Bibelen med alle sanser

UDSTILLING: Bibelmuseet i Amsterdam hører hjemme i et smukt gammelt kanalhus. På en ny udstilling kan den besøgende gå på opdagelse i Bibelens mange dufte og udforske forholdet mellem bibeloversættelser og udviklingen af sproget

Den hollandske præst Leendert Schoutens (1828-1905) verdensberømte tabernakel  -- Foto: Louise Wendt Jensen.
Den hollandske præst Leendert Schoutens (1828-1905) verdensberømte tabernakel -- Foto: Louise Wendt Jensen.

De små, smukke, beigefarvede egyptiske alabasterkrukker er en oplevelse i sig selv, men når man letter på låget til dem, vækkes ens sanser for alvor.

Her i aromakabinettet i Bibelmuseet i Amsterdam er det nemlig muligt at dufte til både olivenolie, cedertræ, lotus, akacie, myrra og balsam. Alle dufte, som vi har læst om i Bibelen, og som får ens tanker til at gå på langfart, når de når næseborene.

Og det er netop tanken bag det hollandske museum.

– Vi er ikke bare en samling støvede bøger, som mange måske tror, når de først hører om os. Vores mål er at skabe oplevelser for alle, og vi skal være tilgængelige for alle. Også for de, der ikke nødvendigvis kender Bibelen særlig godt. Her skal man se, høre, læse og dufte – ja bruge alle sanserne, siger Janrense Boonstra, der er direktør for Bibelmuseet.

Han peger ud i haven for at understrege sin pointe.

Bag det typiske, smukke, gamle hollandske dobbelthus ligger nemlig en sand lille perle af en oase – en have, hvor museet har plantet bibelske træer og planter, som dadelpalmer, mandeltræer, akacie, figentræer og judastræ.

Her er det muligt at røre ved planterne og få genfortalt historien om udvandringen fra Egypten, og hvordan Moses skilte vandene, når man går hen over dammene på de små trædesten.

– Vores mission er at skabe et mødested, hvor bibel, kunst og kultur mødes i et historisk monument, forklarer Janrense Boonstra.

Det historiske monument er selve huset eller husene, som lægger vægge til museet; de såkaldte Cromhout-huse. Navnet stammer fra Jacob Cromhout, som i 1660 gik i gang med at bygge fire kanalhuse i Amsterdam. Husene stod færdige i 1662, og det er to af dem, Bibelmuseet nu bor i. De rummer stadig to originalkøkkener fra perioden og en imponerende svungen trappe, der går op gennem huset. Ligeledes kan man stadig se de originale loftsmalerier af den hollandske maler Jacob de Wit, som udsmykkede lofterne i Jacob Cromhouts gæstestue.

– Bare på grund af de ting er huset en attraktion i sig selv, fordi de gamle ting er så velbevarede, og vi tiltrækker mange gæster alene på den konto, fortæller Janrense Boonstra.

Cromhout-familien beholdt husene indtil 1907, hvor det hollandske Bibelmuseum købte to af dem. Bibelmuseets samling er dog langt ældre end det. Den stammer fra 1800-tallet, hvor den hollandske præst Leendert Schouten (1828-1905) dyrkede sin store passion: tabernaklet.

Den transportable telthelligdom, der ifølge to beretninger i Anden Mosebog blev fremstillet til at ledsage israelitterne under ørkenvandringen. Anden Mosebog gør udførligt rede for, hvad tabernaklet rummede: I det allerhelligste stod pagtens ark, i det hellige skuebrødsbordet og røgelsesofferalteret. Det hele var omgivet af en stor forgård.

Leendert Schouten var så optaget af tabernaklet, at han fra 1842 til 1865 brugte al sin fritid på at arbejde på en model af det. Modellen er lavet i størrelsesforholdet 1:7 og indeholder minutiøse detaljer af tabernaklet, som det er beskrevet i Anden Mosebog.

Her ser man det allerhelligste med Pagtens Ark med en ypperstepræst på knæ foran, og hvordan der i forgården blev gjort klar til at ofre til Gud.

Fra 1851 begyndte Leendert Schouten at udstille sin model, og da han også var en passioneret samler af egyptiske antikviteter og souvenirs fra det Hellige Land, var grunden til Bibelmuseet lagt.

Schoutens verdensberømte model af tabernaklet er da også stadig museets øjesten og hovedattraktion og kan ses på tredje sal i "Schoutens Kabinet", som også rummer Schoutens arbejdsværelse. Det er her, man bør starte sit besøg i Bibelmuseet.

Bagefter arbejder man sig langsomt nedad i bygningen og kommer gennem "Tempelbjergsrummet" "Tempelmodel-galleriet" og "Bibelrummet", som rummer en fantastisk samling af gamle bibler og en gengivelse af Dødehavsrullerne.

"Tempelbjergsrummet", der også rummer en model af Tempelbjerget fra 1879, er et godt eksempel på, hvad det er, museet ønsker at bidrage til. Her vises, hvordan Tempelbjerget både er et helligt sted for jøder, kristne og muslimer, og hvordan de tre religioner er forbundet til stedet.

– På trods af, hvad mange tror, så er vi ikke en kristen organisation. Vi oplyser om Bibelen ud fra alle synsvinkler, og her på museet vil vi gerne kunne bidrage til at finde en fælles grund for alle religioner. Og vi kan jo se, hvor aktuelt den mission er netop nu i forbindelse med krisen om Muhammed-tegningerne, siger Janrense Boonstra og påpeger, at der for eksempel også sidder en rabbi med i museets bestyrelse. Netop for at sikre, at man ikke kun dækker den kristne vinkel af bibelhistorien.

Man har da også ofte diskuteret i bestyrelsen, om Bibelmuseet egentlig er det rette navn for samlingen. Dels fordi det favner så bredt, dels fordi det godt kan give museet et lidt støvet image. Foreløbig er der dog ikke blevet pillet ved det 155-år gamle navn.

– Det er måske et lidt dårligt navn, for folk bliver ofte overraskede over det brede spektrum, vi dækker, når de kommer, men samtidig er bogen jo det centrale i udstillingen, og Bibelen er også en hel central del af den hollandske kultur. Det har været en meget vigtig bog for udviklingen af det hollandske sprog, fordi den første oversættelse af Bibelen var en af de første bøger, der virkelig nåede ud til alle. Den er en samlende faktor for det hollandske sprog, og derfor er det vigtigt, at folk kender den fortid og den betydning, Bibelen har. Også i vores daglige liv i dag, siger Janrense Boonstra.

Derfor har museet også lavet udstillingen "Bibelen nu", der i 17 forskellige filmklip, der varierer fra få sekunder til flere minutter, fortæller, hvor meget til stede Bibelen er i hverdagen. Klippene, der er en multimediepræsentation sammensat af tekster, lyde, billeder og musik, varer 25 minutter, og selvom en del foregår på hollandsk, får man som dansker også meget ud af præsentationen

– Bibelen er hele tiden til stede. Når Madonna synger sit hit "Like a prayer", når de unge får tatoveret religiøse symboler, som de knapt forstår, eller når vi alle samles for at fejre et bryllup i kongehuset eller sørge over en afdød. Vi ser den, når en mand som Theo van Gogh bliver myrdet, og nogen skriver "Du må ikke dræbe" på en husmur. I den forbindelse er der ingen, der ser Bibelen som noget gammeldags, og det er det, vi gerne vil formidle. Bibelen er faktisk en af de mest moderne og vigtigste bøger, vi har, siger Janrense Boonstra.

lwjensen@kristeligt-dagblad.dk

Bibelmuseet:

Museet ligger på Herengracht 366-368 i Amsterdam og har åbent mandag-lørdag fra 10-17. Søn- og helligdage fra 11-17. Til den 4. juni vises udstillingen "Søndagssølv – tre århundreder af udsmykkede kirkebøger". Til den 30. juni vises udstillingen "Bibelen nu" om den rolle, Bibelen spiller i hverdagen.

Fra 15. september til 10. december har museet en særudstilling om "Rembrandt og Bibelen".

Flere oplysninger på: http://www.bijbelsmuseum.nl.

Udstillingen "Bibelen nu" vises frem til den 30. juni.  – Foto: Louise Wendt Jensen.
Udstillingen "Bibelen nu" vises frem til den 30. juni. – Foto: Louise Wendt Jensen.
Bibelmuseet har til huse i et af de gamle kanalhuse i Amsterdam.  – Foto: Louise Wendt Jensen.
Bibelmuseet har til huse i et af de gamle kanalhuse i Amsterdam. – Foto: Louise Wendt Jensen.