Forfatter Kim Fupz Aakeson nyder at åbne Højskolesangbogen og synge en sang eller en salme. Det gjorde han for eksempel hver morgen i en uge i sommerferien, hvor han var med til at arrangere et højskoleophold. Han kan godt lide at tage store ord i sin mund, og flere af de fjer, han låner fra salmer og bibelhistorier, ender ofte også i hans egne børnebøger og filmmanuskripter, der også har en bibelsk klangbund i hans egen historie.
For Kim Fupz Aakeson, som fylder 60 år på onsdag, kan stadig huske, hvordan hans egen kristendomslærer i folkeskolen kunne fortælle bibelhistorier, så der blev stille i klassen.
”Min lærer havde nogle store tykke præfabrikerede papplancher med bibelhistorier på, som han opførte for os. Og når man voksede op i Albertslund, hvor der ellers ikke skete så meget, var det virkelig nogle heftige historier, vi fik fortalt. Om Abraham, der gjorde kniven klar til at slagte den skrækslagne Isak. Og om den mand, der lå indsmurt i blod og ventede på, at nogen ville hjælpe ham, indtil den barmhjertige samaritaner kom forbi og salvede hans sår med olie og vin. Det var fedt!”, siger Kim Fupz Aakeson med et nærmest lykkeligt udtryk i øjnene.
”Der er jo også en grund til, at Bibelen er blevet en klassiker. Historier lever kun så længe, de stadig har noget at byde på. Og det har Bibelen, der sammen med Shakespeares skuespil og H.C. Andersens eventyr er de tre steder, som man altid kan referere til, når man skriver film,” siger Kim Fupz Aakeson og tilføjer, at alle i det mindste kender (lidt) til kristendommen, ”Romeo og Julie” eller ”Kejserens nye klæder”.
Derfor var han også straks med på idéen, da Bibelselskabet spurgte ham om at genfortolke tre af Jesu mest populære lignelser. Selv elskede han i forvejen lignelserne om den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn, mens han faktisk ikke kendte lignelsen om det store festmåltid, som han nu også har fordøjet og gjort til en moderne historie om en fyr, der inviterer alle sine fine Facebook-venner til en fest, men ender med at finde ud af, hvem de virkelige venner er.
I historien ”Næste” gendigter Kim Fupz Aakeson den ikoniske lignelse om den barmhjertige samaritaner. Men nu handler den om en ung mand, der bliver overfaldet i en park. En præst og en gammel dame ser ham, men det er en flaskesamler, der samler den unge, forslåede mand op og hjælper ham over på Bispebjerg Hospital, hvor sygeplejersken med Fupz’ sædvanlige sproglige sans hele tiden siger: ”Næste!”.
Og endelig har Kim Fupz Aakeson fået en rigtig forstadshistorie ud af lignelsen om den fortabte søn. Historien handler nu om en mand, der har en maskinstation i Borup på Midtsjælland og to sønner. Per var den yngste, og han var ikke meget for at arbejde på en maskinstation, stå tidligt op, smøre motorer, fylde benzin på, spule mudder af dækkene, gå tidligt i seng og forfra næste dag. Per hæver derfor sin børneopsparing for at komme ind på diskoteksgulvet i København. Men da han vågner op på et hotelværelse uden en krone på lommen, husker han, hvor godt han havde det hos sin far, som straks finder partyteltet frem, da han kommer hjem. I hver bog, der i øvrigt er illustreret af Lilian Brøgger, kan man læse den originale bibelhistorie til sidst i bogen. Og den idé støttede Kim Fupz Aakeson fra begyndelsen.
”De bibelske tekster er i sig selv meget levende. Det er mærkeligt, at de stadig skærer gennem tiden og rammer os lige i eksistensen, fordi de dybest set handler om at være et menneske med følelser af afmagt og misundelse, men også med kærlighed. Men Bibelen er virkelig et skatkammer af gode historier. Og det har heller ikke været svært at skrive historier ud fra de lignelser, for der ligger så mange sande følelser i alle karaktererne. Man forstår for eksempel straks både sønnen, der drager ud i verden for at feste, faderen, der savner sin søn, og sønnen, der bliver derhjemme for at tage slæbet, så jeg har nydt at boltre mig i de bibelske historier,” siger Kim Fupz Aakeson og tilføjer:
”Jeg tror også, at mange vil kunne sætte sig ind i de forskellige roller i lignelsen (om den fortabte søn, red.). Jeg har selv både prøvet at være ung, at være far og at være en bror, der godt kunne blive misundelig. Sådan er der virkelig mange genkendelige følelser. Og så synes jeg, at den lignelse har en smuk slutning, hvor familien bliver et sted, hvor man tilgiver hinanden, fordi man dybest set ikke kan undvære hinanden.”
Hør Kim Fupz Aakeson fortælle en af sine lignelser på