Prøv avisen
Interview

Forfatter: ”Bibelen er jo smuk litteratur”

”Fra nutidigt dansk er man vant til et temmelig knapt billedsprog. Men i Højsangen får den hele armen,” siger Caroline Albertine Minor, der har været med til at nyoversætte både Højsangen, Esters Bog og Klagesangene fra Det Gamle Testamente til udgivelsen ”Bibelen 2020”. – Foto: Leif Tuxen.

Forfatter Caroline Albertine Minor håber, flere vil få øjnene op for Bibelens litterære kvaliteter med den nyoversættelse, der udkommer i næste uge. Hun har været sproglig konsulent på udgaven og er selv blevet påvirket af arbejdet

Da Caroline Albertine Minor læste Højsangen fra Det Gamle Testamente første gang, blev hun overrasket. For Gud var ikke nævnt med et ord. Teksten handlede i stedet om et forelsket par. Og desuden var billedsproget både friskere og mere vovet, end hun havde forestillet sig, det ville være.

”Fra nutidigt dansk er man vant til et temmelig knapt billedsprog. Men i Højsangen får den hele armen,” siger Caroline Albertine Minor, der som sproglig konsulent har været med til at nyoversætte både Højsangen, Esters Bog og Klagesangene fra Det Gamle Testamente til den nye udgave af Bibelen, der udkommer den 20. marts.

”Idéen er, at flere folk skal kunne være med – de skal ikke skubbes væk af et sprog, der er unødigt kringlet eller arkaisk,” fortæller Caroline Albertine Minor, der arbejder med oversættelse for første gang.

Det arbejde har været givende for forfatteren. For hun har både fået øjnene op for Bibelens litterære kvaliteter, og så har sproget i især Højsangen smittet af.

”Jeg tror, der har sneget sig et rigere og mere komplekst billedsprog ind i min skrift,” fortæller Caroline Albertine Minor.

Som sproglig konsulent på de tre bibelstykker har hun arbejdet med rå-oversættelser. Det vil sige, at tekststykkerne først er blevet oversat fra hebraisk til korrekt dansk af oversætter Else Holt, og derefter har Caroline Albertine Minors arbejdet med at gøre sproget mere mundret, levende og letforståeligt.

”Jeg har gjort mig lige så umage, som når jeg skriver mit eget,” fortæller Caroline Albertine Minor, der er for-fatter til den anmelderroste novellesamling ”Velsignelser”, der udkom i 2017, samt debutromanen ”Pura vida” fra 2013.

”Så jeg er gået meget op i sætningernes rytme – hvordan de falder, og så har jeg forsøgt at få en originalitet ind i billedsproget,” fortæller hun og tilføjer, at hun blandt andet har valgt ordlyden af de oprindelige hebraiske metaforer i stedet for at oversætte til mere ”almindeligt” nudansk.

”For eksempel står der i Klagesangene, at ’det dejlige Jerusalem blev knust under Guds fod som en drueklase’. Det billede var jeg helt vild med. Det er enkelt og kraftfuldt,” fortæller Caroline Albertine Minor.

Det er tre meget forskellige bibeltekster, forfatteren har været inde over. Esters Bog er en slags farce eller burleske, et eventyr med parodiering og drillerier, der forklarer baggrunden for den jødiske purimfest, forklarer forfatteren. Klagesangene er fulde af skam, sorg og mørke følelser og omhandler babylonernes ødelæggelse af Jerusalem. Og så er der de sanselige og erotiske kærlighedsdigte i Højsangen.

Netop Højsangen har især gjort stort indtryk på forfatteren. Teksten handler om kærlighedsforholdet mellem kong Salomon og Sulamit, men egentlig er det ikke så vigtigt, hvem de to er, siger Caroline Albertine Minor. Hun tilføjer, at det essentielle er, at de er forelskede og erotisk besatte af hinanden, og at de har en trang til at udtrykke deres fascination, til at besynge hinanden.

”Det er jo eviggyldigt og vil være noget, mange vil kunne genkende, hvis de har været forelskede,” siger hun.

Og det er her, det vovede billedsprog kommer ind. For når de to elskende besynger hinanden, inddrager de omgivelserne som billeder på deres kærlighed, fortæller Caroline Albertine Minor og tilføjer:

”Det er, som om de er nødt til at bruge hele verden for at fortælle, hvor fantastisk lækre de finder hinanden.”

På dansk vil man ofte holde sig til en simpel metafor a la: ”Hun er en rose”, og så stopper billedet ligesom der. Men i Højsangen løber billederne på en måde løbsk, fortæller Caroline Albertine Minor.

”Et eksempel er: ’Hun er en rose, der står i en dugvåd have badet i morgensol.’ Billeddelen får en slags poetisk overvægt. Den bliver næsten så stor, at man glemmer, hvad den rose handlede om in the first place (i første omgang, red.),” siger Caroline Albertine Minor med et lille grin og fortæller, at det er disse komplekse billeder, som hun efterfølgende har taget med sig i sit eget tekstarbejde.

Dog understreger hun, at hun i oversættelsesarbejdet har været opmærksom på, at billederne ikke må være uforståelige eller hermetiske.

Når man oversætter direkte fra hebraisk til dansk, står der for eksempel i Klagesangene:

”For jeg sukker og stønner/ og mit hjerte besvimer.”

Idéen om det besvimede hjerte havde Caroline Albertine Minor lyst til at bevare, fortæller hun og fortsætter:

”Men i sidste ende fandt jeg det for aparte. Og det nytter ikke noget, for en af hovedformålene med nyoversættelsen er jo, at flere skal kunne være med.”

Og det håber hun, at den nye oversættelse vil sikre.

”Jeg ville ønske, at jeg havde læst Bibelen for længe siden. For sproget er inspirerende, og den er så fuld af de grundmyter, man trækker på i alle kunstarter,” siger Caroline Albertine Minor og tilføjer:

”Det er jo smuk litteratur.”