Dansabel ableisme
Den amerikanske popsangerinde Beyoncé kaldes ikke "Queen B" for ingenting. Hun er én af de seneste årtiers mest sælgende popartister på verdensplan, og hendes seneste, længe ventede album "Renaissance" udkom fredag og har ikke skuffet det sultne og danselystne publikum.
Anmelderne hylder hendes sikre sans for hits, men fremhæver også hendes evne til i musikalske samarbejder og brug af de små lydbidder, samples, at sætte fokus på marginaliserede amerikanske kunstnere, for eksempel mennesker, der er sorte eller homoseksuelle. Alligevel er hun, kort efter at "Renaissance" udkom fredag i sidste uge, blevet beskyldt for at gøre livet sværere for netop marginaliserede.
Debatten har drejet sig om sangen "Heated", hvor ordet "spazzin" - altså "spasser ud" bruges flere gange.
Er det såkaldt "ableisme", altså diskrimination af mennesker med handicap eller udviklingshæmning? Ja, mente flere iagttagere på sociale medier, som udtalte hård kritik af popdronningen.
"Det føles som et slag i ansigtet," lød det fra handicapadvokaten Hannah Diviney på Twitter.
Flere andre spurgte til Beyoncés ansvar som rollemodel. Det er ikke, fordi pladen på andre måder er renset for stødende ord, og den bærer da også det amerikanske advarselsmærke til forældre for "eksplicit" indhold.
Alligevel meldte repræsentanter for popdronningen mandag ud, at teksten til "Heated" vil blive ændret efter kritikken.
"Ordet, der ikke er blevet brugt i intentionen om at skade nogen, vil blive erstattet," lød det fra repræsentanterne til tv-stationen CNN.
Debatten er et ekko af en debat, der udspillede sig for blot et par måneder siden om sangerinden Lizzos brug af netop "spaz"-ordet i én af sine tekster, på sangen "GRRRLS". Den sorte, voluminøse sangerinde er også kendt som fortaler for marginaliseredes rettigheder, og også hun valgte at ændre teksten efter kritik og invitere alle med i dansen.
Som om det ikke skulle være nok med én shitstorm, har ugen budt på endnu en rettelse til Beyonce's roste plade. Det drejer sig om sangerinden Kelis, der har klaget over, at Beyonce brugte et sample fra hendes hit fra 2003, "Milkshake". Det skal ikke være nemt at lave stor kunst.
Velkommen på forsiden
Den amerikanske udgave af modemagasinet Vogue har haft et væld af store kulturpersonligheder på forsiden gennem tiden, og flere førstedamer har da også været at finde som "covergirls":
Michelle Obama og Hillary Clinton har været der - Melania Trump kom dog aldrig på forsiden, og kaldte af den grund magasinet for partisk.
Nuvel, til oktober kommer endnu en førstedame til at pryde forsiden, og på Vogues hjemmeside er hun der allerede: Olena Zelenska, der er hustru til Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj.
På billederne i Vogue, der er taget af den berømte modefotograf Annie Leibovitz, ses Zelenska blandt andet sidde på en trappe i præsidentpaladset i Kyiv, iklædt ren hvid skjorte, sorte bukser og loafers, med lydefri makeup og perfekt fønblæst hår. I baggrunden står en vagt i skudsikker vest.
"Et portræt af mod," lyder overskriften på artiklen, der også ledsages af billeder af præsidentparret sammen.
Men var det alligevel overmod, hvis der findes noget sådant i krigstid? Ja, mente kritikere. De undrede sig over billederne, hvor præsidentfruen blandt andet også poserer i dyr frakke foran et udbrændt fly.
Flere republikanske stemmer i USA var hurtigt ved tasterne:
"Hvorfor sendte vi 54 milliarder dollars til Ukraine, så Zelenskyj og hans kone kunne posere for Vogue? Du er i krig, og du har tid til fotoshoots?", skrev den konservative politiske aktivist Scott Presler på Twitter.
Andre pegede på det usmagelige i at æstetisere en krigszone på dén måde.
Men glamouriseringen af krigen var kun en del af kritikken: På de sociale medier er det også blevet påpeget, at førstedamen i nogles øjne ikke er feminin nok i sin måde at posere på, og at hun for eksempel kunne have lagt benene over kors dér på trappetrinnet.
Det har så affødt en bølge af kopibilleder på Instagram, hvor ukrainske kvinder sidder i samme positur som præsidentfruen, med spredte ben. Billederne er ledsaget af hastagget "#sitlikeagirl" - sid som en pige. Flere end 7000 billeder er blevet delt under overskriften.
Præsidentfruen selv tager kritikken køligt:
"Nu vil jeg gerne se alle ukrainske kvinder i mit sted. Hende, som kæmper, melder sig frivilligt, slår sig ned i en flygtningelejr, udfører sit arbejde under lyden af en sirene og står fast under besættelsen. Den kvinde fortjener og har ret til at være på alle verdens forsider," skriver hun fra sin profil på det sociale medie Instagram.
Houellebecq for børn?
Det svenske valg nærmer sig med hastige skridt, og de svenske politikere har for tiden travlt med at profilere sig selv. Lederen af partiet Liberalerna, Johan Pehrson, kom dog til at overgøre profileringen en lille smule, da han i et interview med Aftonbladet skulle fortælle lidt om sin litterære dannelse.
Pehrson, der blev fanget af Aftonbladets journalist under en kampagnedag i Malmkøping, med pølser og det hele, har udtalt, at han mener, den franske kulturpolitik er et eksempel på, hvordan kulturpolitik gøres bedst. Og derfor spurgte journalisten til, hvilken af de to franske forfattere, Marcel Proust og Michel Houellebecq, Pehrson selv foretrak.
"Ja, jeg har ikke læst så meget af dem. Jeg læste dem, da jeg gik i skolen, men det er længe siden," lød det fra Pehrson, før han bevægede sig videre i Malmkøping med sin pølse.
Da ordene ramte trykken var der flere, der spærrede øjnene op. For Pehrson er 54 år og kan vist, lige meget hvor fremmelig, han så har været, næppe have læst Houellebecq "i skoletiden". Houellebecq debuterede nemlig først som forfatter i 1994, en del år efter Pehrson forlod skolen.
På det sociale medie Twitter gik nogle efterfølgende hårdt til Pehrson og beskyldte den liberale politiker for slet og ret at lyve sig klogere, end han er. Andre morede sig blot kosteligt over svipseren.
Pehrson selv har udtalt, at det han mente var, at han ikke kunne huske om, han havde læst de nævnte forfattere i skolen. Det bliver Houellebecqs bøger så ikke meget ældre af, kunne man indvende.
Men måske er Pehrsons fortalelse ikke kun skidt. I hvert fald har den bevirket, at googlesøgningerne på begge forfatternavne er steget markant i Sverige, og at salget af begge forfatteres bøger på flere e-boghandler, blandt andet tjenesten Adlibris også er øget, kunne SVT fortælle.
På sin helt egen måde er det altså alligevel lykkedes Pehrson at snige lidt fransk haute cuisine ind i den svenske pølsekultur her i valgkampens tidlige fase. Bon appetit!