Tre træskåle med sedler går rundt på bordene i Grundtvig-salen på første sal i huset Vartov i det indre København. Kursusdeltagerne trækker hver en seddel fra hver af de tre skåle og folder dem ud, mens smil og panderynker breder sig.
”Når I har trukket tre sedler, har I et sted, en person og noget fra naturen, I skal have med i jeres lignelse,” siger Trisse Gejl, der er skønlitterær forfatter og en af oplægsholderne på kurset ”Gå i kødet på Bibelen”, som Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet i sidste uge holdt for fjerde gang i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. 14 medlemmer fra de to foreninger har meldt sig til tre dages kursus med fokus på Bibelen som litterær tekst.
Oplægsholdere med baggrund i teologi, religionsvidenskab og litteratur hjælper deltagerne med at pille Bibelen fra hinanden og samle den igen, undersøge dens mange litterære genrer og gå på opdagelse i dens historiske rødder, sammenhænge og indbyrdes modsætninger.
Her på kursets anden dag er der om eftermiddagen fokus på lignelser, først med en gennemgang af lignelsen som genre i Det Nye Testamente ved leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank, dernæst med eksempler på lignelseslignende tekster i Det Gamle Testamente ved professor i gammeltestamentlig eksegese ved Oslo Universitet Anne Katrine de Hemmer Gudme.
”Der er lignelser, som er en slags pædagogiske fortællinger, og lignelser, hvor det snarere er, som om de skal få noget til at fremstå mere dunkelt. En tredje variant er, at lignelsen er en slags åbenbaring, der i sig selv folder en verden ud,” siger Ingrid Ank i sit oplæg.
De evigt gådefulde lignelser
Ingrid Ank bruger blandt andet lignelserne om den fortabte søn, den barmhjertige samaritaner, de 10 brudepiger, de betroede talenter og arbejderne i vingården som eksempler på forskellige typer af lignelser, der også kan kategoriseres efter deres morale, som kan virke henholdsvis hård eller generøs og på forskellig vis gøre op med almindelige normer og moralbegreber. Hun henviser også til lignelsen som en fortælling i fortællingen, der som litterært greb kendes hos for eksempel Shakespeare og Karen Blixen.
”Når I selv skal skrive lignelser om lidt, kan I overveje, hvilken anledning fortællingen skal have, om den skal være allegorisk, åbenbare et nyt moralbegreb. Mange af lignelserne bliver ved med at være gådefulde, som om de siger ’jeg kan ikke give dig et kort over himlen, men jeg kan give dig en fortælling’,” siger Ingrid Ank.
Anne Katrine de Hemmer Gudme supplerer med eksempler fra Anden Samuelsbog, hvor historien om David og Batseba ifølge forskeren er ”bedre end det bedste sladderblad”, og Jonas' Bog, der ganske vist er en profetbog, men litterært set udfordrer ”profetbogen som genre og nærmest er en satire”.
Bibelinspiration til manuskript og rekvisitter
Trisse Gejl lægger herefter op til øvelsen, hvor deltagerne ved hjælp af tre ord, de får udstukket via sedler fra skålene, skal skrive en lignelse.
”Prøv at tænke i lignelsens genre, og se, om I ved at skrive selv kan trænge lidt længere ind i lignelsens anatomi. Lad jer inspirere af de tre sedler, der er ting på dem, der ikke står i Bibelen, så føl jer frie til at skrive, som I selv vil,” siger Trisse Gejl.
Lærke Helene Askholm deltager i kurset, fordi hun er i gang med at omforme en litterær tekst til et spillefilmsmanuskript, der primært foregår i en kirke og har en organist som hovedkarakter.
”Da jeg læste om kurset, tænkte jeg, at jeg ville kunne få god inspiration til arbejdet med manuskriptet. Jeg har allerede læst en del tekster og fået nogle konkrete bibelhenvisninger fra dem, men her får jeg nogle andre typer af inspiration,” siger hun og nævner, at kursets første dag bød på et oplæg om skønhed, magt og sexappeal i Bibelen, hvor der også blev præsenteret urter, der blev brugt til at lave velduftende olier.
”Det vil jeg tage med mig, for det kan jo være en oplagt rekvisit i en film,” siger hun.
Mens deltagerne kigger på deres sedler og begynder at tage noter på blok og computer, tilføjer Trisse Gejl: ”Vi står på skuldrene af nogle af de vildeste historiefortællere, som går flere tusinde år tilbage, og vi kan gøre med den arv, fuldstændig som vi vil. Der er ikke noget skal og må.”
Ny bevidsthed om bibelske referencer
Efter 25 minutter bliver deltagerne kaldt sammen igen, og et par af deltagerne læser deres bud på en lignelse op i plenum.
”Den hovedløse kvinde gik i Netto efter et nyt”, lyder første sætning i forfatter Hanne Karin Garborgs lignelse, der skal indeholde ordene Netto-medarbejder, strand og krabbe. Teksten, der fylder omkring en halv side med håndskrift, slutter med sætningen: ”Du vil blive genfødt i den fineste skal, og sand vil blive dit navn.”
Hanne Karin Garborg debuterede i 2018 med en erindringsbog med afsæt i sin egen opvækst, skrevet uden nogen bevidsthed om eventuelle bibelske referencer. Men på kurset har hun fået øje på en parallel mellem sin egen fortælling og beretningen om kong Salomos dom over de to kvinder, der begge har født et barn. Det ene barn er dødt, og begge kvinder hævder at være mor til det levende barn. Da Salomo foreslår at skære barnet midt over, så kvinderne kan dele det, afslører kvindernes reaktion, hvem moderen er – nemlig den kvinde, der hellere ser sit barn blive givet til en anden, så det kan overleve.
”Jeg har ubevidst brugt fortællingen i min debutbog. Der brugte jeg dele af min familiehistorie, som blandt andet handler om min mor, der måtte afgive min søster og mig til min far,” siger Helle Karin Garborg.
"Det siger noget om de bibelske litterære fortællingers kraft," siger hun.