over Holocaust. Hvis man derfor kan bevise, at Holocaust ikke fandt sted, så fjernes i den logik også Israels legitime eksistens,” forklarer Eva Bøggild.

I Vesten er Holocaust-benægtere derimod få, men ihærdige historiske forskere og nynazister, der bygger videre på en grundlæggende tradition for antisemitisme i vestlig kristendom og kultur. Den tradition findes ikke i den arabiske verden.

På spørgsmålet om, hvorvidt den arabiske Holocaust-benægtelse ikke har den flig af sandhed i sig, at Vesten havde dårlig samvittighed og derfor fremmede oprettelsen af staten Israel, siger Eva Bøggild:

”Folkemord på armenere i Tyrkiet, tutsier i Rwanda og albanere i Kosovo har ikke resulteret i oprettelsen af nye stater. Det er rigtigt, at Holocaust har skubbet på en udvikling, men Israel var blevet oprettet alligevel, måske så et par år senere. Jeg tror ikke på, at stormagter opretter stater på grund af dårlig samvittighed. Det gør de efter, hvad der tjener deres egne interesser bedst. Det gælder også i Israels tilfælde. USA og Sovjetunionen var af forskellige årsager interesseret i en ikke-arabisk stat i området, mens England og Frankrig havde lovet området til både jøder og arabere.”

Både Jacques Blum og Eva Bøggild er overbeviste om, at situationen i Mellemøsten vil ende med en to-stats-løsning. Men også, at der derfra vil gå flere generationer, før skolebøger, politik og historieopfattelse i de arabiske lande ikke længere fremmer Holocaust-benægtelse.

”Det er en del af den arabiske historie at være ofre for en konspiration mellem de vestlige magter og Israel. Det er en kollektiv erindring, som, uanset om den er rigtig eller ej, ikke forsvinder lige med det samme, men med tiden vil den nok ændre sig.”

”Holocaust-benægtelsen i de arabiske lande er forhåbentlig ikke lige så stærk som mindet om Holocaust i Israel,” siger Jacques Blum.

Arabiske protester

Det er lykkedes parret at finde 14 arabiske intellektuelle, der har protesteret mod en konference for Holocaust-benægtere, der skulle have været afholdt i Libanon sidste år, og den jordanske konge har aflyst en tilsvarende konference. Ellers er det kun arabiske intellektuelle bosat i Vesten, der har protesteret mod den arabiske Holocaust-benægtelse.

Når Jacques Blum og Eva Bøggild har skrevet bogen om Holocaust-benægtelse, handler det om, at benægternes mål er at gøre Holocaust-benægtelsen til en lige så videnskabelig skole at tro på som alle andre tilgangsvinkler i forskningen om Holocaust. Når bogen ikke berører nazisternes mord på sigøjnere, homoseksuelle og handicappede, hænger det sammen med to ting:

”For det første beskæftiger Holocaust-benægtere sig overhovedet ikke med de grupper. De nævnes aldrig. For det andet er der forskel. Ikke på lidelsen for den enkelte, men for strategien. Jøder blev af Det Tredje Rige opfattet som en trussel, som skadedyr og som en magtfaktor, derfor skulle de udryddes som folk. Det var overordnet politisk besluttet. Man har aldrig tidligere set et enkelt folkeslag jaget i alle lande for systematisk at slå dem ihjel. Tyrkerne jagtede for eksempel ikke armenere andre steder i verden end i Tyrkiet,” siger Jacques Blum.

De videnskabelige benægtere

Parret mener ikke, at alle Holocaust-benægtere er farlige for den fremtidige viden om Holocaust. Nynazisterne er hovedsageligt platte og nøjes som regel med den selvmodsigende beklagelse: ”at Holocaust ikke fandt sted, og at det er ærgeligt, at det ikke lykkedes”. Den gennemskuelighed præger ikke de uddannede

”De videnskabeligt uddannede Holocaust-benægtere har ofte en meget stor viden om Holocaust, derfor er de også svære at argumentere mod. Deres taktik er at gribe ind, hvor Holocaust-forskningen ikke kan fremlægge dokumentation. Det gjaldt for eksempel den britiske historiker David Irving, der, blandt andet fordi der ikke forelå bevis for, at der var induktionshuller til indførsel af Zyklon B til gaskamrene, mente, at der slet ikke var tale om gaskamre, men krematorier til ligbrænding af jøder, der var døde af tyfus,” forklarer Eva Bøggild.

David Irving anlagde i 1996 i Storbritannien sag an mod en amerikansk forfatter for injurierende og ærekrænkende udtalelser. Deborah Lipstadt havde kaldt Irving racist og Holocaust-benægter. Irving havde en pointe i at anlægge sagen i England, hvor Lipstadts forlag havde til huse. I Storbritannien er det, ifølge Blum og Bøggild, sagsøgte, der skal bevise sin uskyld, hvor det i USA er omvendt.

David Irving tabte sagen i 2000, men retssagen betød, at forskere blandt andet ledte - og fandt - induktionshuller i gaskamrene.

Kan man ikke for eftertiden sige, at det er vigtigt at dokumentere Holocaust i detaljer, og at retssagen tjente det formål?

”Det betød selvfølgelig noget, at Irving ikke vandt. En sejr til ham havde betydet, at Holocaust-benægtelse havde fået betydning som videnskab. Men om det betyder noget, at han tabte, er lidt sværere at svare på. Tænk på den skoleelev, der skal skrive en opgave om Holocaust. Hvis han eller hun søger Auschwitz på Googles søgemaskine på internettet, er det første hit på dansk en oversat, velformuleret artikel af Mark Weber, der leder det amerikanske institut for Holocaust-benægtelsen. Han fortæller overbevisende historien om kz-lejrene. I den vil det hedde sig, at der døde mennesker dér af sult og sygdomme, men antallet af ofre og systematikken i Holocaust mangler,” siger Eva Bøggild.

Jacques Blum supplerer:

”Holocaust var utænkeligt. Men det var menneskeskabt, og derfor kan det ske igen. Det er den kendsgerning, Holocaust-benægtere ikke ønsker at tage stilling til. Jeg tror ikke, at den enkelte fremmedhadende tysker eller østriger ønskede, at det skulle gå så langt. Men da de egentlige jødeforfølgelser begyndte, var der ikke længere nogen, der turde protestere.”

”Løgnens veje - benægtelsen af Holocaust” af Eva Bøggild og Jacques Blum vil blive anmeldt i Kristeligt Dagblad i forbindelse med bogens udgivelse den 27. juni.