Besættelsen fortalt gennem fotos

I dag er det 75 år siden, at tyske tropper besatte Danmark. Historikeren Thomas Harder beskriver med poetisk sans for detaljer Besættelsen gennem 600 billeder og billedtekster i en stor, flot bog, som kommer hele landet rundt

Der var stor forskel på, hvordan tyskerne blev modtaget i Danmark. Her byder medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland (”hjemmetyskere”) de tyske tropper velkommen i Aabenraa den 9. april. Foto fra bogen.
Der var stor forskel på, hvordan tyskerne blev modtaget i Danmark. Her byder medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland (”hjemmetyskere”) de tyske tropper velkommen i Aabenraa den 9. april. Foto fra bogen. Foto: Frihedsmuseet.

Denne billedbog består af 21 kapitler i nogenlunde kronologisk orden om Danmark i Anden Verdenskrig fra optakten i 1930'erne til krigens ophør i 1945 og det opgør, der fulgte.

Vi følger de militære begivenheder den 9. april, regeringsomlægningen derefter, handelsflåden i uroligt farvand, hverdagen med rationering og vareknaphed, den nationale vækkelse, de østfrontfrivillige, interneringen af kommunisterne, de danske i allieret tjeneste, vilkårene for de udstationerede tyske soldater i Danmark, modstandsbevægelsen, kulturlivet, sortbørshandelen, det politiske vandskel i sommeren 1943, jødeaktionen i oktober 1943, folkestrejken 1944, de danske nazister, konfliktens skærpelse i 1945, befrielsen, retsopgøret og mindekulturen i Ryvangen og på Frihedsmuseet.

Bogen følger dermed et relativt traditionelt skema for historieskrivningen om besættelsestiden, idet der lægges vægt på konflikten mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt og mindre vægt på de interne danske konflikter.

Bogen gør meget ud af at dække hele landet. Bombningen af Shellhuset i København er med, men det er også med, at der blev udført en tilsvarende bombning af Gestapos hovedkvarter i Aarhus.

Det glemmes ikke, at Danmark blev inddraget i krigshandlingerne allerede i september 1939, da Royal Air Force ved en fejl kastede bomber over Esbjerg, en begivenhed, der kostede et af de allerførste civile ofre på den europæiske vestfront, en 26-årig kvinde.

De særlige forhold på Bornholm, hvor den tyske kommandant i maj 1945 nægtede at overgive sig til Den Røde Hær, hvilket førte til russisk bombardement af Nexø og Rønne og russisk besættelse i et helt år, får tiltrængt opmærksomhed.

Interessante er også billederne fra Færøerne, Island og Grønland, der også blev besat, men altså af briterne og amerikanerne.

Til gengæld hører man ikke meget om den kvarte million tyske flygtninge, der kom til Danmark i 1944-1945. Mange af dem vendte aldrig tilbage til Tyskland, for de døde, mens de var her, især de små børn, som ligger begravet i tusindtal på kirkegårde over hele landet.Billederne udgør naturligvis bogens hovedstol, men teksterne bør alligevel fremhæves.

Billedteksten er en underkendt kortprosagenre, som Harder behersker i sjælden grad.

Motiverne og omstændighederne bliver forklaret og sat i kontekst. Der er styr på detaljerne og nuancerne.

Det nævnes, hvis der er grund til kritiske kommentarer, for eksempel som det er tilfældet med en berømt billedserie, der angiveligt viser afstraffelsen af en ”tyskertøs” i Odense.Denne serie var efter alt at dømme iscenesat af nogle unge mænd under medvirken af en køkkenpige fra restaurant Skoven.

Harder har en nærmest poetisk sans for militærjargon og en forkærlighed for militærtekniske detaljer, der jo unægtelig også er relevante, al den stund der var tale om krig eller det, der ligner.

Bogen er i stort format, trykt på kraftigt papir og i en enkel og flot grafisk tilrettelæggelse.

Frihedsmuseets omfattende billedsamling udgør hovedkilden til bogens cirka 600 illustrationer, suppleret af fotos fra mange andre danske og udenlandske, private og offentlige samlinger.

Billedredaktør Conny Mikkelsen har gjort et fortrinligt arbejde med at grave de sjældne og usædvanlige billeder frem.

I løbet af marts 1943 stiger sabotagernes antal. Den ene af hallerne ved Århus Stadion nedbrænder. Begivenheden udløser undtagelserstilstand i området.
I løbet af marts 1943 stiger sabotagernes antal. Den ene af hallerne ved Århus Stadion nedbrænder. Begivenheden udløser undtagelserstilstand i området. Foto: Ukendt
Den 29. august 1943 trådte regeringen tilbage, og tyskerne overtog magten i landet. På Rådhuspladsen må duerne herefter fodres ved siden af en tysk tank.
Den 29. august 1943 trådte regeringen tilbage, og tyskerne overtog magten i landet. På Rådhuspladsen må duerne herefter fodres ved siden af en tysk tank. Foto: Ukendt
Forfærdede mennesker ser til mens Den Franske Skole brænder ned i marts 1945.
Forfærdede mennesker ser til mens Den Franske Skole brænder ned i marts 1945. Foto: Ukendt
Kvindernes beredskab blev udbygget i årene under besættelsen. Her er kronprinsesse Ingrid til beredskabskursus på Antvorskov Højskole.
Kvindernes beredskab blev udbygget i årene under besættelsen. Her er kronprinsesse Ingrid til beredskabskursus på Antvorskov Højskole. Foto: Ukendt
Den stigende jernbanesabotage betyder en udvidet tysk vagtjeneste langs alle jernbaner i Danmark. Med få hundrede meters mellemrum patruljerer de tyske vagtposter i den sidste tid før befrielsen.
Den stigende jernbanesabotage betyder en udvidet tysk vagtjeneste langs alle jernbaner i Danmark. Med få hundrede meters mellemrum patruljerer de tyske vagtposter i den sidste tid før befrielsen. Foto: Ukendt
Fyens Stiftstidendes gamle bygning i Odense bliver blandt flere andre sprængt af tysk-danske terrorbander i maj 1944.
Fyens Stiftstidendes gamle bygning i Odense bliver blandt flere andre sprængt af tysk-danske terrorbander i maj 1944. Foto: Ukendt
Unge frihedskæmpere.
Unge frihedskæmpere. Foto: Ukendt
Den tyske interneringslejr i Frøslev i Sønderjylland. Radiotjenesten forsøgte at holde modet oppe på de internerede.
Den tyske interneringslejr i Frøslev i Sønderjylland. Radiotjenesten forsøgte at holde modet oppe på de internerede. Foto: Ukendt
Tivolis ødelæggelse sker i juni 1944, efter nazisterne har ladet sig provokere af swingpjatternes dans i Glassalen. En lang række bomber bringes til eksplosion og store brande udbryder. Her den bomberamte rutschebane.
Tivolis ødelæggelse sker i juni 1944, efter nazisterne har ladet sig provokere af swingpjatternes dans i Glassalen. En lang række bomber bringes til eksplosion og store brande udbryder. Her den bomberamte rutschebane. Foto: Ukendt
Man går hårdt frem mod de kvinder, der omgås tyske officerer og soldater. Denne kvinde blev efterfølgende malet med hagekors på kroppen.
Man går hårdt frem mod de kvinder, der omgås tyske officerer og soldater. Denne kvinde blev efterfølgende malet med hagekors på kroppen. Foto: Ukendt
Under folkestrejken i juni 1944 bygges der barrikader flere steder i København. Særlig på Nørrebrogade samles folk bag væltede vogne fyldt med brosten. Her jager det danske politi demonstranterne på Nørrebrogade.
Under folkestrejken i juni 1944 bygges der barrikader flere steder i København. Særlig på Nørrebrogade samles folk bag væltede vogne fyldt med brosten. Her jager det danske politi demonstranterne på Nørrebrogade. Foto: Ukendt
Der måtte hentes vand fra Søerne i København under folkestrejken i 1944.
Der måtte hentes vand fra Søerne i København under folkestrejken i 1944. Foto: Ukendt
Den 19. sept. 1944 besætter SS-tropper og politisoldater politistationerne over hele landet, afvæbner det danske politi og tager det til fange.
Den 19. sept. 1944 besætter SS-tropper og politisoldater politistationerne over hele landet, afvæbner det danske politi og tager det til fange. Foto: Ukendt
Avisforside fra 1944.
Avisforside fra 1944. Foto: Ukendt
"Erik Petersens billede af den løbende mand foran de brændende ruiner er et af besættelsestidens kendteste fotografier. Den perfekte komposition og den omstændighed, at fotografen har stået nogle trin nede ad en trappeskakt, og at billedet i øvrigt er helt tomt for alle de forældre, tilskuere og redningsfolk osv., som ellers ses på mange reportagefotos fra begivenheden, har givet anledning til spekulationer om, at billedet skulle være iscenesat,” skriver Thomas Harder om billedet fra bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole den 21. marts 1945.
"Erik Petersens billede af den løbende mand foran de brændende ruiner er et af besættelsestidens kendteste fotografier. Den perfekte komposition og den omstændighed, at fotografen har stået nogle trin nede ad en trappeskakt, og at billedet i øvrigt er helt tomt for alle de forældre, tilskuere og redningsfolk osv., som ellers ses på mange reportagefotos fra begivenheden, har givet anledning til spekulationer om, at billedet skulle være iscenesat,” skriver Thomas Harder om billedet fra bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole den 21. marts 1945. Foto: Frihedsmuseet
Besættelsen varede som bekendt længst på Bornholm, hvor den tyske kommandant, Gerhard von Kamptz, ikke ville overgive sig til russerne. Han henviste til, at tyskerne havde kapituleret til Montgomerys 21. armégruppe. Få timer senere bombede sovjetiske fly Rønne og Nexø første gang. Vimmelskaftet 25 i Rønne var blandt de bygninger, der blev ramt den 7. maj 1945. Af Rønnes 3400 ejendomme var kun 300-400 uskadte efter bombningerne den 7. og 8. maj. Og russerne forlod først øen i foråret 1946. -
Besættelsen varede som bekendt længst på Bornholm, hvor den tyske kommandant, Gerhard von Kamptz, ikke ville overgive sig til russerne. Han henviste til, at tyskerne havde kapituleret til Montgomerys 21. armégruppe. Få timer senere bombede sovjetiske fly Rønne og Nexø første gang. Vimmelskaftet 25 i Rønne var blandt de bygninger, der blev ramt den 7. maj 1945. Af Rønnes 3400 ejendomme var kun 300-400 uskadte efter bombningerne den 7. og 8. maj. Og russerne forlod først øen i foråret 1946. - Foto: Rønne Byarkiv
I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter i København i marts 1945 styrter et britisk jagerfly ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kaster deres bomber i den tro, at de er over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkommer.
I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter i København i marts 1945 styrter et britisk jagerfly ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kaster deres bomber i den tro, at de er over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkommer. Foto: Ukendt