Bestsellerforfatter hylder Notre-Dame et år efter branden

Ken Follett tegner et smukt rids af katedralens farverige historie

Overskuddet fra salget af bogen går til genopbygningen af Notre Dame, der i april sidste år blev ramt af en brand og mistede sit spir, for her er tale om indfrielse af gæld – taknemmelighedsgæld: ”Jeg er ikke religiøs, men går alligevel i kirke. Jeg elsker arkitekturen, musikken, Bibelens ord og følelsen af at dele noget inderligt med andre mennesker,” siger forfatteren. – Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix.
Overskuddet fra salget af bogen går til genopbygningen af Notre Dame, der i april sidste år blev ramt af en brand og mistede sit spir, for her er tale om indfrielse af gæld – taknemmelighedsgæld: ”Jeg er ikke religiøs, men går alligevel i kirke. Jeg elsker arkitekturen, musikken, Bibelens ord og følelsen af at dele noget inderligt med andre mennesker,” siger forfatteren. – Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den 15. april sidste år stod Notre-Dame-katedralen i Paris i flammer. Det hensatte den britiske succesforfatter Ken Follett i chok. Derfor skrev han på en uge en lille bog, der handler om katedralernes betydning:

”Når vi ser dem, fyldes vi med ærefrygt. Når vi går rundt i dem, betages vi af deres elegance og lys. Når vi sidder helt stille i dem, breder der sig en følelse af fred i os. Og når en af dem brænder, græder vi.”

Overskuddet fra salget af bogen går til genopbygningen af Notre-Dame, for her er tale om indfrielse af gæld – taknemmelighedsgæld: ”Jeg er ikke religiøs, men går alligevel i kirke. Jeg elsker arkitekturen, musikken, Bibelens ord og følelsen af at dele noget inderligt med andre mennesker.” Og nok kan man som turist besøge romerske ruiner, græske templer og egyptiske pyramider, men katedralerne er de ældste bygninger, der stadig anvendes til det formål, de er opført til.

Arbejdet med opførelsen af Notre-Dame begyndte i 1163 og stod på i over 100 år. Kultur beror jo på en rastløs udveksling af varer, tjenesteydelser og besøg, og det var ikke anderledes med opførelsen af Notre-Dame:

”Mænd og kvinder fra mange lande arbejdede side om side på disse byggepladser, og turister kan med god grund regne Notre-Dame for en del af deres egen kulturarv på lige fod med franskmændene.”

Men det er egentlig først med Victor Hugos roman ”Klokkeren fra Notre-Dame” fra 1831, at katedralen blev valfartssted for både pilgrimme og turister. Hugos roman betød også, at katedralen blev renoveret, fordi ”Klokkeren fra Notre-Dame” indeholder beklagelser over bygningens forfald. Arkitekten Eugène Viollet-le-Duc var 30 år, da han fik opgaven, og han var 50 år, da restaureringen af Notre-Dame var tilendebragt.

Kejser Napolen havde kronet sig selv i Notre-Dame, og da Charles de Gaulle i 1944 vendte tilbage fra sit eksil i England og ville iscenesætte sig selv som landets overhoved, så skete det også i Notre-Dame. Follett beskriver levende den lange vej til katedralen, hvortil den knap to meter høje general blev kørt under heftige skudvekslinger mellem tyske og franske soldater.

”De Gaulle lod sig ikke mærke med noget, men stod blot ud af bilen og tog imod den buket med røde, hvide og blå blomster fra en bange, men modig lille pige.”

Inde i kirken havde menigheden kastet sig på jorden, da de hørte skud:

”Man så flere bagdele end ansigter.” De Gaulle skridtede imidlertid majestætisk gennem katedralen, og snart samlede menigheden sig i lovprisning til Jomfru Maria, som katedralen jo er opkaldt efter (Notre Dame = Vor Frue).

En ny epoke i fransk historie havde taget sin begyndelse: gaullismen.

Det er vel ikke verdens mest uforglemmelige bog, Follett her har konciperet. Men den er præget af en bundsolid forståelse af emnet, fremstillingen er animerende og instruktiv, og hengivenheden for stoffet er ikke til at tage fejl af.