Besat af baronessen

Forfatteren Karen Blixen forstod at forvandle sit tragiske liv til en fantastisk fortælling, der stadig laves nye film og bøger om. En ny film forstærker interessen for Blixen med historier om månetilbedelse, en mystisk djævlepagt og lukkede litteraturtimer for unge mandlige digtere

Karen Blixens liv og forfatterskab bliver ved med at fascinere mange mennesker verden over. Her ses hun sammen med forfatteren  Thorkild Bjørnvig
Karen Blixens liv og forfatterskab bliver ved med at fascinere mange mennesker verden over. Her ses hun sammen med forfatteren Thorkild Bjørnvig.

Ethvert menneske er en gåde, en fortælling, der endnu ikke er blevet fortalt færdig. For enhver rummer sider, man ikke kan se. Derfor ramte Karen Blixen en form for paradoksal sandhed, da hun skrev, at man skal kende folk på deres maske. Men mens nogle trods alt lever det meste af deres liv som en åben bog, forbliver Karen Blixen et mysterium på trods af et omfattende forfatterskab, der også efterlader hendes store fanskare med dagbøger og private breve.

LÆS OGSÅ: En søns opgør med faderens tavshed

Som forfatter gemte hun sig ofte under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Men sikkert er det, at hun selv næsten 50 år efter sin død stadig betragtes som et af dansk litteraturs største forfatterikoner. For hun brød ikke alene med de daværende kønsroller, hun brød også igennem internationalt med "Syv fantastiske fortællinger" i 1934 og "Den afrikanske farm" tre år senere.

Siden er hun blevet yderligere berømmet gennem biografier og film. Mest kendt er stadig "Mit Afrika", Hollywood-filmatiseringen af hendes selvbiografiske erindringsroman fra 1985, med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Men så sent som i denne uge fik den nye danske dokumentar-film "Bag Blixens maske" premiere, inden den senere bliver vist i dansk fjernsyn.

Filmen er instrueret af Morten Henriksen og handler om hans far, litteraturprofessor Aage Henriksen, der var blandt de unge mænd, der i 1950'erne kom hos den aldrende baronesse Karen Blixen på Rungstedlund.

"Karen Blixen var et litterært geni, og så havde hun i sin personlighed nogle evige kvaliteter, der betyder, at hun også fremover vil blive dyrket som et ikon. I alle samfund til alle tider vil man forsøge at fremme nogle bestemte værdier og konventioner, en slags politisk korrekthed. Karen Blixen vil altid være interessant, fordi hun går imod de reguleringer, som ethvert samfund lægger ned over sine borgere. I stedet dyrker hun de dybeste lag i menneskers personlighed og trænger ind til vores instinktverden," siger Morten Henrik-sen.

Han fremhæver, at Karen Blixen også i sin levetid talte til mange forskellige slags mennesker, og han kan blandt andet fortælle om engang, hvor Karen Blixen holdt et foredrag for en gruppe rekrutter.

"Hun var da en ældre dame, men alligevel fik hun salen med de unge mænd, der alle var i begyndelsen af 20'erne, til at koge. Hun formåede at berøre vitale områder i personligheden og i den menneskelige kerne, som ellers sjældent bliver berørt, og gjorde det med en overraskende radikalitet. Sådan tror jeg, mange mennesker stadigvæk har det med hende," siger han.

Morten Henriksen tror, at interessen for Karen Blixens bøger vil gå op og ned, men at hun altid vil have en særlig status alene på grund af sin dristighed og sit opgør med det borgerlige miljø, hun kom fra. Men den nye film, der lægger sig i forlængelse af en bog om samme emne, skal nok få interessen til at stige. For filmen afslører nye mystiske sider af den berømte danske forfatter.

Ifølge filmen forklarede Blixen selv den unge Aage Henriksen, at hun havde indgået en pagt med Djævelsen, der betragtede hende som en månegudinde, der søgte kvindens dominans over manden. En anden af de dengang unge digtere, Thorkild Bjørnvig, kunne fortælle, at han havde set Blixen knæle foran månen. Og end ikke Kristeligt Dagblads anmelder Bo Hakon Jørgensen, der har skrevet en doktorafhandling om Blixens forfatterskab, tør afgøre, om hun faktisk dyrkede det okkulte.

"Det er ikke en del af hendes offentlige udtalelser. Men det er noget, hun har fortalt til både digteren Thorkild Bjørnvig og til Aage Henriksen, og det har jeg ingen grund til at betvivle," siger Bo Hakon Jørgensen og fortsætter:

"Men man skal tænke på, at Djævelen var en mere normal del af ordforrådet dengang. Dengang talte man også om, at der kunne gå trold i en person. Jeg skal selvfølgelig ikke afgøre, hvad der skal forstås bogstaveligt og metaforisk. Men når Blixen siger, at hun har indgået en pagt med Djævelen, tror jeg selv, at det er hendes måde at sige på, at hun har forbundet sig med alt det uacceptable i verden. Man skal huske, at hun led af syfilis. Det må have været forfærdelig ubehageligt, men hun affandt sig med det onde som en del af livet. Og Blixen lånte også mange ord fra det kristne billedsprog og brugte dem til at beskrive psykologiske positioner, ligesom hun omdannede det kristne billedsprog til et sprog, der kan bruges i kunst," siger Bo Hakon Jørgesen, der dog omvendt ikke er i tvivl om, at Blixen lod sig inspirere af det afrikanske syn på magi og heksekunst:

"Men når Thorkild Bjørnvig så hende vende sig mod månen og bøje sig for den, behøver det ikke at være så esoterisk, som det lyder. En kvindes cyklus er jo forbundet med månens cyklus. Men det er til gengæld svært at blive klog på hendes syn på kristendommen. Nogle gange gjorde hun voldsomt op med den. Andre gange sagde hun netop, at hun troede på Gud i gammeldags forstand. Men i "Den afrikanske farm" skriver hun, at Satan og Gud er ét."

Det er dog ikke først og fremmest forholdet til Gud eller Satan, der gennemsyrer Blixens forfatterskab, men snarere forholdet mellem kønnene. Og en del af det, der bidrager til hendes tiltrækningskraft i dag, er, at hun forstod at udstille spillet mellem kønnene, mener Bo Hakon Jørgensen.

"Blixen kendte alt til forførelsens hemmelighed og illusioner. I en af sine fortællinger redder en kvinde et helt skibs besætning ved at sidde på en tom tønde og påstå, at den er fuld af krudt. For på den måde kan hun få dem til at adlyde sig uden at have noget at have det i. Og jeg tror også, at Blixens indsigt i forførelse var en del af det, der tiltrak unge digtere omkring hende," siger Bo Hakon Jørgensen og understreger, at Blixen besad en belæsthed, der samtidig virkede forførende på de unge mandlige litteraturelskere, der betragtede hende som en slags orakel.

"De sagde om hende, at hun var 3000 år gammel. For de fik svar på det, de spurgte om, hos hende. Og man siger også, at hun samlede hele den danske fortælletradition fra 1800-tallet sammen, ligesom Freud samlede 1800-tallets viden om psykologi sammen."

Også blandt kvinder er Blixen gennem tiden blevet betragtet som et ikon.

"Men hendes betydning som symbol på ligestilling var nok større for 20-30 år siden, hvor hendes båltale fra 1952 pludselig blev hevet frem og diskuteret voldsomt. For her sagde hun, at mandens væsen var at skabe, mens kvindens væsen var at være. Og det var man ikke særlig begejstret for i feministiske kredse," fortæller Bo Hakon Jørgensen.

Catherine Lefebvre, direktør for Karen Blixen Museet, mener dog, at Blixen stadig er en stor inspirator for moderne kvinder:

"Hun appellerer til mennesket af i dag. Det gælder både mænd og kvinder. Men hun var som udgangspunkt en stærk foregangskvinde, som i den grad appellerer til unge kvinder i dag, der kan identificere sig med hende, fordi hun også oplevede verden som sit hjem. For hende var der praktisk talt ingen grænser. Hun forlovede sig i en ung svensker og flyttede til Afrika. I dag søger mange på samme måde nye vidder og nye identitetsmuligheder. Hun gjorde det, mange ønsker at gøre i dag. Hun levede sit liv ud, satsede og udvidede sin eksistens. Det var et stort skridt dengang, men er det stadig i dag. De færreste tør vel gøre det samme i dag, og det var før flyruter, net og den globale landsby. Hun opfattede verden som en totaloplevelse," siger Catherine Lefebvre, der samtidig mener, at Karen Blixen placerer Danmark i topligaen inden for litteratur på verdensplan.

Johannes Nørregaard Frandsen, kulturforsker fra Syddansk Universitet, mener ligefrem, at Blixen har, hvad der skal til for at blive et internationalt ikon.

"Hvis et menneske skal ophøjes til ikon, skal der to ting til. For det første skal hans eller hendes værk have en kvalitet og en tyngde, der hæver sig op over det sædvanlige. For det andet skal personen være omgærdet af en eller anden mystik eller magi. Det, må man sige, gør sig gældende for Blixen. Hun har både en usædvanlig livshistorie og er en fremragende kunstner."

ohrstrom@k.dk

krasnik@k.dk

washuus@k.dk

graa@k.dk